Vi har købt os en hel dag i Colombo. Oprindeligt var planen, at vi skulle bruge dagen i dag i kø for at få vores visa extensions, men da vi fik muligheden for at slippe for postyret og få en sightseeing-dag mere i Colombo, ja, så tog vi den. Vores vært anbefalede os et visakontor tæt på, og for 4000 rupees oveni prisen klarer de alt andet end vores underskrifter, som vi lige skulle krusedulle, før vi gik.
Normalt kaster vi ikke penge efter den slags, men immigrationen på Sri Lanka skulle være mere end normalt irriterende, og udsigten til at stå i kø i 6-7 timer ødelagde næsten gårsdagens fremragende humør. Man kan bestikke sig til at komme foran i køen og slippe igennem på 3-4 timer, men så kunne vi lige så godt “bestikke” os fra hele processen.
Så snart vi kom ud fra visakontoret, mødte vi en mand, der spurgte, hvor vi var fra (“You are from?”), og da han hørte, vi var fra Danmark, kunne han fortælle om sin bror, der for 16 år siden flyttede til Danmark og havde giftet sig med en dansk kvinde. “And what are you doing today?” spurgte han, og da vi netop havde fået dagen forærende, vidste vi det ikke. “You should visit Gangaramaya temple. I will take you!”
Gangaramaya temple er det mest berømte tempel i Colombo, men vi havde egentlig overvejet at skippe det efter at have set så mange thailandske templer, at indersiden af vores øjenlåg nærmest glimter, hver gang vi lukker øjnene. Sri Lanka er dog ikke Thailand, og vi hoppede i en tuktuk sammen med vores nye ven, som vi aldrig fik navnet på. Efter lidt tuktukproblemer (chaufførerne er lige lovligt optimistiske med priserne, når de ser et par turister) ankom vi til templet, hvor vi sagde farvel til vores ven.
Vi betalte 9 kroner hver, stillede vores sko og gik på opdagelse i det mest besynderlige tempel, jeg nogensinde har set. “Er det et museum?” spurgte Mathias. Der var montrer med gamle kameraer, Buddha-figurer og dimsedutter, og der var en helt anden stemning, end den vi er vant til fra de thailandske templer.
Overalt hang der gamle CD’er og glimtede, og træerne i tempelgården var dekoreret med falske orkidéer. Det var sådan en skøn blanding af religion og charme, at jeg ligefrem nød at gå rundt og opleve det hele. Det sker sjældent med templer. Jeg går rundt, kigger lidt på guldet og Buddha-statuerne, og så hiver jeg ellers Mathias i ærmet og plager om mad og bløde stole.
Ét af rummene i Gangaramaya-templet er noget helt særligt. Der var vægmalerier fra gulv til loft, og op ad den ene væg sad en stor Buddha. Hjørnerne var dekoreret med statuer, der nærmest kom ud fra væggen, og det føltes næsten som at være inde i en illustreret børnebibel. Hvis biblen altså var buddhistisk. Jeg elskede det rum. Da vi stod der, kom der en dame og lagde sig foran den store Buddha for at bede. Da hun havde ligget der et par vejrtrækninger, kom der en krage flyvende ud af ingenting og satte sig foran hende på alteret. Jeg ved ikke, om hun overhovedet lagde mærke til den, men det var sådan et fint lille tegn. Altså, jeg aner jo ikke, hvad hun bad om, men det så ud som om, hun kom igennem med det.
Hvis I nogensinde kommer forbi Colombo, bør I helt sikkert tage forbi Gangaramaya og se det skøreste og fineste tempel, vi indtil videre er stødt på.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
En krage ?? Har hun bedt om en krage? Eller et tegn? Højt på en gren en krage… Sim sa la bim bam bas sa la du sa la dim – måske er det i virkeligheden srilankansk? Kan du ikke lige tjekke det?
Jamen det ved jeg jo lige netop ikke, for hun var helt stille, som hun lå der. Det kunne faktisk godt lyde lidt som noget sinhalesisk.