… at medierne insisterer på at kalde Nikita Klæstrup politiker? Man er ikke politiker, fordi man er medlem af et parti. Ellers er jeg politiker. That baby’s going on my resumé. Jeg har intet imod kvinden, men kan vi ikke aftale at kalde hende enten blogger eller debattør? To fine titler, der passer noget bedre.
… at der er nogle mennesker, der går, som om de prøver at trampe jorden ud af kurs? Og hvorfor bor der op til flere af disse i min opgang?
… at arbejde har det med at komme i stimer? Skal det virkelig være alt eller intet?
… at min guitar står op ad væggen, når jeg har op til flere ophæng liggende? Jeg har taget tilløb i lidt mere end to år, men i dag kommer den op!
… at det er så forbandet svært at krølle hår med glattejern? Jeg gør alt det, ekspertene siger, jeg skal gøre, men jeg ender med det fladeste hår. Jeg har lyst til at give mit gamle glattejern skylden. Bedre det end at erkende, at min motoriske udvikling stoppede for mange år siden.
… at der er så mange bloggere, der vægter søgemaskiner højere end grammatik? Måske bliver det min karrieredød som blogger, men jeg nægter altså at kalde det “Marts favoritter”. Det gjorde helt ondt i mine knogler at taste.
… at der ligger en kæmpestor rød/orange kjole i mit soveværelse. MAJOR fejlkøb. Den ryger tilbage i dag! Men altså, hvordan kunne det ske i første omgang?
… at det tager så kort tid at pakke og så uendeligt lang tid at (få) pakke(t) ud.
… brugen af ordet “herinde” i Paradise. “Patrick betyder alt for mig … herinde”. Det er lidt ligesom at have fingrene krydset, er det ikke?
… at der kun er 18 dage til, at vi sætter os i flyet mod Budapest. Nøj hvor jeg glæder mig!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
14 comments
Haha er helt enig omkring Nikita, jeg forstår slet ikke hvordan det er startet med den titel :D Er det den røde off-schoulder kjole fra H&M du har fejlkøbt dig? For den er satme fin, men jeg holdte selv igen. :D
Nej vel? Jeg får en lille spasme, hver gang hun tildeles den titel!
Ja! Åh, den er ikke god. I hvert fald ikke på mig. Måske skulle jeg have købt den en størrelse mindre, end jeg normalt bruger. Men jeg hader farven rød, og jeg kan ikke fordrage orange, der desuden får mig til at se død ud, så jeg ved virkelig ikke, hvad jeg tænkte, da jeg klikkede den hjem. Ups. Men sådan kan det gå!
Øj, det er så skønt at have udsigt til ferie – på fredag smutter vi på bloggen til Flensburg på tøse mikroferie, og jeg kan heller ikke forstå, at nu er det nu.
Og snart er det maj – og tænk sig; så venter Barcelona :D
– A
Nej hvor lækkert! Det er sgu en hyggelig by :)
Og Barcelona i maj – det lyder dæleme skønt. Det er det gode ved ferier – de giver så meget glæde, før man overhovedet er på dem :D
En ting jeg ikke forstår; at folk gider at se Paradise. ;)
Det forstår jeg virkelig heller ikke! Men det hænder, at jeg tænder. Jeg forstår ikke altid mig selv. Jeg tror dog ikke, det er lykkedes mig at se en hel sæson siden 2009. Der passede jeg nok også bedre ind i målgruppen ;)
Haha.. Det der med pakning.. Det er helt det samme her. Jeg har dog fundet grunden: når jeg skal pakke, så sker det, fordi jeg skal af sted. Når jeg kommer hjem og skal pakke ud, så lader jeg kufferten stå. Og der står den så bare og fylder, for kufferten har ikke travlt med at komme af sted op på skabet. Det er lidt snyd.
Ift. Paradise: det irriterer mig lige så meget, at de konstant passer dårligt sammen ‘personlighedsmæssigt’. Altså: igen og igen allesammen.
Kys!
Det lyder plausibelt. Lige nu er den bare en form for udvidelse af min garderobe!
Personlighedmæssigt passer vi to fremragende.
xoxo
Åh sødeste Anne-Li, du fik lige 1.000 ekstra point på bloggere-jeg-elsker-kontoen for at prioritere grammatik fremfor søgemaskiner! Der er generelt ALT for lidt fokus på grammatik. Kan simpelthen ikke følge en blog, hvis bloggeren staver som en brækket arm. Jovist, selvfølgelig kan vi alle fejle, men det er altså ikke forbudt at læse igennem for korrektur før man trykker “publish”…
// http://www.moonlitmadness.dk
p.s. jeg håber virkelig ikke, der er nogen slemme grammatiske fejl i den her kommentar. Det ville være akavet! :)
Hahaha – jeg bliver også altid ekstra bange for at kvaje mig, når jeg selv vælger at fokusere på grammatik :D
Og tak skal du have! Der er desværre nogle fejl, der er ved at være så udbredte, at det føles som en fejl IKKE at lave dem. Jeg lader selvfølgelig være, men jeg bliver bange for, at folk tror, jeg glemmer e’et (som jo altså ikke findes) i holdt. Han holdt en fest. Han holdte ikke en fest. Puha, nu smutter jeg, inden mit blodtryk sender mig til kingdom come!
Guuuud, den har jeg aldrig registreret før. Hvorfor skriver folk det? Det er jo ikke sådan man siger det?! Med mindre det er ligesom én af de der ting, visse dialakter har, som jyder der siger “lagt” i stedet for “ligget”. Det eneste man har lagt, er en lort. End of discussion!
Jeg er bange for, det er sådan, mange er begyndt at sige det! Det er farligt.
Åh ja, den er også slem. Haha – det kan være, det er det, jeg skal svare, når jeg hører det næste gang :D
Den første – ÅH GUD JA. Stop!
Og den anden med Paradise, igen, jajaja. Desuden siger de “det skal ikke være nogen hemmelighed at …” Hele. Tiden. Jeg kan det ikke!
nymaane.blogspot.dk
Hvor er jeg helt igennem sjælelettet over, at der er andre, der er ligeså irriterede :D
Haha – det skal ikke være nogen hemmelighed, at der altid er en eller andet møgirriterende vending, der slår igennem. Jeg husker stadig året med ham, der heeeeele tiden sagde “i henhold til”. Det blev yderst morsomt til sidst.