TOPSHOP LEIGH JEANS / VILA SWEATER / MONKI TRENCH COAT / FOREVER21 BAG / PIECES SCARF
Godmorgen piger :)
Hold nu fast hvor er I mange, der døjer med langsomme computere! Det indlæg, jeg havde troet ville henvende sig til maks et par stykker af jer, gik som varmt brød på Bloglovin, og det kan I tro, jeg er glad for, for jeg har lagt pinligt mange timer i det :D Tjek det ud, hvis du står med en nærdød Macbook Pro! Ellers så lad være. Det er ikke poesi på højt plan.
I dag skal det handle lidt om bloggen, for som I måske har lagt mærke til, er jeg begyndt at oversætte hovedparten af indlæggene til engelsk (og jeg er nu endeligt overbevist om, at cand.mag. for mig aldeles ikke kommer til at rime på fuldtidsoversætter, for hold nu da lige op hvor kan det være kedeligt!), og det skyldes sådan set flere ting: 1. Jeg kan se, der er en klump fra USA, der kigger ind, og de skal også have lov at være med og 2. The more the merrier! og 3. Jeg kommer ikke til at have mere engelsk på mit studie, så jeg vil gerne holde det ved lige og 4. Vigtigst af alt satser jeg på engang efter studiet at bruge det store internet som arbejdsplads, og der er altså bare flere muligheder på engelsk. Det danske bliver dog, så jeg skriver alting dobbelt. Fedt for mig. Jeg har gjort mig umage for at finde en god måde at gøre det på, men I må endelig sige, hvad der virker, og hvad der ikke gør! Man kan bilde sig meget ind, når man sidder og nørder på syvende time klokken 02 om natten :)
Det betyder også, at jeg igen (for sådan startede bloggen faktisk) skal begynde at tænke i nogle engelske overskrifter, og selvom Dagens-indlæggene fortsætter i vanlig stil, kommer de til enten at hedde noget andet eller ikke at hedde noget som helst. Jeg gider ikke det dersens OOTD, for det lyder sgu så upersonligt og modebloggeragtigt, og det gider jeg ikke, så hvis det skal være noget andet, skal det være Style Diary – det er sgu nærmest bedre end dagens, ikke? Det passer i hvert fald bedre til mine lange, rablende indlæg. Jeg vil herregerne høre, hvad I synes! Hvad virker?
Jeg håber og tror, det bliver godt det hele, men hvis noget er træls, så giv lige lyd, ikke? I er trods alt en af de absolutte hovedingredienser i forehavendet ;)
Og nu til tøjet for jeg er helt ekset med min nye fine, brugte trench coat. Den har hængt i skabet i en måneds tid, men i går holdt kulden pause, så jeg kunne lufte den, og det benyttede jeg mig af med stor entusiasme. Jeg er blevet så meget gladere for min garderobe, efter at jeg har sparket de fleste af farverne væk, og jeg føler mig så meget bedre tilpas i mit tøj nu. Skønt. Det er jo trods alt det, det bør handle om!
Dernæst huggede vi min fars bil og tog på mini-roadtrip til Hornslet, hvor min mormor diskede op med hakkebøffer, sovs og juleøl. Det var sgu en god dag!
Jeg håber, I får en dejlig mandag med overraskelser i madpakken, aflyste lektioner og et tilnærmelsesvist kendt menneske i Kender Du Typen! I dag står for mit vedkommende på eksamensprojekt og dertilhørende videoredigering, så hvis I keder jer, kan I i det mindste glæde jer over, at vi er flere om det :)
I’ve become so much happier with my wardrobe after kicking out most of the colours and sticking to the neutrals. Yesterday I wore my brand-new – secondhand – trench coat from Monki, and it’s just the most comfortable thing ever. It’s so lightweight it feels like an invisibility cloak, and I just can’t get enough of it :)
1. GOLD BRACELET (HERE) / 2. SWEATER (HERE) 3. BLACK SKINNY JEANS (HERE) 4. BLACK LEATHER SADDLE BAG (HERE) 5. BLACK SCARF (HERE) 6. GREY SCARF (HERE) 7. GREY LIGHTWEIGHT TRENCH COAT (HERE)
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
2 comments
Er der bindebånd i taljen på trench coaten? Og er den egentlig varm nok??
Når du laver videoer til din youtube kanal, vil du så ikke også poste dem på bloggen ;)
Hej Julie
Der bindebånd i min trench coat, men jeg ved ikke, im der er bindebånd i den, jeg har linket til. De er begge fra Monki, og det ligner, stoffet er nøjagtigt det samme, men jeg tror ikke, de er helt ens. Den er ikke varm, men i går var det alligevel rigeligt med den og en sweater. Men – det er afgjort ikke en vinterjakke!
Jo, det kan du tro. Jeg har holdt en pinligt lang pause fra videoerne, fordi jeg simpelthen ikke kan finde tid og overskud til dem i dette semester, men jeg lover, jeg putter dem på bloggen, når de engang kommer igen :)