Den første linje i det her indlæg gik oprigtigt på, at jeg savner mit køkken. Men det gør jeg faktisk ikke. Jeg savner min mors køkken. Min mors køkken er et af den slags køkkener, der bare indbyder til eksperimenter, grovboller og farvestrålende sundhed. Spørger man min mors mand, indbyder det i dén grad også til oksehaler. Der er vi lidt uenige, men det er nok fordi, jeg i bund og grund ikke synes, der er noget som helst i verden, der indbyder til oksehaler.
Det er et af de køkkener, hvor man ender med at stå 10 mennesker og drikke rødvin rundt om kogeøen, selvom spisebordet er to meter væk. Så mange kvadratmeter hus, og så ender man alligevel bare rundt om kogeøen. Hvis ikke det var genialt, ville det være lidt dumt.
Jeg var ikke vild med at lave mad i vores gamle køkken. Det var sådan set hyggeligt nok, men så snart jeg gik i gang med et større projekt, der involverede flere enten koge- eller bageplader, blev det en smule klaustrofobisk, så da Mathias og jeg i juli tog på feriekoloni i Viborg for at passe hus og strække benene på en vaskeægte græsplæne, nød vi virkelig at have et “rigtigt” køkken. Generelt hjælper det altid en hel del på mine kulinariske udfoldelser, hvis jeg ved, der en opvaskemaskine. Som ikke hedder Mathias.
Det eneste, det køkken mangler, er en dampovn. Seriously. Min mor er verdensmester udi bollebagningens ædle kunst, men da hun flyttede til Viborg, stiftede vi som bekendt bekendtskab (det er en noget voldsom brug af ordet “bekendt” i én sætning) med Søster Lagkage og deres boller, og siden da har min mors bagekunst bare ikke strålet på helt samme måde.
Sådan noget ø-landshvede koster sgu kassen, så det er begrænset, hvor mange fejlslagne eksperimenter, man vil finde sig i. Derfor gik hun til kilden selv, Søster Lagkage, og spurgte, hvad filan hun gjorde galt. De kunne fortælle hende, at hun sådan set ikke gjorde andet galt end ikke at eje en dampovn. Jeg har aldrig vidst, at det er dampen, der putter luft i bollerne, men det er åbenbart svaret på en helt masse madrelaterede hemmeligheder.
Der er mange grunde til at vælge en ovn med damp! Blandt andet skulle damp ikke bare give flottere hævede brød – det er åbenbart også vejen til mere mørt kød og en bedre smag, og så hjælper det angiveligt med at bevare næringsstofferne i maden. Man kan selv forsøge sig med en skål med kogende vand i bunden af ovnen, men det gør nok bare ikke helt det samme.
Timm Vladimir er hovedpersonen i en række videoer for Electrolux kombidampovne. Der er både opskrifter på lasagne og bøf, men den video, jeg bedst kan lide, er denne her, hvor han tilbereder fisk og crème brûlée. Normalt ville jeg aldrig turde putte de to ting i ovnen på samme tid, men i en kombidampovn tager retterne aldrig smag af hinanden, så det skulle være sikkert nok. Og så ser begge opskrifter desuden virkelig lækre ud. Jeg vidste ikke, det kunne være så nemt at lave crème brûlée!
Næste måned kommer vi sandsynligvis til at bo et sted med køkken (det skal jeg nok skrive mere om senere), og det glæder jeg mig godt nok til. Lige nu har vi adgang til et lille friluftsagtigt køkken, der ligger ved siden af poolen. Som I kan høre, er der absolut ikke noget at brokke sig over, men det er ikke meget mad, vi får lavet der, og budgettet strækker altså noget længere, hvis man ikke er nødt til at spise ude flere gange om dagen.
Men tilbage til kombidampovnen, for det er den, der er stjernen i dette indlæg. Som navnet antyder, er kombidampovnene almindelige ovne med mulighed for at tilsætte damp, så man kan stadig nøjes med at have én ovn i køkkenet, hvilket de fleste sandsynligvis vil sætte pris på. Personligt ville jeg nok aldrig komme til at spise andet end dampede muslinger og sprøde pomfritter, men det kunne jeg nok leve med! I kan læse meget mere om vidunderet lige her, hvis I er på udkig efter en ny ovn, er ved at designe et nyt køkken eller bare er pissetrætte af, at grovbollerne ikke helt spiller.
Min weekend er dedikeret til arbejde, fordi den sidste uge er gået med sygdom (i form af en ufarlig, men møgirriterende, airconditionforkølelse) og en spontan udflugt, men det er svært at være træt af det, når man kan sidde her og arbejde. Jeg kommer ikke hjem foreløbigt ;)
THIS POST IS SPONSORED BY ELECTROLUX
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)