Vi nåede helt vildt meget på vores første dag i Kuala Lumpur, og da vi sidst på eftermiddagen gjorde status over vores dag, gik det op for os, at vi faktisk ikke have betalt så meget som en enkelt lille ringgit i entré. Det eneste, vi betalte for, var faktisk vores frokost, en souvenirmagnet og en enkelt Uber.
Jeg havde ingen anelse om, at der var så mange fine ting at se i Kuala Lumpur – og jeg troede da slet ikke, at det ville kunne gøres på et så fedtet budget som det, vi helt ubevidst endte på, men vi blev meget positivt overraskede, både over det og over byen i sig selv.
Kuala Lumpur er ikke en by, jeg ville bryde mig ret meget om at bo i, og jeg ville nok heller ikke booke ret mange overnatninger der en anden gang. Mest af alt fordi det i dén grad er en mandeby! Der er mænd over det hele, og det er ofte helt umuligt at få øje på så meget som en enkelt lille kvinde i mængden. Det bryder jeg mig ganske enkelt ikke om, og jeg går helt i rødstrømpe-mode og bliver noget så forarget. Det mærkeligste er de blikke, mændene sender. Der er selvfølgelig de sædvanlige lumre blikke, som godt nok ikke er skønne, men som man trods alt nemt nok kan ignorere og skynde sig videre fra – det er den anden slags blikke, der generer mig.
De er svære at beskrive, for de er så korte, at de netop ikke er mere end bare et blik – et kort sekund der lige er nok til at konstatere, at her er der en kvinde (og hvorfor er hun dog der?), og hende gider vi ikke kigge mere på, så nu kigger vi nærmest demonstrativt væk. Jeg ved godt, at jeg er en gæst i deres land. Derfor gør jeg ikke andet end at undlade at undskylde for min tilstedeværelse. Men det generer mig stadig, når jeg betaler for noget, og de så giver Mathias penge tilbage. Eller at de siger “Hello sir” til Mathias og ikke hilser tilbage, når jeg hilser. Jeg savner nogle damer i gadebilledet og noget godt, gammeldags (eller måske nymodens?) girl power.
Anyway, så havde vi nogle dejlige dage i byen, og jeg kan afgjort anbefale den til en forlænget layover på et par dage, hvis man lige får muligheden. Som selvstændig destination? Njaa… Så skal man nok være mand. Og meget glad for flersporede veje.
Psssst! Huske I at abonnere på min Youtubekanal?
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
