Dagens: Geografi og generationer

Jeans: Topshop / Sweater: Vila / Støvler: H&M / Neglelak: Essie Haute In The Heat

Noget af det bedst ved at blogge er den kontakt, jeg får med jer. Jeg elsker at læse jeres kommentarer, jeres mails og endda jeres Instagrambeskeder, som jeg for nylig har fundet ud af eksisterer. Da jeg startede Gownsandroses, havde jeg ikke et helt bestemt publikum i tankerne, men jeg gik nok ud fra, at det hovedsageligt var folk på min egen alder, der ville læse med. Jeg blev hurtigt klogere og opdagede, at jeg heldigvis også havde en del læsere over de 30, 40 og 50, og det er en kæmpe kompliment at se, at I er så mange forskellige personer (og personligheder), der har lyst til at følge med.

Da jeg sidste år begyndte på Youtube, begyndte der at komme et nyt publikum til – et yngre. Jeg har altid haft det godt med generationerne over mig selv, men i mange år har jeg ikke haft nogen kontakt med den under. Bare det at erkende, at man er gammel nok til at være en generation over nogen, er lidt af en kamel at sluge. I virkeligheden har jeg nok været en smule bange for dem – teenagerne. Det skyldes hovedsageligt, at jeg ikke kom ret godt overens med de teenagere, jeg kendte, da jeg selv var teenager – og så skyldes det også delvist et folkeskolelærervikariat for mange år tilbage, der overbeviste mig om, at ungdommen for alvor var tabt.

Men det er jo sjældent, at man kan få lov at have sine fordomme i fred, og i efteråret begyndte jeg at undervise en 14-årig pige i engelsk. Det var med bankende hjerte, jeg sagde ja til forslaget, fordi jeg inderst inde har en idé om, at 14-årige piger ikke kan lide mig. De var i hvert fald ikke ret søde, dengang jeg var 14. Der gik dog ikke mange minutter, før mine bekymringer blev gjort til skamme, da hun viste sig at være en helt igennem fantastisk person. Vi drak te, spiste pebernødder og bøjede engelske verber – og hyggede os.

På mange måder er det at være 14 år i dag det samme som at være 14 år i 2004, men alligevel er det helt anderledes. I 2004 var der ikke alle de sociale medier, der er i dag. Der var Arto og MSN Messenger. På Arto kunne man designe sin helt egen profil og blive venner med folk, man ikke engang kendte i virkeligheden, og på Messenger kunne man være drønulovlig og sende mp3-filer til hinanden, så man lige pludselig kunne høre Maroon 5 uden at tænde for Boogie. Det hele var for hyggens skyld – selvom det så godt ud at have mange venner på Arto.

I dag er presset større. Meget større. En ekstremt stor del af hverdagen går op i likes, følgere, venner, abonnenter og hjerter her og der og alle vegne, og det er alt for nemt at blive opslugt af sin egen position på de sociale medier, og 10-årige piger bønfalder dagligt deres idoler om opmærksomhed, så de kan blive mere værd i de andres øjne. På mange måder er det virkelig en helt ny generation. En generation der ser en smartphone og en wififorbindelse som basale menneskerettigheder. En generation der altid er på og for hvem kun det allerinderste er privat. Det er en generation, jeg på mange måder er glad for, jeg ikke er en del af, fordi det på mange måder må være meget hårdere at være ung i dag, end det var for 10 år siden, men det er også en generation, jeg beundrer. Det er en generation der tror på, at der er unikke roller nok til os alle, og selvom det engang imellem resulterer i en Citybois-epidemi, er det befriende at se, at Janteloven lidt efter lidt slipper taget i os.

Jeg føler mig virkelig heldig, når der i min indbakke ligger beskeder fra en pige på 12 og en kvinde på 40+, og jeg er så uendeligt taknemmelig for, at I tager jer tid til at læse med herinde og berige mit liv og min hverdag med alle jeres forskellige perspektiver. Selvom internettet kan være et pres, man engang imellem må arbejde imod, er det også en fantastisk opfindelse, der kæder os sammen på tværs af geografi og generationer og hjælper os til at forstå hinanden bedre. Tak fordi I læser med og rigtig god tirsdag til jer allesammen!

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)