Eller click-bait versionen af overskriften: Disse to ting skal du ikke gøre, hvis du har et stramt budget på rejsen! Hold nu kæft, jeg hader click-bait.
“Nu skal I også huske at have det lidt godt – det er jo en livsoplevelse!” Sagde min mor, da jeg talte med hende forleden og fortalte, hvordan vi hele tiden finder ud af at sænke vores daglige omkostninger i Chiang Mai. Når jeg kigger i min lille lyserøde budgetbog, kan jeg nemlig se, hvordan vi i begyndelsen kæmpede med at overholde vores dagsbudget, og hvordan vi nu flere dage ikke bruger mere end halvdelen af det, til trods for, at vi endda sænkede det efter den første måned.
Det er ikke fordi, vi tænker på penge hele tiden. For mig er et godt budget netop vejen til ikke at behøve at tænke på penge i det daglige og til at undgå at gå rundt med konstant dårlig samvittighed. Et budget er jo ikke bare en restriktion. Det er også at give sig selv lov til at bruge et vist beløb, man ved, man har råd til at undvære. For os betyder det, at vi slipper for at gå og tænke på, om vi nu kan tillade os det og det. Det ved vi med det samme.
Det fantastiske, vi har fundet ud af, er, at vi faktisk ofte oplever mere, når vi lever på et strammere budget, fordi det tvinger os til i højere grad at opsøge det lokale. Det betyder selvfølgelig, at vi går glip af en masse af de typiske turistoplevelser, men vi undgår også turistfælderne, og det vi misser, føler vi selv, at vi får tifold igen, når vi bevæger os væk fra centrum – eller endda bare ind i sidegaderne.
I går var vi ude at få et par øl med en gruppe af vores venner i byen, og i løbet af aftenen slog det mig, at det ikke bare handler om at have et budget, men at det i høj grad også handler om ens tilgang til det. Vi bor i Nimman-kvarteret som er er et af de dyreste områder i Chiang Mai. Det gør vi fordi, området byder på en masse gode arbejdscaféer, så da vi sad på Bali og skulle vælge, virkede det som det mest oplagte. Det er et dejligt område, men fordi koncentrationen af udlændinge er så høj, er priserne også derefter, og det er ikke ualmindeligt at give 5-6 gange mere for sin frokost på en “hipster”-café, end man ville gøre på den lokale restaurant et par husnumre væk. Så da en af vores venner viste mig billeder af et nyt morgenmadssted, han havde fundet, vidste jeg med det samme, at det, selvom det så skønt ud, nok ikke ville være for os. “Isn’t it expensive?” spurgte jeg, hvortil han svarede: “What is expensive?” Ja, hvad er dyrt?
Det er jo relativt og helt afhængigt af, hvad man stiller det op imod. For 50 kroner for morgenmad er jo ikke dyrt efter danske standarder, men det er dyrt i Thailand, hvor det lokale koster en femtedel. En af de andre fortalte om en pool, man kunne besøge for 150 baht om dagen, hvilket svarer til 30 kroner. Igen, billigt efter danske standarder, men dobbelt så dyrt som de fleste andre pools i byen. Men som hun sagde: “It’s like three quid – so cheap!” Problemet er bare, at alt i Thailand er billigt, hvis man sammenligner det med de priser, man kender fra Europa. Det er selvfølgelig skønt, men det betyder også, at mange ender med at bruge langt mere, end de havde regnet med, fordi de bliver blændet af de lave priser og glemmer det med de mange bække små.
Forleden var der en mand, der skrev inde på en Facebookside og brokkede sig. Det er der jo sådan set intet nyt i – det er vel nærmest en (inter)nationalsport, men denne mand brokkede sig i grove vendinger over, hvordan han var blevet snydt, og hvordan Thailand var langt dyrere end Holland, hvor han boede før. Han brugte i hvert fald det samme, hvis ikke mere. Det viste sig dog, at manden havde forkælet sig selv med et hus med tre soveværelser, en lejet bil, for 800 kroner cigaretter om ugen – ja, han købte sågar flaskevand fordi han ikke mente, han havde lyst til at “være helt lokal” og få sit vand fra vand-automaterne. Og nå ja, så havde han også fået en kæreste, der nu indgik i hans budget. 100 kommentarer senere kunne alle konkludere, at manden havde hævet sin levestandard betydeligt, siden han flyttede fra Holland, kun sjældent spiste ude, boede i en lille lejlighed og kørte på cykel.
Hvis man er på to ugers ferie i Thailand, kan man sagtens se på sin morgenmad og tænke “50 kroner, det er sgu da billigt, hva?”, men hvis ens budget skal holde lidt længere, er det bare ikke holdbart. Jo mere vi lærer at glemme alt om de danske kroner og i stedet leve med den lokale valuta, desto mindre bruger vi. Engang imellem regner vi da lige om, når jeg for eksempel skal købe en ekstern harddisk, eller når vi forbløffes over, at vi kan få aftensmad til seks kroner per tallerken, men vi er holdt op med at synes, at kaffen er billig, fordi den koster det halve af, hvad den koster på Starbucks.
Det er faktisk virkeligt spændende at være et sted så længe, at man kommer ned under overfladen og begynder at få en fornemmelse af det lokale prisniveau og tænke og leve i forhold til det. Indrømmet, vi bruger stadig langt mere end de lokale, men vi bruger væsentligt mindre, end de fleste andre udlændinge, vi har mødt.
Så det er den første pointe. Budgettet kan strækkes meget længere, hvis man holder op med at tænke priserne i forhold til dem, man er vant til hjemmefra. Den næste og sidste pointe er meget enkel, men den gør en stor forskel. Bare fordi man har lov til at bruge et vist beløb om dagen, betyder det ikke, at man skal bruge det beløb. Det fungerer jo ikke sådan, at resten af beløbet går tabt, hvis man ikke lige får skudt det af inden midnat.
“What is expensive?” spurgte han, og jeg svarede, at i vores budget var det dyrt at skyde over halvdelen af vores dagsbudget efter morgenmaden. “But if you eat at a local restaurant for dinner, it won’t break your budget – it evens it out!”. For mig at se – og i vores budget – er den tanke problematisk, for det handler ikke om at udligne dagsbudgettet, og kalde det en succes, så længe x+y i alt giver et magiske budgettal. Hvis vi en dag bruger lidt ekstra, prøver vi måske at udligne ved at nedjustere næste dags budget, men vi udligner aldrig opad. Vores dagsbudget er et vejledende maksimum – ikke et helligt tal, vi for alt i verden skal nå op på. Mange dage bruger vi mindre, og for hver dag, vi kun bruger det halve, glæder vi os over, at vi tjener til en dag mere herude. Og det fantastiske er, at vi faktisk synes, vi har det ikke bare lidt godt, men rigtig godt. Også de dage hvor vi lever for 25 kroner per mand.
Hvad er jeres indstilling til rejsebudgettet? Vender I hver 25-øre, eller skyder I det hele af? :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
10 comments
Den pointe med at tænke og sammenligne i lokal valuta er rigtig god – men selvfølgelig kun mulig fordi man er der så længe, at det giver mening.
Jeg forstår nu, hvad du mente med, at jo lavere budget I sætter for jer selv (inden for rimelighedens grænser, selvfølgelig), jo mere oplever I. Det er jo skønt – også det med, at når I kun bruger det halve, kan I være der dobbelt så længe… det er da en god gulerod :-)
Så må vi jo komme ud til jer. Mor begynder at savne datter. Over and out.
Ja, det nytter jo ingenting, hvis det bare er et smut over grænsen efter gin og mandler ;)
Det er en formidabel gulerod. Skyfri, blå himmel, 29 grader, let brise – her er godt at være!
Jaaa, det bliver så godt! Datter savner også mor. Og kommer nok til at gøre det i en del måneder endnu!
Meget interessant læsning. Jeg tænker i hvert fald tit, når jeg er på ferie, at det er billigt i forhold til hjemme i Danmark. Men jeg har så heller aldrig været på ferie i mere end 10 dage ad gangen. Men måske jeg skal i praktik til udlandet til næste efterår, og der vil jeg da klart, tage den tankegang med mig.
Tak, Janni!
Ja, det gør jeg også selv, men den tankegang har vist sig at være lidt dyr på de længere rejser :)
Ej hvor spændende! Jeg tror, det kommer helt naturligt :)
Jeg er helt med på, at der er forskel på at sammeligne med priserne derhjemme eller tænke over at strække budgettet længst muligt. Vi havde det lidt sådan på Bali – min veninde besøgte os tre ugers tid og kom jo direkte fra danske priser, og vi havde rejst nogle måneder og ville gerne have pengene til at række så langt som muligt. Det gør bare, at ens budget er anderledes. Jeg tror selv, vi er hurtige til at omstille os til lokale priser – ikke at vi bliver nærige, men vi har ikke noget imod at spise lokalt, hvis det kan skære i udgifterne :)
Ja, det bliver nok enten eller i hvert fald!
Jeg synes absolut ikke det er at være nærig at vælge de lokale alternativer fremfor det mere turistede – i min verden er det ren og skær snusfornuft, hvis man er af sted uden anden tidsbegrænsning end økonomien :D
Preach, Anne-Li! :) Du har så ret i dit indlæg her. Vi mødte en svensker i Mexico, der havde været på en fantastisk og meget billig tur, hvor han havde set delfiner og jeg ved ikke hvad. Han fortalte, at vi skulle gøre det samme, og det lød virkelig godt, så jeg spurgte ham, hvor meget det havde kostet. “Only $200 pr. person!” var hans svar. Øh. :) Det var lige over en måneds husleje i vores strandhytte i Mexico, så det sprang vi altså over! Turister har en helt anden opfattelse af billigt, end man har, når man rejser fuldtid! ;)
Jeg har været temmelig ringe til at omstille mig til dollars. Da jeg boede i Cali for nogle år siden, var kursen ca. 5 kr. til $1. Nu er den meget tættere på 7 kr. Så jeg har også regnet om en masse, og regnet forkert fordi jeg bare gangede med 5, haha! Det kan mærkes. For pokker. Nu tænker jeg i dollars. ;) Og ved hvor mange der er på kontoen – det er meget nemmere! :D
Haha, wow. “Only $200 pr. person”. Det er jo nok til et mindre hjerteanfald, når man er “fattig” fuldtidsrejsende :D
Åh det kan virkelig også være svært med de kurser! For det gør da godt nok noget af en forskel, om man ganger med 5 eller 7. Av!
Ja, det absolut bedste er selvfølgelig, hvis ens egen konto ligefrem matcher den lokale valuta. Det gør jo det hele meget nemmere :)
Jeg tænker også ofte i den lokale valuta, så sparer man virkelig mange penge, som du selv siger. Sidste år rejste jeg rundt i Asien og mit budget var 173 kroner pr dag, men jeg vidste at jeg skulle et semester til Australien et halvt år senere, så det gjorde mig ikke noget, hvis jeg brugte mindre. Jeg mødte mange som ikke kunne forstå hvordan man kunne overleve på sådan et budget! I gennemsnit brugte jeg 150 kroner om dagen og følte ikke at jeg manglede noget. Der var da plads til et par massager, spise god (lokal) mad, scooterleje og endda lidt skræddersyet tøj i Vietnam :-)
Ja, det gør man virkelig! Det er utroligt, så stor en forskel det lille trick kan gøre :D
Og ja – vi har også mødt mange, der nærmest kigger medlidende på os, når de hører om vores budget, eller hvis vi en sjælden gang imellem siger nej tak til et restaurantbesøg med dem, men det er nok fordi, de ikke helt forstår frivilligheden i sådan et budget. Jo, vi kunne sagtens bruge mere, men det ville ikke være skidesmart af os, selvom vi har en fin opsparing, for lige pludselig løber man altså tør, hvis man bruger mere, end man får ind. Sjovt nok har de fleste af dem, der ikke helt forstår vores “stramme” budget selv haft en udløbsdato på deres rejse, og så er det måske sværere. Du nævner også, du havde Australien i kikkerten, og måske er det netop det, der skal til. Måske skal man vide, hvad de sparede penge går til, før det for alvor føles som om, det giver mening :)