Det er sjældent helt nemt at finde på et navn. Om det så er til en blog, en youtubekanal, en instagramprofil eller et andet form for brand – rigtig mange af de gode navne er taget, og der er jo for helvede ingen, der gider være Travelgirl90210. Eller, måske er der, men det var ikke lige mit førstevalg. Især ikke efter at jeg som 11-årig hed Supertøz13 på Jubii-chatten.
Som I ved, hvis I læste gårsdagens indlæg, har jeg netop søsat en spritny Youtubekanal. 0 abonnenter, 0 likes, 0 kommentarer – det er lidt skræmmende. På den anden side kan det jo kun gå én vej herfra!
Der er en tendens til, at bloggere i stigende grad dropper de opfindsomme navne og i stedet vælger at udgive under deres eget navn. Det kan jeg godt forstå, hvis man hedder Emma Martiny og er velsignet med verdens sejeste navn, men hvis jeg kaldte min blog eller Youtubekanal for Anne-Li Wallmann, ville den nok dø en pinefuld død i stavefejl og generel forvirring.
Så det gjorde jeg ikke, hverken med bloggen eller den nye Youtubekanal. Normalt bruger jeg jo bare Gownsandroses på de forskellige sociale medieplatforme, men det hedder den oprindelige kanal, og det er desuden umuligt at finde forbindelsen mellem Gownsandroses og de rejserelaterede videoer, jeg kommer til at lægge op. Så! Min nye Youtubekanal hedder noget helt andet. Nemlig, “Ho let’s go!”
Ja, jeg ved sgu godt, det er et besynderligt navn, men der er et eller andet over det, jeg virkelig godt kan lide. Jeg får lyst til at tage tilløb og hoppe ud i verden, og det er slet ikke så dum en følelse, når det nu er en kanal, der primært kommer til at bestå af rejserelateret indhold.
Det var en lang og snørklet vej til “Ho let’s go!” og begyndte faktisk i første omgang med, at jeg tænkte “Hey ho on the road”. Det blev dog for meget Snehvide og De 7 Små Dværge-agtigt, så jeg droppede “hey” og prøvede mig frem med “Ho on the road”. Tja. Øh.
Det gode ved det navn er, at man husker det! Det er virkelig svært at glemme. Det dårlige er, at det til gengæld lyder som en turnerende escortservice. Det kunne selvfølgelig give nogle nemme klik, men nok alligevel ikke helt tiltrække det publikum, jeg allerhelst vil have. Sådan nogle som jer!
Jeg skrev nok 20 navne ned og prøvede mig frem med forskellige variationer og skrifttyper. Jeg var lige ved at lande på Wanderwall (fordi jeg hedder Wallmann og desuden elsker betydningen af wonderwall), men da jeg prøvede det af på et par folk herovre, var det som om, det manglede noget. Wanderwall hvad? Og det fandt jeg aldrig ud af, så det røg i papirkurven sammen med Wallmann Wanders, Therese Travels og alle de navne, der havde noget med mit eget navn at gøre. De duede bare ikke.
Tilbage stod så: Hey ho, let’s go!
Men igen, for meget dværg, for lidt kant.
And the rest is history.
Jeg forargelsestestede det på et par amerikanere, og det gik igennem uden problemer. For, som de sagde: “You can’t call yourself a “ho on the road”. That’s offensive. But saying “Ho let’s go!” is fine, because then you’re just talking to a friend!” Åh, sexual politics. Jeg er dog enig i, at “Ho on he road” nok var en smule over grænsen. “Ho let’s go” passer godt nok ind i den 4. bølge af Nikita Klæstrup-feminisme, men hvis man skulle være mere kampfeministisk anlagt, har jeg et forslag!
HVIS man skulle være lidt forarget, kan jeg nemlig afsløre, at ordet “ho” går helt tilbage til Shakespeare’s tid, hvor det blev brugt til forskellige (jævnt usexede) udråb. Westward ho! Land ho! Det er der jo også lidt rejse over. Og helt godt bliver det, når det har betydningen “Let’s go!” så kanalnavnet egentlig bare lyder som en møgirriterende tre-årig, der vil på legepladsen (eller Monica på vej til London!). Så kan man jo læse det, som man vil!
Jeg håber, I vil hjælpe mig på vej ved at smutte ind og abonnere på min nye kanal! Jeg glæder mig sådan til at få filmet meget mere herude og vise jer, hvor realistisk det faktisk er at hive teltpælene op og flytte ud i verden :) Selv for sådan en angstpræget tosse som mig!
Den anden video er netop gået live, så hvis I ikke fik set den i første omgang, ville nu være det oplagte tidspunkt! Den handler om vores korte tid i Krabi Town og den smukke (men ikke ret komfortable) bådtur til Koh Lanta.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
10 comments
Jeg er med på Youtube og glæder mig til at se endnu flere videoer fra jeres tur! :D I øvrigt kom jeg med det samme til at tænke på en Ramones-sang, da jeg så dit nye navn: https://www.youtube.com/watch?v=nBUusDv6hXI. Synes også navnet har været ret populær på t-shirts en overgang (måske takket være H&M). :) Jeg er i hvert fald med!
Fedt, Laura! Tak! Haha, ja – Hey! Oh! Let’s go! Det blev vist ligefrem deres kampråb :) Ramones-sammenhængen fandt jeg dog først, da navnet allerede var nedskrevet, men det er da lidt sjovt med referencer til både Guns ‘n roses og dem! Næsten et tema, men så alligevel ikke.
Har du? ej hvor sjovt! Jeg har ikke kunnet finde noget med det nogen steder. Hvis du støder på det en dag, må du meget gerne sende det mig vej :D
Hvor er det bare sejt, at du har valgt at starte helt forfra! Tror helt sikkert, det kun vil komme dig til gode i fremtiden, selvom det selvfølgelig er lidt skræmmende lige nu. I skide fedt navn! Jeg kæmper selv lidt lige nu med at finde et passende navn til franskmanden og mit lille projekt, men er simpelthen på bar bund. Alle de gode navne er jo allerede taget for længst!
Men held og lykke med den nye kanal. Følger selvfølgelig med (:
Camilla | http://cammi.dk
Tusind tak, Camilla! Jeg håber VIRKELIG, du har ret, for ellers er det bare sådan et dumt move :D Men altså! Hvo intet vover, som de (dumdristige?) siger.
Jeg ELSKER navneprocessen. Og jeg har altid tusind idéer. For mig er det sværeste at turde beslutte mig for det endelige navn, men indtil videre har det bare været et spørgsmål om følelse. Lige pludselig er den der, og så var det nok noget helt andet, end jeg regnede med, da jeg begyndte på min brainstorm! :)
Håber I finder det helt rigtige navn!
Tak! Det er jeg rigtig glad for, at du gør <3
Åh, jeg griner sådan! Har også haft en virkelig lang dag, men det her indlæg er altså sjovt.. 😄
Og du har ret; det kan noget! Jeg kan i hvert fald ikke læse det, uden at min hjerne råber: “HO LET’S GO!!!!”, haha. Jeg er sgu sådan lidt gammel til at abonnere på det der youtube og sår’n. Men skulle det umulige ske, at ingen andre melder sig under fanerne, har du jo min mailadresse 😉
God weekend!
P.s. Du er fandme altid så lækker på de der bikini-billeder.. selv bagfra!
Tak skal du have, Signe! Det bliver jeg rigtig glad af at høre :)
FEDT! Det er også den følelse, det giver mig. Med ekstra udråbstegn, haha!
Du må også have en rigtig god weekend!
Og tak! Især nu hvor jeg viser alle mine pletter ;)
Elsker det! Skulle lige smage på det, men det er vokset virkelig hurtigt på mig :D
Haha tak, Maria! Det er jeg glad for at høre :D Jeg havde det lidt på samme måde!
Vær i det mindste glad for, at du har et ret nice navn. Når man hedder Marianne Jensen ligesom mig, er der virkelig ikke noget afgøre med ;)
Men glæder mig til at følge din youtubekanal, det lyder spændene!
Haha, åh ja – hvor fint navnet Marianne Jensen end er, så er det selvfølgelig ikke ligefrem et “kunsternavn”. Men det er jo det skønne ved verden. Når du engang beslutter dig for, at du vil være noget inden for musikken, kalder du dig bare Mary J (eller, den er vel nærmest taget), og så er du cool igen :D
Tak skal du have! Jeg er rigtig glad for, du følger med!