Dengang jeg var ung og forkælet og ejede flere par trompetbukser, end godt er, abonnerede jeg på alle de blade, jeg kunne komme i nærheden af. På min fars regning, forstås. I samme periode boede jeg på min fars gamle teenageværelse hjemme hos min farmor. Det var et lillebitte kvistværelse med hessian på både gulv og vægge, og hver morgen når jeg stod op, stak tæppet mine fødder noget så jammerligt. Selvom gulvet var brunt og stikkende, elskede jeg det værelse, for jeg har aldrig følt mig så hjemme, som jeg gjorde dengang på kvisten. Jeg var dog 14 år, og den brune hessianvæg var ikke lige min kop te. I mange år havde den været brugt som opslagstavle for min barndoms perleplader, men da Vi Unge-bladene blev skiftet ud med Eurowoman, røg perlepladerne ned, og op kom det bedste fra bladene.
Den lille væg blev hurtigt dækket, og jeg kan stadig huske, hvordan jeg sad på sengen og stirrede drømmende på den fine trenchcoat fra Rützou med de grønne blade.
Så snart der dumpede et nyt blad ind ad brevsprækken, sprang jeg op på mit lille hummer, og så måtte verden ellers vente. Jeg ved ikke, hvordan det begyndte, men af uransagelige årsager fik jeg en vane med at sidde på gulvet og læse. Det virker som en håbløs idé på et hessiangulv, men ikke desto mindre er det sandt, og det er en vane, jeg har taget med mig. Blade er bare bedre i gulvhøjde.
Dengang jeg boede alene, skulle jeg altid lige forbi kiosken og købe et blad med hjem, som jeg kunne sidde og læse midt på gulvet i min lillebitte lejlighed. Det var så hyggeligt, og det står for mig som den ultimative afslapning at sidde der og glemme verden. Da jeg begyndte at spare op til USA, opsagde jeg mit sidste bladabonnement. Før det havde jeg et par år i streg ønsket mig et abonnement i julegave, men desværre havde ingen bidt på. Måske fordi de ikke helt vidste, hvor nemt det var.
Vi kan efterhånden finde alting på nettet, og bladene er gået hen og blevet en luksus, jeg kun engang imellem tillader mig selv – men computeren kan altså ikke det samme. Duften mangler, der er ingen sider at bladre rundt i, og det giver bare ikke den samme fordybelse.
Derfor er det så fint, at MitBlad.dk tilbyder muligheden for at give et abonnement i gave! Jeg elsker at give folk gaver, de måske ikke ville have prioriteret til sig selv, for i min erfaring er det den slags gaver, de fleste bliver gladest for. Den der lille bid luksus i hverdagen som gør en stor forskel, men som man jo strengt taget godt kan undvære, når man står ved båndet, og havregrynene er vigtigere.
Man kan vælge mellem 21 forskellige blade, og der er virkelig noget for enhver. Lige fra Eurowoman til Basserne til BoligLiv, Børn og Fit Living og en masse midt imellem. Der er Anders And og Wendy til de yngste, Olivia og fodboldmagasinet Goal til de lidt ældre, Alt for Damerne og Hjemmet til (bedste)mødrene, Rum til de interiørtossede – og jeg kunne blive ved. I kan se alle mulighederne lige her. Jeg overvejer faktisk lidt at give mine bedsteforældre et abonnement på et nyt blad, der hedder Danske Skæbner og Eventyr og handler om slægtsforskning og historiske begivenheder. Nu håber jeg ikke, de læser med :)
Man kan vælge at give for enten 149, 299 eller 449 kroner, så der er lidt til alle gavebudgetter. Jeg er vild med tanken om at give en gave, der bliver ved med at give i løbet af året, og når den valgte periode er slut, stopper abonnementet af sig selv.
Så hermed et lille tip til årets julegaver! Hør mere i videoen nedenfor eller besøg Mitblad.dk :)
THIS POST IS SPONSORED BY MITBLAD.DK
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
