VI REJSER I MORGEN!

Jeg føler næsten lige, vi er landet i Chiang Mai, men det er allerede næsten 4 uger siden. Vi har boet i lejligheden i 3 uger, og vi holder bare mere og mere af den for hver dag – og lige om lidt tager vi af sted fra den for at krydse et nyt land af og ansøge om et 60-dages visum, så vi kan komme tilbage til Thailand igen efter 5 dage.

Vi har snakket en del om, hvordan vi skulle gøre det i forhold til visumreglerne – skulle vi forlænge vores Visa Exemption og rejse ud om en måned, eller skulle vi rejse ud nu og få et visum med det samme. Forlængelsen koster det dobbelte af et visum, så vi har puslet og regnet til den store guldmedalje, og vi har opstillet en række scenarier (altså, nu skriver jeg vi, men det var nok egentlig bare mig, der skrev alle scenarierne ned), og vi er kommet frem til, at vi smutter ud af landet allerede i morgen aften for så at komme tilbage igen på onsdag. Ja, det ville være nemmere bare at forlænge det, men det jo ikke ret spændende, så nu tager vi på eventyr til Laos! Et land ingen af os har besøgt før, men som har stået på min liste, siden vi tog herud sidste år.

Det bliver ikke “den store tur” med Luang Prabang og hele pivtøjet, for vi har trods alt en husleje i Thailand og noget arbejde, der skal laves, men 4 overnatninger i Vientiane kan det heldigvis blive til, og vi glæder og vildt meget! Vi rejser så meget på budget, at vi kun har flybilletter den ene vej (fordi vi var heldige at få, hvad der nærmest svarer til en orangebillet, men på et menneskeligt tidspunkt af døgnet), og så hopper vi på en bus den anden. 12 timer, sgu. Det har jeg ikke gjort, siden jeg var 17, og jeg svor, at jeg aldrig ville gøre det igen. Dengang var det så også 26 timer uden benplads og med en buschauffør, der kom til at tage en 7-timers omvej rundt i Italien. Vitterligt. Mine fødder var så hævede, at jeg hverken kunne få sko eller sandaler på.

Vi har købt busbilletter, og vi har valgt sæder. Det blev vi ligefrem bedt om, og jeg er vild med, at vi slipper for “jeg vil ikke sidde ved siden af toilettet”-stressen og i stedet bare kan valse direkte ind på de forreste sæder i det, de så fornemt kalder en VIP-bus. Jeg mistænker kraftigt, at både V’et og I’et kan både diskuteres og dekonstrueres, men i sidste ende er P’et vel også det vigtigste. Min karriere som vaskeægte budgetbackpacker kommer til at vare omtrent 14 timer, og jeg regner med, det er rigeligt.

Hvis nogle af jer har været i Vientiane og ligger inde med tips, anbefalinger og gode råd, tager jeg imod med kyshånd :)

Ps. Fik I set videoen fra Chiang Mais kæmpestore søndagsmarked?

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)