VORES FØRSTE INDTRYK AF LAOS

Laos er det første nye land, vi besøger i år, men det bliver ikke det sidste. Vi har nemlig lige bestilt et par flybilletter ud af Thailand i slutningen af november, når vores nuværende visum udløber, men det fortæller jeg mere om, når vi kommer lidt tættere på. Sandheden er nemlig, at vores planlægning begrænser sig til flybilletten, så der er vitterligt ikke mange detaljer at dele. Så tilbage til Laos – det første nye land, vi besøger i år. Og så føltes det alligevel slet ikke ret nyt, for vi har efterhånden tilbragt en del tid både i Thailand og Vietnam, og Laos føltes mest af alt som en blanding af de to – måske fraregnet 10-15 års udvikling.

Vi havde fire nætter i hovedstaden Vientiane, og vi bevægede os ikke udenfor byen, så mit umiddelbare indtryk af Laos beror udelukkende på vores oplevelse af Vientiane. Vientiane overraskede os meget positivt, og vi havde nogle virkeligt skønne dage i byen, men nu hvor vi er hjemme igen, er der ingen af os der umiddelbart har den store trang til at tage tilbage. Ikke fordi det ikke var en fin by, men fordi vi føler, vi har set, hvad der var at se.

Med sine kun 850.000 indbyggere er Vientiane en meget lille hovedstad, og det var sådan set både positivt og negativt. Positivt fordi der var en særlig, lettere doven, ro over byen, der ikke bød på det hektiske kaos, vi for eksempel fandt i Hanoi. Negativt fordi jeg elsker at gå på oplevelse i en by og have en følelse af, at der altid er mere at opleve – hvilket der ganske enkelt ikke er i Vientiane.

Det er svært at sætte en finger på, hvad Laos egentlig er. Overalt hvor vi gik, kunne vi pege og sige “Thailand” eller “Vietnam”, men vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad der egentlig var Laos. Måske udover stemingen. Stemningen i Vientiane adskilte sig både fra, hvad vi har oplevet i Thailand og i Vietnam. Mere uhøjtidelig end Thailand, mere fattet end Vietnam. To ingredienser der viste sig at resultere i en glimrende ret.

Vi elsker Thailand – det er trods alt her, vi har valgt at slå os ned for en periode – men ligeså søde som Thaierne er, ligeså frustrerende kan de også være. I hvert fald når man kommer nord på i landet. Chiang Mai er en konservativ by, og under overfladen ligger der en forsigtighed, der får Thaierne til at føles tilbageholdende. Engang imellem får vi nærmest en følelse af, at de er lidt bange for os. Sådan var det ikke i Laos, hvor de lokale var ligeså søde som Thaierne, men en smule mere uhøjtidelige.

Jeg har filmet en del videoer fra vores tid i Laos, som nok skal komme dryppende lige så stille inde på min engelske youtubekanal, så hvis I er interesserede i at se mere til landet, bliver der rig mulighed for det. Også her på bloggen, hvor jeg nok skal udgive lidt indlæg med oplevelser og anbefalinger. Vi kunne sagtens forestille os at tage tilbage til Laos, men så kommer turen nok til at gå til den gamle hovedstad, Luang Prabang, så vi kan se noget mere af landet.

Dagens billeder er taget ved Laos’ nationalmonument, Pha That Luang, som ligger omtrent 30 minutters gang fra Mekong-floden. Normalt er jeg ikke vild med de nærmest vulgære mængder guldmaling, de ynder at bruge herude, men fordi arkitekturen her var så forholdsvist enkel, var det faktisk ret flot. Rundt om nationalmonumentet lå der en række temmelig gigantiske templer. Måske er nationalmonumentet faktisk det, vi lettest kan pege på og sige “Laos”. Det er selvfølgelig et temmelig åbenlyst peg, når det nu ligefrem er et nationalmonument, men der var noget over det område, der hverken var Thailand eller Vietnam – og det må jo være Laos.

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)