SØNDAGSSTEMNING #4

Ugerne flyver forbi. Vi har allerede været i Athen i to uger og har dermed mindre end to uger tilbage, før vi rykker videre, og hver aften når solen går ned bag de lave bjerge i vest, og himlen bag Akropolis bliver lysende og lyserød, ville jeg ønske, vi aldrig skulle af sted herfra. Jeg havde ikke regnet med at blive forelsket i Athen, men det er dæleme svært at undgå.

HVOR HAR VI BOET?

Vi har boet samme sted som sidste uge, og vi elsker det stadig. Akropolissolnedgange holder 100 procent.

HVAD ER DEN MEST MINDEVÆRDIGE OPLEVELSE?

Da vi på egen krop “fik lov” at mærke, hvordan tåregas føles. Da vi i fredags var ude og teste de græske husvine, var vi på vej ned til en bar, da vores slimhinder begyndte at brænde, og vores øjne begyndte at løbe i vand. Det tog os lige 10 sekunder at forstå, hvad der foregik, og at det for hvert skridt i retning af baren blev mere og mere håbløst at se og bare sådan generelt set fungere, for det gjorde sgu ondt. Vildt mærkelig oplevelse sådan at blive tåregasset, men på den anden side er det da ret fint, man kan få sådan en oplevelse uden nødvendigvis at behøve at kaste med brosten og sådan. Vi fandt senere ud af, vi var havnet i nærheden af en demonstration mod Israels behandling af Palæstina (eller noget i den dur), og det gav os altså ugens mest mindeværdige oplevelse.

HVAD HAR JEG ELLERS LAVET?

I denne uge…

• Fandt vi Athens måske fineste sted. Anafiotika hedder området, og det er så fint med pastelfarvede huse, små gader og smalle stræder og hvidkalkede huse, der leder tankerne hen på græske øer og… lykke. Der er vist ikke andre ord for det. Hvis I følger med på min Instagram, har I måske allerede set nogle billeder derfra. Åh, det er så smukt.
• Overgivet os og købt en kæmpe bøtte is. Det er lige prikken over i’et til solnedgangshygge på altanen. Vi fandt forresten en regnbueis version 2.0 – stadig tre farver, men grøn, hvid og brun. Pistachie, stracciatella og hasselnød. Det holder.
• Har vi ikke haft ret meget fritid og valgte derfor, da vi endelig havde en frieftermiddag at tage metroen ud til et shoppingcenter, som, vi troede, lå i et hyggeligt kvarter… Det gjorde det absolut ikke, så da vi endelig fik hovedet op over jorden igen, blev vi mødt af motorvej og gråt beton.
• Har vi spist lakridser i lange baner. Tiger (som nu hedder Flying Tiger) har nemlig butikker rundt omkring i verden (blandt andet i Athen), og det betyder, at lakrids nu ikke længere kun kan købes i Danmark. Jeg ELSKER det koncept. Til en euro per pose er det jo ligefrem en god forretning for os. Sådan næsten da.
• Har jeg også været helt oppe at køre over, at førnævnte butik også sælger de der små “tænder” fra Hurlumhejmixposerne. Dem og tissebleer (altså slikversionen) er noget af det bedste, jeg ved, men de er jo ikke til at opdrive længere. Altså, det har de i hvert fald ikke været. Min lykke er gjort.
• Trodsede vi træthed og arbejdspres og tog ud i den græske nat og drak vin på forskellige fortovscaféer med vores ven Joe. Athen er ikke den billigste by (i hvert fald ikke for en som mig, som ynder at sammenligne alting med yndlingsbyen Budapest), men hvis man finder de rigtige steder, kan man finde en helt tilforladelig vin og betale 35 kroner for en liter. Det kommer for det meste i en lille glaskaraffel uden mærkat, for det er bare husets vin, de har tappet fra en tønde (eller hvad end de nu tapper fra), men need I say jeg ikke var helt flyvende, da jeg vågnede lørdag morgen? Det kan selvfølgelig også have noget med tåregassen at gøre.

I DENNE UGE HAR JEG TÆNKT OVER…

…hvad pokker man egentlig stiller op, hvis det nu var en anden slags gas, man befandt sig midt i? Og hvor uhyggeligt det koncept egentlig er.

…hvem det er, der ser animeserier. En af de opgaver, jeg har lige for tiden, involverer sådan en, og jeg må blankt erkende, at jeg ingenlunde kan se fidusen i den genre.

…hvordan man renser sko, der har fået en karakteristisk storby-gåtursaroma.

HVAD MED ARBEJDET?

Jeg har haft 25-30 timers freelancearbejde i løbet af den sidste uge, og et af projekterne har virkelig trukket tænder ud. Det var sådan et, der burde tage fem timer, men endte med at tage 14, og jeg er ikke engang færdig med det endnu. Det er ulempen ved ikke at være time-, men projektlønnet. Og hver gang jeg har den mindste broktanke i forhold til arbejdet, tænker jeg meget hurtigt på, hvor vildt heldig jeg er endelig at være i en situation, hvor jeg de sidste par måneder har kunnet tjene så meget, at jeg kan sætte mere end halvdelen til side. Det er ikke svimlende beløb, der er tale om, by no means, men jeg virkelig taknemmelig over, at jeg endelig har nået til et punkt, hvor jeg tør tro på, den her livsstil kan fungere på længere sigt.

UGEN I BLOGINDLÆG

En budgetvenlig guide til Kandy i Sri Lanka

HVIS UGEN VAR ET AFSNIT AF FRIENDS VILLE DEN HEDDE

Den med tåregassen.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)