Chiang Mai er en af mine absolutte yndlingsdestinationer, og det har været sådan, siden jeg besøgte byen for første gang i efteråret 2016. Da jeg sidste år begyndte at rejse selv, gik min første længere solotur også til Chiang Mai, og jeg havde nogle skønne uger med gode venner – og min far, der også lige valgte at komme forbi :)
Jeg har haft det mest tossede halve år, og jeg har ikke haft overskud til andet end at holde mig selv ovenvande, men nu er jeg begyndt at redigere alle de videoer, jeg har liggende fra mine rejser, for nu vil jeg altså i gang igen. Jeg savner bloggen, jeg savner jer, og jeg savner Youtube, som nok er mit yndlingsmedie. Jeg elsker at have videoer at se tilbage på, og selvom de tager en krig både at filme og redigere, er det det værd for at have et så fint mindekatalog. Især når man rejser selv og ikke har så mange andre end sig selv at dele det med.
Jeg håber, I vil se med, og så glæder jeg mig til at se mere til jer igen nu! De af jer, der altså stadig har lyst til at hænge på :)
Husk, I kan abonnere på Youtube og følge med på Instagram (hvor jeg er okay aktiv i stories) lige her!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)