Dagbog: Ung og forelsket (en ode til knæbukser)

Anne-Li 16 år, lilla hår og gul øjenskygge ^.

Som jeg skrev for nogle måneder siden, var jeg jo så dødsens uheldig at miste alle min barndoms dagbøger, da jeg som distræt 18-årig og kortvarigt glemte, at min mor er sådan en, der smider ting ud, hvis de står lidt i vejen. I løbet af de mange år der er gået, siden mine unge tanker blev skyllet ud med badevandet, har jeg så rigeligt opbrugt bandeordskvoten, men jeg ærgrer mig stadig både gul og blå og halvt ihjel.

Heldigvis skrev jeg i ny og næ lidt dagbog på min gamle, kvadratiske Toshiba (når jeg altså ikke lige spillede Sims og kreerede goth-typer med kridhvid hud og lilla øjne, fordi… cool), og nu har jeg så fundet et dagbogsindlæg fra sommeren 2006, hvor jeg i rejste rundt i USA med min familie. Helt uredigeret præsenterer jeg 16-årige Anne-Lis tanker om verden. Hun var generelt lidt negativt indstillet, men den 28.06.06 var hun nogenlunde begejstret:

“Den 28.06.06

Vi er lige taget af sted fra Campingpladsen, og nu holder vi på en parkeringsplads, og der skal vi holde indtil i aften, hvor Lone skal flyve. I de sidste dage har vi set en hel del, vi har travet rundt i SF for at se verdens største Nike butik (fedt?! Nej) og vi har generelt bare travet en masse. En anden dag cyklede vi over Golden Gate Bridge, og det var mildest talt ikke en fornøjelse. Bjerge og stiv kuling passer i min verden sammen som ost og remoulade…

I forgårs (dagen efter cykelturen) så vi Alcatraz, og det var ret fedt. Det var lidt vildt at se de små celler og vide, at de engang havde været fyldt med nordamerikas sejeste forbrydere.. Al Capone har siddet der, og The Birdman (den mest skræmmende mand, jeg nogensinde har set) har også siddet der. Vi så de mest isolerede isolationsceller, små helt mørke rum. Man kunne sidde der i op til 19 dage uden fornemmelse af tid overhovedet.. Ret fedt, men nok også højst ubehageligt.

Nå, men – højdepunktet – drengen og hans venner. Slidte All star sko, sorte såler og ubestemmelig anden mørk farve stof.. Smukke ben, sorte knæbukser med kæder, pigbælte, band-shirt, sort neglelak, ringe, vildt kønt ansigt og skulderlangt hår. Jeg vil aldrig glemme ham. Jeg talte ikke med ham eller noget, men han så på mig – vel at mærke uden afsky i blikket – og det, ja DET, er ikke noget man glemmer. Tror jeg.

Det er fedt at være her, af flere grunde: slik er billigt, man har fri – helt fri! Vejret og vandet, billige ting og den amerikanske stemning.

Men; jeg savner Garn og Sandra, jeg er ikke hjemme når farmor fylder firs, og jeg savner One Tree Hill – Tv-serien over alle Tv-serier!!!!!!

Har købt: (fantastisk emne for resten) en par posebukser, en vandfast mascara og øjenskyggepåføringsdimser… slik.! San Francisco-trøje.. nammenammenum.”

Og det var det for den dag. Hun var lidt en taber, den 16-årige Anne-Li. Hun crushede for vildt på en knægt i knæbukser (“Åh nej, han er i knickers!”) og brugte penge på de der øjenskyggesvampe, man normalt smider ud, fordi de kommer med øjenskyggen og er helt igennem ubrugelige – og hun brugte dem til at påføre gul øjenskygge på hele øjenlåget. Hun havde desuden også lige købt en hat, der mest af alt lignede Shrek. En hat beklædt med turkis og lilla pels og flammeprint under skyggen – med lommer indeni! Så kunne man have den på i byen og slippe for at bære rundt på tasken. På en måde misunder jeg hende lidt don’t-give-a-single-fuck-attituden – jeg har faktisk gemt pelshatten. Brandsmart. Men hun var nu også meget sød. Så mange tanker og følelser. Sådan en begejstring. Dagen før havde hun forelsket sig i en taxachauffør.

Her ses hun poserende i laknederdel foran et fyldt kælderrum.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)