Sikke en teaser, hva?
Det er ikke meget, I hører fra mig for tiden, men jeg har i dén grad haft behov for at få skrevet på mit speciale, og jeg har heldigvis også fået indhentet 10 sider i løbet af den sidste uge. Hvis jeg kan holde kadencen i de næste par uger eller halvanden, når jeg de magiske 50, inden juli kommer, og jeg skal i gang med den anden eksamen. Jeg bitcher lidt over den luddovne fortids-mig (hun retfærdiggjorde ellers sin beslutning her), for jeg er jo ikke et hak bedre i stand til at skrive opgaven nu, end jeg var for halvandet år siden. Oh well. Det skal dæleme ikke være de 10 ECTS, der står mellem mig og den titel, jeg (mere eller mindre ihærdigt) har kæmpet for siden 2009. 7 år, Niels. Jeg ved… nogle ting.
Nu nærmer min deadline sig, og det udretter mirakler for min produktivitet, at jeg har placeret verdens største gulerod i begyndelsen af september. Vi har ikke købt billetterne endnu, for vi skal have solgt vores andelslejlighed inden. Det bør ikke blive et problem, for der jo makspriser på skidtet, den ligger i 8000, og den månedlige betaling er helt latterligt lav, men det er stadig aldrig helt til at vide, hvor lang tid sådan noget kommer til at tage.
Jeg var jo noget vag i dette indlæg, men nu kan jeg fortælle lidt mere om, hvor turen kommer til at gå hen.
Hvis alt går efter planen, smutter vi mod Bangkok i det spæde efterår, for i første omgang vil vi rejse rundt i Sydøstasien. Det er varmt, der er smukt, leveomkostningerne er lave, og der er et stort og godt community af ligesindede.
Ingen af os har været i Asien før. Jeg har faktisk aldrig haft den store trang til at stifte bekendtskab med Orienten – måske fordi mine rejsedrømme mod vest har været så insisterende – men det føles helt rigtigt, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at pakke mine sydfrugter og drage mod øst. I første omgang tænker vi Bali, fordi september vejrmæssigt ikke er optimal i Thailand, som ellers er den oplagte startdestination, men det ligger ikke helt fast endnu.
Jeg glæder mig sådan til at tage jer med på tur ud i det ukendte!
I første omgang skal vi dog lige have styr på det praktiske herhjemme, så selvom det kun ligger et par måneder plus det løse ude i fremtiden, føles det en smule langt væk.
Hvis I har nogle input, modtager jeg utroligt gerne gode råd om alt fra destinationer til flybilletter, pakkelister og seværdigheder :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
hvor fedt! havde faktisk gættet lidt på Asien, særligt Vietnam faktisk.
Men, når i nu sælger jeres andelslejlighed, hvor længe regner i så med at skulle være væk? Selvom i ikke har en fast ‘deadline’ må i alligevel have tænkt på, hvor lang tid ca? Og bliver det en form for back-packing?
Vi har også planer om Vietnam, men fordi vi skal arbejde undervejs, er vi meget afhængige af en god wifi-forbindelse, og der ligger Vietnam ikke heeelt i top, så det bliver nok først, når vi føler, vi har lidt bedre styr på livsstilen :)
Tjo altså – vi arbejder netop ikke med nogen deadline. I første omgang tænker vi nok i hvert fald 6 måneder, men vi er begge afklarede med, at selvom vi elsker Århus og vores lejlighed, så er det klar til at prøve noget nyt, så hvor vi ender derefter – eller om vi bare fortsætter ufortrødent – ved vi ikke :) Men nej – det bliver ikke backpacking. Det bliver helt igennem slow travel, hvor vi bliver en måneds tid hvert sted, så vi kan nå at falde til og få en hverdag op at køre! Jeg er ikke lige backpackertypen :D
Det første jeg gjorde, da jeg så indlægget poppe op på Bloglovin’, var at srcolle ned til jeg kunne se destinationen :P Og så sagde jeg til Anders: “Anne-Li skal til Bangkok til efteråret!”. Og Anders svarede: “Så lad os mødes med hende”. Haha. Vi har ingen bolig efter 1. oktober, så vi joker lidt med at købe en billet til Bangkok ;)
nok udenomsssnak – hvor er det FEDT! Jeg ELSKER Sydøstasien – specielt Vietnam. Og jeg GLÆDER mig til at læse med og se, hvordan I oplever de sydøstasiatiske lande. Bali var ikke umiddelbart højdepunktet for os, da vi var i Asien i efteråret. Jeg syntes det virkede lidt mere besværligt at komme rundt og også lidt dyrere end mange andre sydøstasiatiske lande. Til gengæld var det en fornøjelse at genbesøge Vietnam og Cambodja. Laos har vi endnu til gode, men det land står virkelig højt på ønskesedlen!
Bangkok er i hvert fald et godt udgangspunkt, og Thailand er jo generelt virkelig nem at komme rundt i. Tænker også at man kan finde nogle øer eller områder i landet, som vejret arter sig bedre i efteråret. Ellers er der busser fra Thailand til Cambodja (Angkor Wat jo!) og videre til Vietnam. Jeg ville gøre alt for helt rigtig, autentisk vietnamesisk mad lige nu :O
Anyways! Det lyder som en pissegod ide, og hvor er det skønt, at I hopper ud i det som det næste kapitel i jeres liv :-D
Haha, fantastisk!!! Hvis I skal derover, må I endelig give lyd! Det kunne være så hyggeligt :) Og selvom det bare skulle blive ved drømmen, er muligheden slet ikke så dum at have :D
Jeg har virkelig også klikket meget rundt på jeres blog i den sidste tid, og vi vil begge to så gerne forbi Vietnam også. Visumsituationen virker bare umiddelbart lidt irriterende, hvis vi gerne vil være der længere end 15 dage (og det ville vi nok), men det er nok til at finde ud af, hvis vi vil det nok! Hvad gjorde I? :)
Ja, det kunne da være så hyggeligt!
Da vi var i Vietnam i 2010, havde vi visum til en måned, mener jeg. I efteråret var vi der bare på de 15 dage, man får ved indrejse :-) Husker ikke Vietnam-visum som besværlig – i hvert fald var både Rusland og Kina langt mere krævende med papirer ;-)
De fleste steder i Asien vil flyselskaberne gerne have bevis for, at man har en udrejsebillet, så det er måske en god ide at have in mente, uanset hvilket land i nu beslutter jer for at rejse til :-)
Det lyder i hvert fald fedt med at være en månedstid et sted ad gangen for at kunne falde til og nå at få en slags hverdag op at køre. Har I kigget på Chiang Mai i Thailand? Der skulle være et helt community for digital nomads, men vi har ikke selv været forbi i området. Tænkte blot det kunne være motiverende at være i et område, hvor andre arbejdede med noget lignende :-)
Håber det ikke er så besværligt! Jeg vil så gerne opleve Vietnam! :)
Ja, det tror jeg, du har helt ret i. Det er et godt tip!
Jeg har kigget virkelig meget på Chiang Mai, og jeg tror helt sikkert også, vi smutter forbi på et tidspunkt. Udfordringen er lige at få sæsonerne til at gå op, så man ikke rammer hverken regntid, “kuldetid” eller burning season, men mon ikke det også er skønt, selvom man ikke rammer tidspunktet helt perfekt :)
Det gode ved regntid er at det er en hel del billigere med overnatning, og nogle gange regner det ikke mere end et stort regnskyl om eftermiddagen :) Blot hvis I ikke kan få det til at gå op og hellere vil planlægge landene i en rækkefølge, der giver mere mening rejse-wise for jer, fremfor efter sæson og sådan :) Det er et stort puslespil at få til at gå op, og nogle gange kan det sikkert føles lidt kabaleagtigt, men hold op, hvor er jeg sikker på, at det nok skal ende med at give mening for jer! :D Jeg håber i hvert fald, at I får den fedeste oplevelse!
Apropos Bali, som du nævnte i dit indlæg, har du så hørt om Institute of Code (http://www.instituteofcode.com/http://www.instituteofcode.com/)? De tilbyder kurser på Bali inden for alt muligt web, IT, kodning og så videre. Jeg faldt over dem på Instagram for et par uger siden, og det lyder virkelig fedt og som en god måde at netværke og møde ligesindede på (siger jeg uden at vide, hvad I rent faktisk skal arbejde med, haha). Tjekkede så lige priserne, og det ser ud som om det er ret dyrt =/ Men måske der er et lignende netværk fra Digital Nomads på Bali som i Chiang Mai :)
Nå, nok snak og vrøvl herfra. Glæder mig bare rigtig meget til at følge med i jeres tur :D
Dét er også en god pointe! Og ofte er regntiden jo bare lig med en byge i ny og næ :)
Jeg har ikke hørt om Institute of Code, men dem vil jeg da lige kigge på. Der er heldigvis mange co-working-fællesskaber både på Bali, men også generelt i Sydøstasien, så jeg tænker, vi vil bruge dem engang imellem! Det skader jo heller ikke liiiige at høre, hvordan de andre får det hele til at hænge sammen :D
Tusind tak, søde Laura! Du kan tro, vi også glæder os :)
Hvor lyder det bare helt enormt spændende! Jeg håber, at jeg en dag også finder en kæreste, der vil være lige så oplevelseshungrende, for sådan gad jeg også godt leve i en periode. Fantastisk oplevelse at kunne dele! Glæder mig til at følge med :-)
Uh, det synes jeg også, det er!
Det håber jeg også for dig! :) Men jeg tror, det er en livsstil, der inden for få år bliver så udbredt, at der nok skal være rejsemakkere at vælge imellem, hvis man finder en af de der fastansatte kærester ;) Tak skal du have, Maria!
Uh kan man evt. købe jeres andelslejlighed?
Det kan man i hvert fald! Du er velkommen til at skrive en mail til mig på gownsplusroses@gmail.com :) Ellers lægger jeg den nok på bloggen, når vi får sat den til salg :)