Der er 1000 gode grunde (eller i hvert fald 12!) til at besøge Bali, men selv det skønneste sted i verden har sin bagside, og det har Bali selvfølgelig også. Der er ikke mange, der snakker om det, for som en af jer forleden påpegede i en kommentar, er der vist gået blogger-hype i fremstillingen, og det kommer hurtigt til at ligne, at Bali udelukkende byder på smoothie bowls og infinity pools. Og det er selvfølgelig ikke sandt.
Jeg er ikke bange for at være Frøken Negativ, når der er behov for det (hvilket der for eksempel var her), men jeg har måske ikke været god nok til at vise gråvejrsdagene og nævne den besynderlige kloakdunst, der engang imellem flyder ind på vores værelse. Det er ikke fordi, jeg ikke vil – det er snarere fordi, de små negative elementer heldigvis er .. små. Og i det store billede uden den store betydning for hvordan jeg opfatter Bali. Men selvfølgelig er det en del af helheden, og den fortjener I at få præsenteret, så godt jeg nu evner det, så i dag handler det om de gode grunde til IKKE at besøge Bali.
Som jeg også skrev i mit svar til Majas kommentar, havde jeg faktisk allerede en kladde liggende til dette indlæg fra den sidste gang, vi besøgte øen, men jeg fik ikke taget nogle billeder til det dengang, og det ærgrer jeg mig lidt over nu, for jeg kan i dén grad konstatere, at der er sket en forbedring bare på de 4 måneder, vi har været væk. Jeg tror måske, forbedringen til dels skyldes, at vi sidste gang kom i slutningen af højsæsonen, og at øen nu er lidt mindre presset, men hvor der sidste gang var åbne kloakker i begge sider af vejene, er der nu fortov. Og det gør altså en verden til forskel, at man ikke skal kigge ned i (og lugte til) det beskidte vand og det skrald, der har det med at samle sig der. Men ikke desto mindre:
4 gode grunde til IKKE at besøge Bali
Affald
Lad mig begynde med at afmontere fordommen om den enorme mængde skrald, der flyder overalt på øen. Ja, der er affald, og ja – der er mere, end hvad godt er, men det er ikke værre, end at jeg har kørt rundt og rundt i Canggu for at fotografere beviserne, men ikke rigtig har kunnet finde nogen. Så altså, det er til at leve med. Men det er ikke fordi, skraldet ikke er her. Det er fordi, folk gør en stor indsats for at minimere generne fra det. Så sent som i december så strandende sådan her ud, fordi begyndelsen af regnsæsonen renser ud i alle kloakkerne og sender læssevis af affald ud på kysterne.
Det er mildest talt ulækkert, at spildevandssystemet fungerer som det gør, og det betyder også, at man frarådes at gå i vandet efter et stort regnskyl, fordi det ganske enkelt er alt for forurenet. Sidste gang vi var her (før regnsæsonen), kunne vi sagtens se forskel på strandene før og efter en nat med regn, men nu hvor regnsæsonen har været i gang i et par måneder, lader det til, at problemet ikke er helt det samme.
Alligevel vil jeg gerne indrømme, at jeg ikke bader i havet. I hvert fald ikke ved strandene ud for Canggu. I Kuta ser vandet noget klarere ud, så der kunne jeg nok godt finde på det, men jeg er generelt ikke det store badedyr, og så er jeg så tilpas hav-paranoid, at jeg snildt kan bilde mig selv ind, at et stykke affald er en haj eller en dødelig brandmand. Jeg bliver på land. De hundredevis af glade surfere hopper dog glad i bølgen blå, men der er også fortællinger om både infektioner og tyfus. Personligt har jeg kun mødt glade, solbrune/skoldede surfere, så hvor stort problemet er, kan jeg ikke sige.
Der bruges 30 millioner plastikflasker på Bali hver måned, og det er altså ikke de lokale, der køber de små flasker. Vi har som turister et kæmpeansvar for ikke at bidrage unødigt til problemet, så spar på plastikflasker og sugerør i det omfang, det er muligt. I morgen er der desuden en stor happening, hvor turister (måske mest expats) og lokale går sammen om at fjerne skraldet fra strandende. Det er ikke et problem, man ser igennem fingre med, men som det ser ud nu, er øen ganske enkelt ikke i stand til at håndtere den store mængde affald, der følger med de mange millioner turister hvert år. Derfor oplever man også engang imellem bunker med brændende affald i vejkanten. Det er dog ikke kun på grund af turismen, at der er affaldsproblemer på Bali. De lokale smider gladeligt affaldsposer ud fra broer og ned i hvad der bedst kan beskrive som affaldsdale, og det er heller ikke udsædvanligt at se lokale smide plastikaffaldet i havet efter en tur på stranden. På listen over gode grunde til ikke at besøge Bali, står affaldet afgjort øverst.
Så ja! Der er afgjort for meget skrald på Bali, og især på strandene er det da lidt et skår i glæden og paradiset, men det er ikke noget, der på nogen måde har været en del af vores overvejelser, da vi besluttede os for at tage tilbage.
Hanegal
Troede I også, at hanegal hører til om morgenen og bare lige består af et par enkelte opvågningsgal? Well, I’m here to tell you the sad truth. Haner galer, når de har lyst. Og haner elsker at gale. Og virkelig mange balinesere har høns og ikke bare hane, men haner.
Selv de bedste ørepropper kan ikke lukke sådan nogle skingre natte-gal ude, og hvis man er en light sleeper, er det mildest talt til at blive tosset over. Jeg ser generelt mig selv som en dyreven. Jeg tror på, at alle dyr (med undtagelse af myg og et par andre uheldige opfindelser) fortjener at leve, indtil de dejser om af naturlige årsager, men jeg må indrømme, jeg i dén grad har haft lyst til at dreje halsen om på nabohanen, når den har holdt mig vågen i timevis midt om natten. Er der én ting, jeg ikke kan undvære, så er det min nattesøvn. Jeg har dog fået en vis medfølelse med den satans hane, fordi jeg har fundet ud af, hvorfor den galer endnu mere end normalt. Hvilket leder mig til det næste punkt på listen, som for mig er det værste.
Forsømte dyr
Hvis vi skal blive ved den fordømte hane, så viser det sig, at hanekamp er en foretrukken “sport” på Bali. Jeg kan slet ikke forklare, hvor hæsligt jeg synes, det er, men som jeg også har skrevet om før, så er dyrevelfærd bare ikke det samme herude. De er gode ved deres kæledyr, men så rækker hensynet heller ikke længere. Jeg har altså fundet ud af, at det er ikke bare én, men flere haner, der holder mig vågen om natten, fordi vores nabo åbenbart opdrætter haner til hanekamp, og de står så og gejler hinanden op. Jeg har ikke længere lyst til at dreje halsen om på dem, men jeg har en ubændig trang til at hoppe over muren og befri dem. De natlige hanegal er nemlig kun blevet mere forfærdelige af, at jeg ved hvorfor.
Det er ikke kun hanerne, der har tunge tilværelser på Bali. Der er tusinder af glade gadehunde, der løber rundt og leger i vandkanten i solnedgangen, men der er næsten lige så mange historier om små, forladte hundehvalpe og kattekillinger. Mange turister tager dem til sig og får dem til dyrlægen, der heldigvis giver klækkelige rabatter til folk, der kommer ind med de forladte dyr, men det er trods alt de færreste besøgende, der har mulighed for at tage hundene med sig hjem, og derfor ender mange hunde med at skifte ejere rigtig mange gange i løbet af deres første par år.
Det er dog langt bedre end alternativet, for så sent som for et par dage siden, dukkede der et opslag op i Canggu facebookgruppen fra nogle, der havde fundet en få uger gammel hundehvalp i en affaldspose. Den overlevede, og heldigvis ser man som besøgende hovedsageligt de mange glade hunde og de små søde hvalpe, som folk har fundet hist og pist, men det er helt klar et symptom på et større problem og selvfølgelig et punkt, der skal på listen over de gode grunde til ikke at besøge Bali.
Luftfugtighed
Hvis du ikke er den store fan af varme og står og skal vælge mellem Thailand og Bali – så vælg Thailand. Termometeret siger måske det samme, men der er en verden til forskel på, hvordan det føles. Bali ligger meget tæt på ækvator, og luftfugtigheden kan være nærmest kvælende. Der er mange solrige, (nogenlunde) friske dage, men der er også mange af de tunge, skyede, fugtige dage. Især her i regnsæsonen. På de dage føles det lidt som om, man aldrig bliver tør igen efter et regnvejr eller et simpelt brusebad.
I dag er luftfugtigheden på 90%, og det er til at holde ud, men vejrudsigten fortæller, at det i nat og i morgen tidlig er henholdvis 100 og 99%. Det kan godt være lidt tungt at danse med. Kunne jeg snuppe vejret i Sydthailand og hælde det ud over Bali, så gjorde jeg nok det, men eftersom omnipotensen stadig halter lidt for mig, finder jeg mig i at klistre lidt.
Derfor skal du alligevel besøge Bali
Ja, der er skrald, ja, min hud klistrer, og nej, jeg bryder mig dæleme ikke om at blive vækket midt om natten – og da slet ikke af kamphaner. Jeg har listet 4 gode grunde til ikke at besøge Bali, men alligevel vil jeg ikke overhovedet fraråde nogle af jer at tage herhen. Det er ikke en rose uden torne, men det er et af de skønneste steder, jeg nogensinde har besøgt, hvilket selvfølgelig også er grunden til, at vi valgte at tage tilbage hertil i stedet for at udforske et nyt sted på kortet.
Har du forresten læst indlægget med 12 gode grunde til at besøge Bali?
Det er ikke kun smoothie bowls og infinity pools, men det er i høj grad, hvad man gør det til, og for os er smoothie bowls en meget stor del af det. Det er bare en overordentlig god start på dagen! Og selvom vi ikke hopper i vandet, er der få ting i verden, der slår en god solnedgang på en strandbar i selskab med en kølig kokosnød (og hinanden). Bali er på mange måder lige præcis, som man ser det på Instagram, men bag kameraet kan der sagtens ligge en ko og et stykke plastik. Det er de færreste steder i verden, der ikke har deres bagsider og ulemper, men der er bare ikke den store glæde i at tilføje et billede af en skraldepose (Bali), en dyttende bus (Saigon), en mishandlet elefant (Thailand), den ungarske grammatik (Budapest) eller en overiset forrude (Danmark) på nettet.
Det betyder ikke, at vi skal glemme, det eksisterer, og derfor er jeg også glad for, at I engang imellem stiller kritiske spørgsmål i kommentarfeltet! Selvfølgelig er der en pointe i, at Bali ikke på alle punkter er det paradis, det fremstilles som. Og Thailand. Og Danmark. Så er spørgsmålet, om vi kan leve med bagsiden, og for mig er det intet problem. I hvert fald ikke på Bali. Kulden i Danmark havde jeg det strammere med!
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
