Muang Mai markedet i Chiang Mai er en sanseoplevelse. Den krydrede luft, der kendetegner Sydøstasien, afbrydes sporadisk af en frisk duft af ananas. Går man ned ad en bestemt gade, må man kæmpe imod trangen til at holde sig for næsen, når man rammes af lugten af det varme, ferske kød. En dame sidder med en avis, som hun med sekunders mellemrum klasker ned i disken foran sig for at skræmme fluerne væk. Den trætte bevægelse fortæller en historie. Vi hopper fra den ene side af vejen til den anden og navigerer med besvær mellem scootere og vandpytter. De lokale fletter deres hverdag rundt om os og vælger med sikker hånd mellem de hundredevis af tilsyneladende ens frugter.
Er man på udkig efter friske råvarer, er Muang Mai markedet stedet, man tager hen. De piggede brungrønne durian-frugter med det blakkede ry, små tykke bananer, der til trods for deres noget kluntede ydre smager af banan, som banan aldrig har smagt før, men som det fremover altid bør smage, bittesmå ananas med toppe så store, at selve frugten virker som en eftertanke. Husk at knipse på vandmelonen, før du køber. Jeg er ikke sikker på, hvilken lyd jeg håber at høre. En britisk mand i cykeltøj står og udvælger de bedste mangoer fra den billige bunke. “Hvordan gør du?” spørger vi. De må gerne være grimme. De skal være bløde; blødere end en moden avokado, men ikke for bløde. Grønne pletter afslører en ujævn modningsproces.
“What’s the difference?” Hvorfor koster et kilo fra den ene bunke 120, når det fra den anden koster 35? Der findes ikke dumme spørgsmål, men der findes fremmede sprog, og på Muang Mai markedet er engelsk et af dem. Vi gætter os frem, og en dag kommer vi hjem med et kilo grønne mangoer med en distinkt eftersmag af tun. Nu køber vi de gule. De plettede, de spættede, de bløde, de billige. Vi lærer ligeså stille.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
Rigtig velskrevet beskrivelse af markedet. Man får helt lyst til selv at opleve den hektiske stemning blandt indfødte, turister og beboere.
Tusind tak, Janni :)
Enig i Jannis kommentar, rigtig god beskrivelse, der leder mine tanker tilbage på et lignende marked, jeg har besøgt i Kina.
Det er sjovt, som frugter, der af udseende ligner det, vi har herhjemme, kan smage helt anderledes på den anden side af jordkloden. Vil i øvrigt råde jer til at holde jer fra durian, hvis I skulle komme på de tanker. Den smager virkelig afskyeligt, synes jeg ;)
Tak, Kathrine!
Det er simpelthen så fantastisk at opleve det liv og det stille kaos, der hersker på markederne her :) Du kan tro, vi ikke har i sinde at købe sådan en fætter med hjem. Bare lugten er jo afskyelig. Vi har dog snakket om, at vi nok bliver nødt til at smage en durian på et tidspunkt, men vi udskyder det hele tiden ;)
Synes, lyder, smager, lugter det hele efter sådan en fin beskrivelse.
Tak, Mutti! Glæder mig til, du kommer herud <3