VANDFALD OG TURISTFÆLDER | SINGSING WATERFALL, BALI

Vi har haft så mange fantastiske oplevelser på Bali på det sidste, at jeg dårligt ved, hvor jeg skal begynde! Så nu begynder jeg midt i det hele med et vandfald, for jeg ELSKER vandfald, og på vores roadtrip fandt vi et virkelig fint et af slagsen, som vi tilmed havde helt for os selv, fordi det ikke er på toplisten over turistattraktioner på Bali.

Singsing-vandfaldet ligger på den nordlige del af øen, få kilometer fra Lovina Beach, så det er et stykke væk fra Canggu og de andre typiske turistområder i syd, men det er afgjort et besøg værd, hvis man alligevel bevæger sig mod nord.

Jeg havde ikke de store forventninger, fordi jeg i forvejen havde tjekket det på Google og set, at det kun havde en rating på 3,5 (og så kan vi så diskutere, om det overhovedet giver mening at bedømme naturfænomener på den måde), men jeg blev helt vildt positivt overrasket – selvom vi i dén grad røg i en turistfælde, men det kommer jeg tilbage til lige om lidt.

Man kan ikke køre helt hen til vandfaldet, så da vi ankom til stien, måtte vi parkere vores scooter. Det var der nogle lokale, der havde fået en lille forretning ud af, så vi parkerede vores scooter i deres indkørsel og fik at vide, at det var “donation” – altså at vi selv bestemte, hvad vi betalte. Jeg var ikke helt vild med det, men jeg fik spurgt lidt mere ind til det og sikrede mig, at det var fint med et beløb i omegnen af et par kroner.

LÆS OGSÅ: 4 (BEGRÆNSET GODE) GRUNDE TIL IKKE AT BESØGE BALI

Vi ankom på samme tid som et fransk par, der også var noget forvirrede over set-uppet, men vi fulgtes ad op til vandfaldet, og to af de lokale gik med. Der var ikke ret langt op til vandfaldet, og der var en lille sti, vi kunne gå ad hele vejen, og da vi kom derhen, var det lige præcis, hvad jeg forventede. Fint, men ikke noget særligt. Lige præcis som Google havde sagt.

Det viste sig dog, at det bare var det første lille vandfald, og efter 5 minutters halvt gang, halvt klatring, nåede vi frem til et meget større vandfald, der virkelig tog pusten fra mig. Det var ikke helt nemt at komme derop, så de lokale guidede os til, hvor vi skulle træde. Kort efter det første lille vandfald stillede vi klipklapperne og fortsatte på bare fødder, hvilket gjorde det noget nemmere, da vi skulle igennem dele af vandfaldet for at komme hen til det store.

Vi nåede frem så vi de to store betonklodser, som I kan se på billedet lige ovenover, og de lokale fortalte os, at der, når det regner, er så meget vand i vandfaldet, at det går helt op til kanten af dem. Vi kom dog på et noget mere lavvandet tidspunkt, selvom regnsæsonen for tiden byder på en hel del byger, og det betød, at vi uden problemer kunne sætte vores rygsække fra os inden for dæmningen og hoppe i vandet.

LÆS OGSÅ: UBUD MONKEY FOREST // BALI GUIDE

På dette tidspunkt havde vi lugtet lunten og kunne godt regne ud, at de lokale ikke hjalp os for vores blå øjnes skyld, og vi fortalte vores guide, at han ikke behøvede at vente på os. Det insisterede han dog på at gøre, og vi besluttede os for at nyde vandfaldet uden at stresse over det. En timeløn herude ligger trods alt kun på en 12-15 kroner, så det kunne vi nok betale, og det var desuden ham, der tidligere havde fortalt mig, at al betaling bare var “donation”. For en god ordens skyld tjekkede jeg også lige med ham en ekstra gang, og han fortalte, at det var op til os, hvad vi betalte.

De to franskmænd og deres guide gik tilbage et kvarters tid før os, så vi havde hele vandfaldet for os selv, og det var virkelig en fantastisk oplevelse (der dog havde været federe, hvis guiden ikke sad og ventede). Vandet var køligt, men ikke så koldt som det ofte er i vandfald, så vi svømmede og klatrede rundt – og fik selvfølgelig både filmet til vores daglige roadtripvideo og taget billeder.

På vej tilbage fra vandfaldet stoppede vores guide os 100 meter før, vi kom tilbage til vores scooter (og de andre) og bad om sin betaling. Vi gav ham 60.000 rupiah (cirka 30 kroner), hvilket svarede til en dobbelt timeløn og desuden er på højde med det, vi betaler for billetter til andre turistattraktioner. Det er altid lidt svært at vurdere, hvad man skal give, så vi prøvede at være på den sikre side.

LÆS OGSÅ: PÅ JAGT EFTER VANDFALD (OG PÅ FLUGT FRA PATONG)

Han nægtede dog at tage imod pengene, for det var slet ikke nok, sagde han. Det kostede 100.000 per person, og det betalte alle. Da jeg konfronterede ham med, at han jo tidligere havde fortalt os, at det var op til os, svarede han, at det bare var parkeringen. Den normale rate var 100.000 per person.

Jeg fortalte ham, at det var en fuldstændig vanvittig pris, og at det ikke gav nogen mening, at han krævede en pris, der svarer til to overnatninger for os og desuden er tre gange så høj som alle andre attraktioner. Det var han fuldstændig ligeglad med, og det var tydeligt, at han forsøgte at gøre situationen så akavet som muligt i håb om, at vi bare ville betale, så vi kunne slippe for at skulle snakke mere med ham.

Det endte med, at jeg måtte tømme vores pung for næsen af ham og give ham alt, hvad der var i den. Hvilket kun var 10.000 mere, end jeg i forvejen havde tilbudt ham. Han pegede på vores tasker og spurgte, om der ikke var flere penge i og på Mathias’ pengekat (hvor vi har vores kørekort (og vores penge)) og spurgte, om vi ikke havde mere, og pressede ubehageligt meget på, men vi havde ikke i sinde at lade os afpresse, så vi fortalte ham, at vi havde givet ham det, vi havde, og at han ikke skulle forvente at få mere.

Og så lige pludselig gav han op og blev behagelig igen, men det var stadig en noget akavet situation. Vi betalte 5.000 for parkering (som han gav os tilbage, før vi kom tilbage til de andre), og sagde farvel, og han smilede og vinkede, som om vi ikke lige havde haft verdens mindst behagelige “forhandling”.

Da vi igen fik internet, kiggede jeg på anmeldelserne (og et par blogindlæg), og der var flere, der havde beskrevet, hvordan de var blevet presset og narret af de såkaldte guider. Oh well, så læser jeg nok anmeldelserne en lille smule mere grundigt en anden gang! Man kan SAGTENS besøge vandfaldet uden en guide, så mit bedste råd er enten at forhandle en pris fra begyndelsen (og huske hvad timelønnen normalt er på Bali) eller bare takke nej til guiden.

Vandfaldet var superfint og en virkelig god oplevelse, som jeg klart vil anbefale. Der skulle dog ikke være meget ved det, hvis man besøger det uden for regnsæsonen, så hav det in mente, når I planlægger :)

Info

Singsing Waterfall
3-4 km. vest for Lovina Beach
Pris: “Donation” + et par kroner til parkering
Højde: 13 meter
Bedst i regnsæsonen (fra oktober – april).
Adresse: Jalan Air Terjun Sing-Sing, Banjar, Buleleng, Bali

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)