Jeg kan ikke forstå, det allerede er en uge siden, jeg skrev det sidste søndagsstemningsindlæg. Hold nu op, tiden er fløjet og røget og blevet pist væk. Ikke desto mindre er det igen tid til en lille ugentlig status på livet som fuldtidsrejsende freelancer – eller hvad pokker vi nu skal kalde det.
Men før vi går i gang, bliver jeg sgu lige nødt til at understrege noget. Jeg sletter ikke kommentarer, og jeg undlader heller ikke at udgive dem, bare fordi de er lidt kritiske. Det var der desværre en af jer, der fik indtryk af, fordi jeg nu i tre dage har haft så pissetravlt, at jeg ikke har haft tid til at kigge forbi bloggen, og derfor var kommentarerne ikke kommet ud så hurtigt, som de plejer. Jeg er så så taknemmelig for, at nogle af jer tager jer tid til at svare herinde, og det håber jeg, I ved. Hvis jeres kommentar ikke kommer ud med det samme, er det ganske enkelt, fordi jeg ikke har haft tid til at tjekke bloggen. Den er jo (desværre) ikke mit fuldtidsarbejde, men min hobby, og derfor er jeg ikke altid helt så hurtig, som jeg gerne ville være. Så er den skid vist slået.
Og videre til ugen der gik!
HVOR HAR VI BOET?
Vi har boet i Athen. I vores lillebitte mikrolejlighed. Da jeg boede alene for mange år siden, havde jeg en lille minilejlighed på 24 kvadratmeter. Den her er mindre end halv størrelse af den. Heldigvis byder den på en VIDUNDERLIG tagterrasse, så den føles meget større, end den egentlig er. Hvis I kunne tænke jer at se mere til den, kan I finde den på Airbnb lige her. Og husk, at I får 250 kroner på jeres første booking, hvis I registrerer jeg gennem dette link (som jo så er et reklamelink). Så giver I også os en ekstra dags rejsetid :)
HVAD ER DEN MEST MINDEVÆRDIGE OPLEVELSE?
Da vi gik en tur og lige pludselig befandt os ved siden af Dionysosteatret. Jeg var typen der elskede oldtidskundskab (og som senere forsøgte at snige de græske tragedier ind i alle mine opgaver på uni), så det var sgu en ret fantastisk følelse lige pludselig at stå på et så ikonisk sted. Athen, for fanden. Du er smuk.
HVAD HAR JEG ELLERS LAVET?
I denne uge:
- Har jeg fået endnu flere gode nyheder fra min mormor. Det, vi af flere grunde troede var en knude, var faktisk bare en lille plet hudkræft, som nu er blevet skåret væk. Min mormor er min sidste bedsteforælder, der stadig holder os med selskab, og jeg har store planer om, at hun skal blive meget meget meget gammel. Det ser lidt lysere ud nu.
- Har vi travet rundt i Athens gader. Athen er en perfekt gå-by, og turen fra vores lejlighed går endda lige igennem den flotte nationale park. What more can you wish for?
- Har vi ønsket os bedre vejr. Athen har været ramt af ukarakteristisk kedeligt vejr, mens Danmark har haft sol og varme og sommervibes. Heldigvis er solen også ved at komme ned til os, men jeg var godt nok lige ved at tænke, jeg måtte ud og have fat i noget varmere tøj. Man tager jo ikke til Grækenland for at fryse, vel?
- Fik jeg kun skrevet ét eneste blogindlæg, som jeg til gengæld brugte utroligt mange timer på. Det tog I sådan lettere lunkent imod, haha, så tiden havde nok været bedre givet ud på lidt flere af de små, men den lektie tager jeg med mig ind i den næste uge :)
- Har jeg shoppet. Athen er high street heaven. Bershka, Pull & Bear, Forever 21. Der mangler sådan set bare Primark. Men hold op hvor den dog også mangler.
- Har jeg arbejdet mere, end jeg havde regnet med, jeg skulle, så derfor har det været lidt småt med oplevelser, der ikke lige kunne klemmes ind på et par timer sidst på eftermiddagen.
- Tog vi til vores første nomad event i Athen og blev meget positivt overraskede over de typer, der dukkede op. Engang imellem kan det godt blive lidt akavet og mærkeligt, men her var en samling supersøde mennesker, der heldigvis kunne snakke om meget andet end cryptocurrencies og dropshipping.
- Har vi spist de bedste falafler. Seriously. Falafel House i Athen er the shit.
- Har jeg (og med “jeg” mener jeg faktisk Mathias) fået min telefons skridttæller op at køre igen, så nu tramper jeg af sted med fornyet mod. Det er bare langt sjovere at gå, når der er nogen, der tæller (og roser en bagefter – det er min app god til).
- Har jeg lært at sige tak (efharisto) og godmorgen (kali mera) på græsk. Ikke imponerende, men to ord er dog bedre end ingen ord.
I DENNE UGE HAR JEG TÆNKT OVER…
…hvor meget megafedt sommertøj, der er i butikkerne i år.
…og hvor meget man egentlig kan forsvare at købe. Der blev jeg så til sidst enig med mig selv om, at det nok var en del, fordi jeg jo har brugt det meste af ugen på at sidde og arbejde. Jeg leder ikke efter modargumenter.
…hvad pokker ukulelebanjo er. Min far ringede nemlig stolt og annoncerede, at han havde fundet sit nye rejseinstrument.
…hvorfor så mange lande bruger så mange stavelser på at sige tak.
…hvor lidt jeg egentlig bryder mig om karakteren Jenny i Call the Midwife. Jeg er ved at se serien for anden gang, og det går først nu op for mig, hvor træls og perfekt hun egentlig er. Trixie og Chummy all the way.
HVAD MED ARBEJDET?
I begyndelsen af ugen gik det stille og roligt, men lige pludselig havde jeg fået tiltusket mig tre projekter og dertilhørende deadlines, der alle sammen lå oveni hinanden. Det var noget forvirrende, men det gik heldigvis fint, og jeg kan heldigvis mærke, at jeg bliver både bedre og hurtigere, jo mere øvelse jeg får. Men altså. Selvom jeg er vildt glad for arbejdet, er det ikke et, der er den store fremtid i, så jeg skal øve mig i at være bedre til at arbejde på mine egne projekter sideløbende. Jeg tror, det kommer af sig selv, når jeg lige vænner mig lidt mere til min nye situation, men i denne uge har jeg for eksempel hverken fået udgivet de indlæg eller de videoer, jeg havde tænkt mig. Dog er jeg i dag så tilpas træt, at jeg ikke orker at banke mig selv i hovedet over det, så det er da et point på plussiden.
UGEN I BLOGINDLÆG
Kan man være tynd uden at have anoreksi? · Mit vægttab
HVIS UGEN VAR ET AFSNIT AF FRIENDS VILLE DEN HEDDE
Den hvor Anne-Li gik op og ned ad gågaden tusind gange.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
1 comment
Kære datter. Det er så dejligt at læse disse søndagsindlæg. Jeg mærker dig jo i enhver detalje. Det glæder mig umådeligt, at I har fundet denne tilværelsesform, som jo også i den grad har inspireret mig, så jeg nu snart er mere i Østen (hvor solen stiger op – påståes det) end hjemme. Som en tak for dine skønne skriv, så skal du være den første jeg sender en fil, når jeg har fået bakset et nummer sammen på den ukulelebanjo, der gerne skulle ligge og vente på mig, når jeg kommer hjem. Det bliver “en sang fra de varme lande”.