Første gang jeg rejste alene, gjorde jeg det primært, fordi jeg ikke havde nogen at tage med. Da jeg rejste til Bali alene, gjorde jeg det primært for at bruge en måned i mit eget selskab og få styr på alle de tanker og følelser, jeg var efterladt med efter endnu et brud, for min første solorejse lærte mig, at der ikke er noget at frygte ved at tilbringe tid i sit eget selskab. Det prøver jeg at holde fast i nu, hvor jeg igen har bestilt en solorejse, hvor jeg skal være helt alene i nogle uger, for jeg ved jo, at jeg elsker det, når jeg først er der.
Det er kun bekymringerne op til, der driller mig. Og de bekymringer er for det meste nogle lidt fjollede nogen ala “kan jeg nu bære min kuffert om bord på båden” (pak mindre, eller bed om hjælp), “hvad hvis jeg misser mit connecting flight?” (det havde jeg jo så også gjort, hvis jeg rejste med en), “hvad hvis jeg bliver scammet af en eller anden?” (men hvad er så det værste, der kan ske ved det?).
Når jeg ankommer til et nyt sted, er der altid lige nogle ting, jeg prøver at krydse af for at finde mig til rette. Scooter, hotel, muligvis coworking, (gen)besøge steder, jeg har glædet mig til at se etc. Så i disse to videoer (der oprindeligt skulle have været én, men der var så mange ting at filme) kan I se de første par dage i Canggu – den smukke lille by på Balis vestkyst, hvor jeg altid vælger at bo, når jeg tager til Bali :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
