De sidste par dage har jeg siddet og arbejdet en del med bloggens design. Jeg har kodet og tweaket til den store guldmedalje, og midt i det hele kom jeg til at tænke på, at jeg længe gerne har villet af med Bloglovins Frame, men fordi jeg ikke har vidst, hvor jeg skulle begynde, er jeg kommet fra det igen.
Hvad er Bloglovins frame, og hvorfor er den nu så ond? Jo, det kan jeg hurtigt forklare jer. Bloglovins frame gør det supernemt for brugerne at browse rundt på de forskellige blogs og klikke videre mellem de forskellige indlæg i ens feed, men lige så dejligt som det måske er for brugerne (jeg selv har aldrig benyttet mig af Bloglovins frame, så jeg ved ikke helt, hvor fantastisk det egentlig er), lige så pisseirriterende er det for bloggerne. Fordi!
Bloglovin snupper simpelthen bloggernes indhold og viser det på deres egen side. Læserne bliver altså inde på Bloglovins side og kommer aldrig rigtigt ind på den blog, de læser. De tæller ikke med i sidevisningerne – de findes faktisk slet ikke i statistikken. For bloggere med reklamer på deres blog betyder det, at de mister reklameindtægterne. Nu har jeg jo ingen reklamer, men jeg har heldigvis læsere, og det er fuldstændigt tåbeligt, at mine læsere kan læse mit indhold uden nogensinde at besøge min blog. Det tror jeg, de fleste vil give mig ret i.
For selvfølgelig vil jeg gerne have jer herind, så jeg kan hygge lidt om jer, skrive lidt med jer og lære lidt om jer. Det er en meget stor del af det at have en blog :)
Jeg har set nogle bloggere bede deres læsere om at slå frame-funktionen fra i Bloglovin (det gør du ved at klikke på settings og vælge “I don’t want the frame”), men jeg har ikke haft lyst til at bede jer ligge og rode med det. Det ville alligevel kun være en halv løsning.
I stedet har jeg fundet ud af, hvordan jeg får min egen blog til at bryde fri fra Bloglovins frame. Jeg forstår godt, hvis det er irriterende for de af jer, der læser med gennem den, men jeg håber I kan forstå det urimelige i, at Bloglovin snupper jer fra mig og acceptere, at I fremover kommer ind på bloggen. Her er hyggeligt at være, skulle jeg hilse og sige ;)
TIL BLOGGERNE
Til de bloggere der læser med, vil jeg kort lige forklare, hvordan I kan slippe ud af framen og få jeres læsere tilbage. Metoden er tried and tested på min (WordPress) blog.
Alexias opskrift fungerede af uransagelige årsager ikke for mig. Php-koden viste sig i toppen af min blog og blokerede noget uhensigtsmæssigt for mit Analytics-plugin. Måske fungerer den bedre for jer, måske ikke. Den fungerer hos Alexia og mange andre, så det er et godt tip fra hendes side – det duer bare ikke for mig og mine (begrænsede php-)evner.
Personligt er jeg ikke meget for at rode med php-kodning, eftersom jeg ved meget lidt om det, og en lillebitte fejl kan radbrække ens blog. Det oplevede jeg tilbage i januar på en anden side, jeg driver, og det var absolut ikke sjovt.
Så hvis php-koden ikke virker for jer, eller I (ligesom jeg) er nogle tøsedrenge, der er bange for at fucke det hele op, har jeg fundet et fremragende alternativ!
Heldigvis er der i mit og mange andre temaer mulighed for at indsætte en lille portion HTML-kode i stedet, så det var, hvad jeg gjorde.
Den følgende kode skal indsættes mellem <head> og </head>:
<script language=”javascript” type=”text/javascript”>
if (window!= top) top.location.href = location.href;
</script>
Med denne kode vil du opleve, at Bloglovins frame redirigerer læserne til din blog. Koden sørger for, at indholdet og URLen stemmer overens, så indholdet bliver vist på den side, det stammer fra. Smart, ikke?
And that’s it!
Jeg ville ønske, jeg havde gjort det noget før :)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
25 comments
PERFEKT :D Jeg kunne nemlig heller ikke få den anden kode til at virke på min.
Tak for tippet søde.
You are so very welcome!
Jeg er glad for, du kan bruge det :-*
Super at du fik de løst! Jeg kiggede lidt på din blog, og jeg tænkte at det måske kunne være fordi du er under Buzzanova at det driller? Jeg ved ikke om det er menuen i toppen, eller om det kan være noget andet, for jeg kender ikke deres setup.
Men på den anden side – det er vel også lige meget, bare det virker nu! :)
God søndag :)
Det kan godt være? Jeg tror det bare ikke, for min blog ligger hos sig selv – det er bare et linkbar-script, der er sat ind :)
Men i hvert fald tak for at få mig sparket i gang! Det er helt tåbeligt, jeg ikke har gjort det noget før :D
God aften til dig! :)
Er det så fordi du har leget med koder at linket fra googles søgeside hvor jeg fik søgt dit indlæg om USA-budgettet frem ikke virkede? Jeg fik en “Siden findes ikke”-fejl. I stedet måtte jeg scrolle gennem de første par sider af din rejse-kategori, men så fandt jeg nøjagtig hvad jeg søgte :)
Nej, det var ikke derfor. Jeg havde forsøgt at fikse nogle helt håbløse URL’er, men så gik bloggen tilbage og rodede med en masse andre adresser, og så gik det galt! Det skulle MEGET gerne virke nu. Men tak for tålmodigheden :D Sådan går det, når man ikke lukker bloggen ned, mens man “fikser” ;)
haha nååååååå. Sådan går det når din redigering falder sammen med min søgen :) Men btw er dine rejseindlæg ret gode (nu trilllede jeg jo igennem en del).
Det er desværre ikke kun dig, det skete for i går! Jeg fandt først ud af problemet, da jeg så, at “siden findes ikke” var den tredjemest besøgte side.. Uuuuuups!
Tak, Lotte! Jeg satser stærkt på, der kommer mange flere i den kategori! :D
Og præcis hvor går du hen for at finde ” og “?
Kh en-der-virkelig-ikke-ved-noget-om-det-der ;-)
Mener du, hvor du vælger ‘I don’t want the frame’?
Hvis du kigger på din bloglovin, kan du se en bjælke i toppen. I den bjælke er der et lille gråt menneskeikon (eller et billede af dig), som du trykker på. Så får du mulighed for at vælge “Settings”, og når du har trykket på settings, scroller du en smule ned ad siden, indtil du ser det afsnit, der hedder OTHER. Under det afsnit står der “The Bloglovin Frame”, og der markerer du “I don’t want the frame’ :)
Jeg håber, du forstår (og at det rent faktisk var det, du spurgte om) – ellers skriver du bare igen :)
Det var lige præcis dét, jeg mente! Tak :-)
Haha, det var så lidt :D
Er vi helt sikre på, at Bloglovin’ stjæler vores sidevisninger? Jeg er ikke så teknisk stærk, men jeg bliver ved med at læse, at det er tilfældet, og alligevel ser jeg konsekvent i min statistik, at folk kommer fra kilden frame.bloglovin.com. Men det er måske, når de har klikket sig ind på bloggen via et indlæg i rammen?
Så vidt jeg forstår det, så betyder frame.bloglovin.com-visningerne, at de har klikket sig videre inden for rammen og på den måde “brudt ud”. Det bør være helt sikkert, for når man aktiverer rammen på sin personlige bloglovinprofil, kan man jo se, at adressen er frame.bloglovin.com og ikke bloggens adresse :) Så de henvisninger må være folk, der er henvist fra rammen og ikke de sidevisninger, der ligger inden for rammen.
Men altså – jeg vil aldrig æde min gamle hat på noget teknisk! :D
Det giver meget god mening. Jeg synes bare, jeg ser den kilde så tit, uden der egentlig er grund til at folk klikker sig ind på bloggen fra et indlæg i ramme. Vent, måske er det min splinternye røvirriterende læs-mere-knap, der gør det? Altså tvinger folk over på bloggen fra rammen? Det ville give mening. Den er skidepraktisk… Men stadig røvirriterende! ;)
Det kan der måske være noget om! Den har jeg endnu ikke implementeret (selvom mine lange indlæg nok ville se noget kønnere ud med en knap), men måske den er din redning? :)
Jeg kan simpelthen ikke hidse mig op over den knap (medmindre jeg befinder mig et sted med rædsomt internet), men det er der tydeligvis mange andre, der kan. Hvis man mister sine læsere på grund af en læs mere-knap, var de nok ikke så dedikerede alligevel. Og se nu mig skrive mig selv ud ad et sidespor!
Hej,
Jeg kan sagtens forstå, at det er irriterende for dig ikke at få sidevisningerne, men det er bloglovin’ rammen forsvinder er altså voldsomt irriterende for mig som bruger.. Jeg ender muligvis med at unfollow fordi jeg er for doven til at skulle klikke frem og tilbage hele tiden :/
Hej Julie
Jeg er glad for, du godt kan forstå, at det for mig som blogger ikke giver mening at give mit indhold væk til Bloglovin. Hvis det er grund nok til, at du smutter, er det selvfølgelig ærgerligt, for jeg sætter oprigtigt pris på alle jer, der læser med (selvom jeg i tilfælde som dit kun ved, I findes, når I kommenterer, fordi I i bund og grund ikke kommer forbi bloggen), men jeg står nu fast på, at denne lille ulejlighed er rimelig nok :) Jeg håber, du alligevel kigger ind engang imellem. Personligt kigger jeg bare mit bloglovin-feed igennem og åbner de interessante indlæg i nye faner :)
Jeg er seriøst dårlig til alt det tekniske bag blogs… Så..
Hvor er det, jeg skal gøre dette? Skal jeg poste et indlæg? Undskyld du bliver teknik-masteren der skal svare, men det er så dejligt er tip!
Haha, det er helt i orden!
Desværre kan jeg ikke give dig et endegyldigt svar, eftersom alle temaer er bygget forskelligt op. Mange temaer har et eller andet sted en mulighed for “extra input settings” eller “header and footer settings” – noget i den dur. Der er en boks til header og en til footer, og så poster du html-koden i den boks, der hører til headeren.
Den skal ikke postes i et indlæg, for den skal være en del af bloggens kode :)
Men nu kommer jeg lige til at se, at du har en blogspot blog, og der må jeg altså være dig svar skyldig. Jeg blogger som skrevet i WordPress, så jeg er ikke ret meget hjemme i Blogger. Jeg mener dog, der er adgang til din html-kode, og jeg vil tro, det fungerer på samme måde for blogger, men jeg er slet slet slet ikke sikker, så det er ikke noget, du må hænge mig op på! Jeg tror, google er din ven :D
Jeg er totalt nybegynder i blogger-land, men finder en virkelig stor hjælp i din guide til at komme igang. Jeg er nået til dit #5 i guiden omkring Bloglovin’ og har fået installeret et Bloglovin’ widget, men jeg er i tvivl om, hvor jeg skal indsætte koden for at slippe for Bloglovin’s frame? Jeg har WordPress og kører med et tema fra Bluchic.
Hej Henriette! Hvor er jeg glad for, at du kan bruge guiden :) Det er dejligt at høre.
Puha, nu skal jeg prøve at huske det…
Altså, jeg mener, Bluchics temaer har sådan en smart funktion, hvor du kan putte html-kode ind uden at gå ind og rode i den bagvedliggende kode. Kan det være inde i den fane, der hedder theme options? Derinde er der vist en mulighed, hvor der kommer tre bokse frem. Den ene er head, den anden er body, og den tredje er footer. Mener jeg nok. Det er ved at være lang tid siden, jeg har arbejdet i det. Der indsætter du så koden i den boks, der hedder Header, og så trykker du gem. Altså, det mener jeg at kunne huske.
På min blog er det lidt irriterende, fordi koden ikke bare blokerer for bloglovins frame, men også for selve customize-rammen, så jeg skal fjerne den, hver gang jeg skal lave ændringer i mit design. Nå, men det skulle altså gerne virke. Ellers kan du måske downloade det plugin, der hedder WP Insert Code, og så får du de tre famøse bokse :) Det skulle dog ikke være nødvendigt i et Bluchic-tema – de er så gennemtænkte!
Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål (eller hvis det ikke virker…) :)
Hejsa.
Jeg har den store udfordring, at Bloglovin hapser mine billeder inde i blogindlægget i stedet for min Thumpnail. Er det noget jeg kan påvirke? min blog hedder moneyflows.dk :-)
Tak for hjælpen med ovenstående, jeg håber det hjælper på at hele teksten fremgår af Bloglovin. :-)
Hej igen.
Jeg fik det til at virke. Tak for hjælpen. :-)
Jeg syns ikke jeg kan finde stedet at sætte koden ind 😬