Hej allesammen!
Long time no see, hear eller noget som helst. Jeg er i skrivende stund i Chiang Mai, hvor jeg har været siden i mandags, og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg kæmper stadig med det ledeste jetlag, der kvæler min kreativitet og gør, at det eneste, jeg rigtig bryder mig om at lave, er at spise, shoppe og ligge ved poolen. Ikke at det ikke er mine præferencer ellers, men det er, som om de lige har fået en ekstra streg under i disse dage.
De sidste par aftener har jeg dog fundet tid til at få redigeret den tredje og sidste Edinburghvideo, og jeg bliver simpelthen så glad af at gense det hele. Dag tre var dagen, hvor jeg ikke bare gik på jagt efter J.K. Rowlings spor på Greyfriars Kirkyard, men også besteg en vulkan – nemlig det smukke Arthur’s Seat. Og hold kæft, hvor var det en flot tur derop! Det må jeg sige. Tusind tak til de af jer, der tippede mig om det! Det var turens bedste oplevelse :)
Min youtubekanal er gået lidt amok de sidste par dage på grund af den første Edinburghvideo, der bare siden i går er blevet set over 4000 gange og har hevet over 100 nye abonnenter ind. Det er altså vildt, hvordan en video, jeg var i tvivl om, om der overhovedet var et publikum til, lige pludselig kan tage fra. Jeg nyder det, så længe det varer, og så tænker jeg at filme en video, hvor jeg taler lidt om budget og svarer på forskellige spørgsmål vedr. Edinburgh. Jeg var der kun i tre dage, så det er begrænset, hvor mange guldkorn jeg har, men hvis I har nogle spørgsmål, må I endelig sende dem min vej, så jeg kan inkludere dem i videoen.
Og husk så ellers at abonnere og have en fan-fucking-fremragende weekend!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)