Kan I huske indlægget om Anafiotika? Vi brugte en hel eftermiddag på at udforske området og filme en video derfra, så I kan se, hvor fantastisk Athen kan være. Generelt var vi virkelig glade for Athen, og Anafiotika er virkelig en af vores absolutte favoritter i byen. Jeg skal i gang med søndagsindlægget, så i stedet for at fortælle jer mere om videoen, vil jeg bare på det varmeste opfordre jer til at se den og klikke på den lykkelige tommelfinger, hvis I kan lide den. Og ja, jeg har i skrivende stund drukket et par øl. Det er søndag, og solen skinner i Budapest, og jeg sidder i skrivende stund på øen i floden med en Dreher classic og en fodboldkamp på storskærm. Og min computer. Det er på en og samme tid det smukke ved at være selvstændig og det lettere irriterende. Vi ses i aften!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)