Hummus er en af de ting, jeg altid har i køleskabet. For det meste laver jeg den selv, og på det sidste har jeg lavet mange forskellige varianter. Indtil videre er favoritterne rødbede og broccoli, og i dag vil jeg lige hurtigt dele en opskrift på broccolihumus, nu hvor jeg har bikset sådan en sammen. Jeg har forresten lavet den helt dovne version og brugt frosne buketter af økologisk broccoli fra Rema, og så bliver det virkelig ikke nemmere.
1 ds. kikærter
100 g. broccolibuketter (mere er også lækkert)
1,5-2 dl vand
2-3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1,5 spsk. citronsaft
1 tsk. spidskommen
1 tsk. cayennepeber
2 spsk. tahin
Smag til med salt.
Det hele blendes med en stavblender, indtil det får den ønskede konsistens. Tilføj evt. mere vand, hvis du foretrækker en mere cremet broccolihumus. Selv er jeg ikke vild med at bruge for meget olie, fordi jeg godt kan lide, at humusen er lidt let i det, men man kan sagtens erstatte noget af vandet med olie, hvis man har lyst til det.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
1 comment
God idé. Det skal vist afprøves her også :-)