Jeg havde sgu en underlig dag i går. Jeg afleverede oversættelseseksamen, og så lagde jeg mig til at sove. Med sovemaske og det hele, for jeg var træt, men solen skinnede. Og så drømte jeg ellers en lang og lettere panisk drøm om at gå rundt i verden uden at kunne holde øjnene åbne, indtil jeg flere timer senere vågnede og fandt ud af, at jeg befandt mig inde i en maske. Stupid is what stupid does. Jeg havde ærligt talt ikke ret høje forventninger til dagen efter det, så jeg tænkte, jeg ligeså godt kunne bruge den på at redigere en video – og så gik det ellers fremad på glædesfronten, skal jeg love for. Jeg valgte nemlig at give mig i kast med “Best Friend”-videoen, Camilla og jeg optog for lidt tid siden, og da jeg efter en times tid havde fået cuttet den ned til en nogenlunde acceptabel længde (we talk – a lot!), havde jeg det som om, jeg lige havde været på verdens hyggeligste cafétur. Og så gik det endnu engang op for mig, hvor heldig jeg er at have hende.
Engang imellem kan jeg godt ærgre mig over, at jeg har været så dårlig til at pleje mange af mine venskaber, at de i løbet af mine midt-tyvere er løbet lidt ud i sandet, så jeg nu kan sidde og bøje fingre på den ene hånd og gå i stå før tommeltotten, når jeg tæller mine gode veninder. Jeg kan blive misundelig, når jeg ser Friends og ser vennegruppen, der lever som en familie, og når min facebookvæg flyder over med billeder at den store gruppe, der hvert år tager på hyttetur og elsker hinanden alle sammen. Eller noget i den dur. Men så kan jeg også se min egen lille video igennem og tænke, at selvom min selvvalgte familie er en smule klein, lyshåret og enkeltmandsagtig, er det lige den, jeg allerhelst vil have. Og vi kan da også bare tage til Norge, hvis det er det, vi vil! Intet stopper os – udover en stram økonomi og en angst for tallerkenlifte.
Camilla har efterhånden været mit trofaste sidekick (og omvendt) i små 11 år, og jeg kan stadig få små glædeschok over, hvor heldig jeg er at have fundet en veninde, der af en eller anden uransagelig årsag har hængt på igennem tykt, tyndt, sygdom, tømmermænd, festivaller, kærestesorger, forstuvede ankler (hun kaldte sig kortvarigt min krykke), og alt hvad livet ellers har budt os i løbet af det sidste årti – og det er dæleme ikke så lidt. Vi er gået fra børn til unge til halvvoksne, og jeg vil sætte min sidste daler på, at vi tager den helt til pensionist, hvis vi får lov.
Jeg glæder mig helt til at blive færdig med videoen, så I også kan se, hvor dejlig hun er. Indtil da fylder jeg bare op med dobbeltselfies og en pointe ala én god veninde kan være lige så meget værd som 10 i en hytte.
Jeg håber, I allesammen har jeres egen snuffaluffagus, og at I får en rigtig dejlig torsdag! Her står den på endnu en eksamen, og hvis jeg nu siger, at jeg skal aflevere på mandag og endnu ikke har fundet et emne? – ja, så har jeg vist ikke sagt for meget.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
I er søde og dejlige. Jeg vil også gerne med til Norge – så er vi da tre. Kys fra yrsa
Vi gør det! Det begynder at ligne noget, min skønne Yrsa :D
Vi er allesammen glade for den skønne Camilla – og for at I har hinanden :-)
Skønt med en hyldest, gode, tætte venner i medgang og modgang, tak – dejligt indlæg!
– Anne
Hjort og Garn <3
Vil til en hver tid foretrække få nære venner end en masse overfladiske venskaber – jo ældre jeg bliver, jo mere markant bliver det :-D