Vietnam er et skørt land. Fantastisk, ja, men skørt. I dag skal det ikke handle om alt det gode, for det skal nok komme henad vejen – i stedet skal det handle om, hvorfor vi helt sikkert er klar til at forlade Vietnam, når vi sætter os i flyet på vej mod Bangkok den 13. maj. For det er vi – er jeg ret sikker på.
Vietnam larmer!
Aldrig, og jeg mener a-l-d-r-i-g, har jeg oplevet noget lignende. I Vietnam er der altid en eller anden form for støj. Hvis det ikke er de evindelige dyt, er det hamren og banken fra forskellige byggeprojekter, den latterligt høje musik i supermarkedet eller en gammel, bankende varmepumpe, som ingen tænker på at fikse, fordi larm er en så naturlig del af tilværelsen her.
Vi har indtil videre boet på 6 forskellige hoteller i Vietnam. Det første i Hanoi lå lige ved siden af en byggegrund, hvor gravkoen gik helt amok mellem 00 og 02 om natten. Det andet var på den lille, tyndt befolkede ø Quan Lan, hvor de byggede på den anden side af vejen og derfor stod og skar i og hamrede på metal neden for vores vindue. Det tredje var i Ha Long Bay, hvor overetagen var under ombygning, det fjerde lå i midten af Hanoi, og selvom vores værelse kun havde minimalt kontakt med omverdenen gennem et vindue i en skakt, vågnede vi til lyden af rundsave. Det femte værelse lå i Da Nang og var faktisk overraskende stille, hvis man fraregner dyttene, hvilket man gør, for de er en del af Vietnams grundlyd. Og nu er vi på det sjette hotel. Vi troede, vi havde fundet stilheden, men vi tog fejl, for guddødeme om ikke de også bygger om. Vietnameserne tænker ikke over larmen, hvilket resulterer i, at den er absolut allestedsnærværende. Og det er udmattende.
Vietnam er lidt klammo
Ja, det var ikke den kønneste overskrift, men hvordan forklarer man ellers den mand, der står og tisser ude på toilettet med døren åben ud til cafékøkkenet, begge hænder solidt plantet om sit allerhelligste – som så end ikke lige orker at vaske hænder, før han går tilbage ud i caféen? Jeg ved det ikke. Det vildeste er, at ingen reagerer.
Det samme med den lille pige, der står i bar røv uden for forældrenes kiosk og klør, som var der ingen dag i morgen.
Og den gamle dame der sidder ved nabobordet og piller næse med fingeren helt oppe i det højre næsebor.
Håndsprit er essentielt i Vietnam.
Og så er der det med kødvandet. Selvom dette på sin vis også gælder for Thailand, er det mere udtalt i Vietnam. Hvad er kødvand? Kødvand er det vand, fisk og kød og skaldyr og kødaffald ligger i i de små gadeboder. Det vand bliver jævnligt hældt ud over fortov, vej og hvad der nu ellers lige er i nærheden. Det lugter vederstyggeligt, og enhver turist i Vietnam vil på et tidspunkt komme til at plante sandalerne i en sådan pøl.
Vietnam er én stor forhindringsbane
Der er meget at se på i Vietnam. Desværre er det nok bedst bare at kigge ned i jorden, når du går. Fortovene er hullede, fliserne er ujævne at best, ofte er fortovene også blokeret af små caféer, parkerede scootere eller det føromtalte kødvand, så man må et smut ud på vejen. I Danmark tager det måske 5 minutter at gå 500 meter. Her tager det 10, en del hoppen og et par mindre tå-skader.
Rød mand stå, grøn mand stå!
I Vietnam er fodgængere ikke i ret høj kurs. At dømme efter scootertrafikken er det måske ligefrem jagtsæson. Og man er et meget let bytte, hvis man har tillid til trafiklysene. Rød mand betyder stå, grøn mand betyder stå og vent til der ikke er flere scootere, der kommer om hjørnet. Jeg så en turist-t-shirt, der beskrev det meget godt: “Green = I can go. Yellow = I can go. Red = I still can go.” Men det gælder altså KUN for motorkøretøjer.
I Vietnam kigger man højre-venstre-højre-venstre-højre-venstre-højre … hele vejen over gaden. Og så krydser man ellers både vej og fingre og håber på det bedste.
Do you speak English?
Honey.. they don’t.
Thailand og Bali imponerer ikke på engelskfronten, men med lidt tålmodighed og et par fagter kommer man langt med de mest basale ord. Det gælder altså ikke i Vietnam. Deres engelske er generelt det dårligste, vi nogensinde er stødt på, og der er ikke noget at sige til det. Vi var så heldige at løbe ind i en lokal engelsklærer på en lille lokal restaurant, og selvom hun i dén grad reddede os den aften i forhold til menuen (hun kunne f.eks. ordet for “vand”), var det tydeligt at hun med sit yderst begrænsede engelske ikke kunne tilbyde det store, når det kom til undervisning. Det var ikke hendes fejl, overhovedet, men hvis jeg skulle lære engelsk fra hende, ville jeg altså heller ikke kunne tale engelsk. I Indonesien og i Thailand har vi forsøgt at lære nogle vigtige ord og fraser, men vietnamesisk er et tosset svært sprog at udtale, og vi kan simpelthen ikke gøre os forståelige, uanset hvor meget vi prøver. Google Translate-appen hjælper os engang imellem, men vi er meget ofte på herrens mark!
Rottevelfærd
Generelt er dyrevelfærden herude ikke imponerende. Faktisk er det noget af det, der generer mig mest ved at være her, men det har jeg skrevet om her, så det skal det ikke handle om igen i dag. De eneste dyr, der virkelig ser ud til at trives her, er rotterne. Man kan argumentere for, at kakkerlakkerne også har det udmærket, men rotterne tager nu prisen.
De lever ved skraldespandene, så man møder dem ofte, men værst er det, at de også lader til at have fremragende liv på de lokale restauranter, hvor de tripper rundt mellem bordene og spiser, hvad der spises kan. Og det er altså ikke bare på de særligt beskidte gaderestauranter. Det er på de fleste lokale restauranter, og jeg har svært ved det. Det er ikke ret appetitligt. Men vietnameserne lader ikke til at tænke videre over det, så vi øver os også i at lade være og bare acceptere, at sådan er det her. Selvom jeg i dén grad ville ønske, det var anderledes.
Og med alt det sagt er Vietnam alligevel et helt vidunderligt land med en meget spændende kultur og en lidt for spændende historie, og vi nyder hver eneste dag. Alligevel glæder vi os godt nok til at komme et smut hjem til en solid omgang stilhed og de kedelige, jævne fortove!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Hold da op! Der var én, der fik nok i dag :-) Jeg glæder mig til den om Halongbugten, grotten, de gode is (nå, nej, dem var der ingen af :-)), den fine lille lilla kage… og ja, vi er nok mange, der glæder os til at byde jer velkommen til dette ordentlige land, hvor rotterne mest er underjordiske, kakkerlakkerne er få og fortovsfliserne på visse strækninger ligger jævnt.
Haha, nej det har faktisk været en rigtig fin dag (måske med undtagelse af byggelarmen), men som du nok ved kan Vietnam godt være lettere udfordrende ;) Men I undgik da i det mindste rotterne!