Frakke: Burberry / Taske: 2hand / Sweater: Forever21 / Jeans: Topshop (Jamie) / Støvler: Geox
Tiden er en underlig størrelse. Siden semesteret begyndte, er mine dage blevet meget længere. Ikke nok med at jeg bliver tvunget op, før jeg overhovedet magter at tage sko på, så flyver timerne ikke just forbi, når oversættelsesforelæseren står og overvejer, hvilke grupper hun denne gang skal dele os ind i. Ordet “matrixgruppe” stopper altid tiden. Engang imellem har jeg hende mistænkt for at skrue på hele solsystemet og rulle os et par timer bagud.
I december var Tidsrejsen all the rave i visse kredse (som jeg vel at mærke ikke befandt mig i), men selvom jeg kun så et halvt afsnit hist og her, slog det mig: Hvorfor dog rejse tilbage til 80’erne? Det skulle da lige være for at tjekke, om min mor virkelig var så flittig og ansvarlig som ung, som hun giver udtryk for. Ellers kunne jeg finde på nogle årtier, jeg heller ville besøge.
Hvis vi nu starter fra begyndelsen, kunne jeg godt tænke mig at tjekke op på hele bibelmysteriet. Jeg mistænker, at jeg ikke ville kunne hoppe direkte ind i Edens Have, men så måtte jeg jo fange dem, når de kom ud. Jeg ville ikke blive der ret længe – bare lige længe nok til at kunne be- eller afkræfte hypotesen.
Spol nogle tusinde år frem til antikken, så hopper jeg lige af og snupper et glas vin med Sokrates, hvis han har tid. Ellers må han også låne min maskine. Egentlig ville jeg også gerne lige se en tragedie, men jeg er ret sikker på, at jeg efter min samtale med Sokrates ville have behov for at komme et par tusinde år væk for at lappe min selvtillid. Som vi jo nok alle ved, kalder usikkerhed på bekræftelse, og jeg forestiller mig at lande i år 27 og kysse lidt på Kristus. Det er sgu en god historie at have med hjem.
Efter min højbårne promiskuøsitet ville jeg med stor sandsynlighed have behov for at komme lidt ned på jorden igen. Setting: En dansk boplads anno 392. Bare lige til aftensmad. Jeg tror, de forstod at more sig dengang. Party like it’s 392!
Nu har jeg aldrig brystet mig af at være ret modig, og eftersom jeg tænker, at overlevelse krævede mere held end forstand i vikingetiden, hopper jeg let og elegant over den. Jeg tror også, der lugtede en del.
Selvfølgelig må jeg lige et smut forbi USA i 1776 og se, hvor patriotismen slog rødder. Hvis jeg ankommer i tide, kigger jeg lige efter en Heath Ledger og beder ham passe på sig selv. Han bliver garanteret så rørt over omtanken, at han tilbyder at ride en tur med mig ud til et øde sted, og så tager jeg lige en pause oven på al den tidsrejsen.
Det bliver ikke helt nemt at tage af sted igen, men 1798 kalder. Jeg håber at fange Austen på et godt tidspunkt, hvor hun ikke fordømmer mine handlinger i 1776, men interesseret lytter med og opsummerer hele oplevelsen i en skarp, vittig sætning, jeg kan bruge som motto resten af mine dage.
Når jeg nu alligevel er i England, kan jeg ligeså godt svinge forbi 1863 og sætte en stopper for fodbold. For good. Jeg ved ikke, om det er nok bare at brænde de officielle regler, men jeg har i sinde at gøre, hvad der skal til.
Jeg må nok også hellere lige sende et brev til Danmark og opfordre dem til at sende lidt ekstra mandskab til hertugdømmerne, når de kommer dertil.
Fast forward til 1944, hvor jeg personligt vil sørge for, at vores opgang bliver bedre isoleret.
I 1951 satser jeg på at byde min 25-årige farmor på en kop kaffe og blive bedste veninder med hende. Jeg tager først af sted, når hun begynder at synes, jeg er lidt creepy.
Måske min mormor vil med til en Elvis-koncert i 1956? For en gangs skyld ville hun nok ikke gå tidligt hjem.
I 1964 jammer jeg lige lidt med Lennon, mens jeg flirter uforskammet meget med McCartney. Jeg regner med at snige mig ind som kor på A Hard Day’s Night.
Men eftersom jeg ikke er stødt på en tidsmaskine endnu, må det blive ved tanken. I stedet drømmer jeg mig tilbage ved hjælp af min farmors gamle frakke. Det føles som om, hun er lidt tættere på på den måde – og så er den også bare rigtig fin!
Holy long walk for a short drink of water, hva? Det hele udsprang egentlig bare af, at jeg ville fortælle jer, at frakken var fra en anden tid. Så gik der lige 5000 år med det.
Hvilket år ville I besøge, hvis I fik chancen? Og I behøver altså ikke stoppe en krig for min skyld. Det virker nok ikke alligevel.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
5 comments
Hele indlægget sad jeg og tænkte “Ja, men hvordan har hun fået en burberry frakke?!” haha :p
^Og det er skam på trods af, at jeg synes det var et utroligt godt og sjovt indlæg, kunne bare ikke abstrahere fra andet, efter jeg læste: “Frakke; Burberry”. ;)
P.s. I alle de der selskabs/børnelege, hvor man bliver spurgt ‘hvilken superkraft vil du helst have’, der har jeg altid ønsket mig at kunne rejse i tiden :)
Haha, jamen så var det da godt, jeg huskede at forklare det til sidst :D Den er så fin, men den har desværre de gammeldags meget korte ærmer. Det har lidt afholdt mig fra at bruge den.
Den superkraft tilslutter jeg mig 100%! :D
En skam at du nævner Heath Ledger i 1776, for så bliver det lidt dobbelt op på fiktion i de ellers sjove historiske begivenheder. Ellers en rigtig god tekst!!
Min mor solgte min farmors burberry jakke, da min klasse holdte loppemarked i 6.klasse – i dag synes jeg det er en skam, for hold op den ville have været cool at have. Din er lækker!
Han er nu mere bare ment som symbol på en lækker patriot :) Tak skal du have!
Og øv, altså! Det er sådan noget, man ærgrer sig over mange år efter. Heldigvis findes de stadig derude, men det er selvfølgelig ikke helt det samme.
Først var det farmors, så var det min (og så passede ærmerne :-)) – og nu er det din, Smukke! Keep it!
Kys kys