Vi var vilde med Athen, og hver gang vi var ude at gå en tur, endte vi med at snuble over nogle helt fantastiske steder – og ikke mindst gamle græske ruiner. Vore tredje uge i Athen stod mestendels på arbejde, men vi sørgede for at filme ugens højdepunker, og hold op hvor jeg savner Athen, når jeg ser videoen. Lige nu er vi i Budapest, yndlingsbyen over dem alle, men hvis Athen lige var en my billigere, ville vi ærligt talt have meget svært ved at vælge mellem de to.
I dagens video kommer vi blandt andet forbi det mystiske Prison of Socrates, Philopappos Hill (og for pokker hvor var det en vild udsigt!), finurlige og Instagramvenlige Pitakki Street, Athens Central Market og det travle Monastiraki flea market.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)