Jamen jeg siger jer, det ikke er ufarligt sådan at rejse verden rundt. Hver gang jeg sætter mig ind i et fly, er jeg ved at omkomme af skræk. Det lærer jeg lige så stille at leve med, selvom jeg dog får mere og mere medfølelse med de klappende charter-tosser. Hvis de vitterligt er så overraskede over at få fast grund under fødderne igen, har de heller ikke haft en alt for sjov tur.
Men transporten er ikke det eneste farlige. Kun det mest åbenlyse for sådan en ængstelig type som mig. Fare findes i alle former og afskygninger, og forleden tog den skikkelse af 100 duer. Fred, min bare bag. Min Youtube-kanal har (som I måske har bemærket) ikke været aktiv siden september, men den sidste dag i Saigon besluttede jeg mig alligevel for at filme en vlog. Om den kommer op, ved jeg ikke, men den var altså skyld i, at jeg for en (sjælden) gangs skyld overlod mit kamera i Mathias’ varetægt, fordi jeg selv brugte min telefon.
And, as they say, the rest is history. Jeg lader billederne tale for sig selv. Forbandede fugle.
(Og hvis I undrer jer over dette mærkværdigt korte indlæg, kan jeg fortælle jer, at vores hotel nu har været uden internet i et døgn, og at det er umuligt at opspore en arbejdsegnet café i Pattaya. Så øh. Det skal nok blive en interessant juleferie. Vi har da heldigvis et spil kort).
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)