Jeg tænker tit på, hvor ufatteligt heldigt det er, at jeg har mulighed for at leve som digital nomade. Før vi sidste år besluttede os for at springe ud i den her livsstil, var det faktisk overhovedet ikke noget, vi havde hverken snakket om, overvejet eller diskuteret – det kom ud af det blå, og vi var begge lige hurtige til at springe på vognen.
Jeg har før skrevet om, hvordan jeg egentlig ikke synes, det kræver det helt store held at kunne leve, som vi gør. Faktisk kræver det ikke meget andet end en SU-lignende indkomst og en god omgang gå-på-mod så det, vi gør, er noget, de fleste kunne gøre, hvis de ville.
Der hvor jeg til gengæld synes, jeg er heldig, er, at jeg har mulighed for at rejse rundt med Mathias. Vi møder ofte par, hvor den ene part godt kunne tænke sig at rejse på fuld tid, men hvor den anden har et godt job derhjemme eller en drøm om en lidt mere traditionel tilværelse og derfor “spænder ben” for den anden. Det er selvfølgelig ikke så enkelt som, at den ene part ødelægger det for den anden, men når jeg hører den slags fortællinger, kan jeg ikke lade være med at føle mig lidt ekstra heldig over, at Mathias og jeg ville det samme – på samme tid.
Jeg ved ikke, hvad der var sket, hvis Mathias havde sat hælene i og insisteret på at blive i Danmark. Jeg tror, jeg var taget af sted alligevel. Ikke på fuldtid, for jeg ville ikke have opgivet vores forhold, men jeg havde behov for at komme væk og kaste mig ud i nogle af de drømme, jeg gik med. Og det ville slet ikke have været det samme. Der er mange, der rejser alene og nyder det, men det tror jeg ærligt talt er svært, hvis man har en kæreste, der venter derhjemme.
Og nu har vi taget hul på vores andet år som digitale nomader – sammen. Vores nomadetilværelse har ingen udløbsdato, og selvom vi faktisk er begyndt at planlægge både halve og hele år frem i tiden (jeg tror vi får et fantastisk rejseår næste år!), ligger alting heldigvis stadig helt åbent.
Forleden fejrede vi vores 6-årsdag ved at hoppe på scooteren og køre ned til et lille håndværksmarked, ingen af os havde hverken set eller hørt om, før jeg kastede et hurtigt blik på Google Maps lige før afgang. Det viste sig at være det fineste lille marked med en masse små caféer og stande, der solgte alt fra akvarelmalerier til funky øreringe.
Det var mest lokale, der besøgte markedet, og jeg tror faktisk, vi var de eneste vestlige turister. Baan Kang Wat, som markedet hedder, er så latterligt Instagramvenligt et sted, at det ikke er til at tro, der ikke er flere, der kender til det, men det var nu meget hyggeligt at komme lidt væk fra byen og søndagshygge side om side med de lokale.
Baan Kang Wat er nærmest en lille minilandsby fuld af fine træhuse, grønne planter, keramik, små akvarelmalerier og en masse andre fine småting, som I kan se mere af i videoen.
Som I kan se, er der også rig mulighed for at spise sig mæt i isvafler, hvis man altså håndterer sådan en mere elegant, end jeg gjorde… Normalt vælger jeg aldrig vafler – jeg er en bæger-all-the-way kinda gal – men i dagens anledning slog jeg mig altså løs .. og endte med at vise mig selv, hvorfor det egentlig er, jeg normalt holder mig fra vaflerne. Visse ting er bare for svære at have med at gøre.
Baan Kang Wat har åbent hver dag fra 11-18, men de forskellige butikker har vist lidt forskellige åbningstider.
Husk at I har mulighed for at abonnere på min Youtubekanal, så I kan se alle videoerne, når de kommer ud. Jeg får dem ikke altid delt herinde, så det er en god idé at følge med på Youtube, hvis I er glade for videoerne :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
4 comments
Det er måske julegavemarkedet, I var på?
Faktisk ikke! Vi købte ikke andet end is :)
Det ser virkelig lækkert ud, tak for tippet. Vi rejser til Chiang Mai på mandag så der må vi forbi og få en is ;-)
Ej hvor dejligt! Det var så lidt :) Jeg håber, I får en fantastisk tur!