Det er et par uger siden, jeg kom hjem fra Edinburgh, men det føles som i går. Hold nu op, jeg elskede den by, og jeg vil egentlig bare gerne tilbage hurtigst muligt. Nu tager jeg dog først lige et treugers smut til Thailand på søndag, og så har min konto nok godt af lidt hjemmetid bagefter.
Min anden dag i Edinburgh var ikke helt uden problemer – et af dem yderst selvforskyldt (tømmermænd), et af dem rent uheld (mit lorteknæ), men i Edinburgh er selv de dumme dage gode. Det endte den i hvert fald med at blive!
Jeg håber, I har lyst til at se med :) Og hvis I er i dejligt fredagshumør i dag (selvom lyset er ikke-eksisterende, og det føles, som om det blev aften, før det overhovedet blev dag), må I meget gerne give videoen et like inde på Youtube. Youtube er nemlig så fikst indrettet, at videoen bliver delt med flere, jo mere opmærksomhed den får :) Og helst af den gode slags, altså.
Jeg håber, I får en fremragende fredag og dertilhørende weekend! Når jeg har fået pakket kufferten til Thailand, tager jeg et smut til Fredericia for at besøge min mormor, og så er jeg forhåbentlig helt klar til at smutte søndag morgen. Jeg føler virkelig, der er noget, jeg har glemt, men jeg aner ikke, hvad det er. Kender I det? Jeg håber, det bare er noget i tandbørsteprisklassen.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)