Jeans: Topshop / Cardigan: Selected Femme / Rullekrave: Vero Moda / Støvler: Geox
Da jeg gik på gymnasiet, var jeg altid nervøs for at klare mig dårligt, men jeg var især nervøs for at klare mig værre end de andre. Jeg målte i høj grad mine egne præstationer i forhold til andres, og mit 10-tal mistede noget værdi, hvis de andre fik 12. Jeg tror faktisk ikke, det var fordi, jeg ikke undede de andre gode karakterer, men snarere fordi jeg ikke var i stand til at adskille de to ting. Jeg kunne ikke tro på, at jeg var god, hvis de andre var bedre.
I dag er det helt anderledes – og heldigvis for det, da! Der er ikke noget, der inspirerer mig så meget som at se andre kvinder klare sig godt. Selvfølgelig kan jeg godt tænke: “Ej for Pokker, hvorfor var det ikke mig, der fandt på at lave spiralelastikker?”, men jeg ærgrer mig ikke længere over, at det ikke var mig, der fik den bedste idé. Jeg kunne selvfølgelig også tale om karakterer, men de har ærligt talt mistet en del værdi, jo ældre jeg er blevet, og jeg måler mig selv på alt muligt andet end dem. Jeg glædes over, at det er muligt at gå fra 0 til 100 på få måneder ved hjælp af en god idé og mange timers hårdt arbejde, for hvis det er en mulighed for andre, er det jo også en mulighed for mig.
Jeg glædes over, at min bedste veninde rocker sit første “rigtige” job, arrangerer konferencer og møder vigtige mennesker – det gør ikke mit liv mindre værd, at det kører for hende. Tværtimod. Det er hamrende inspirerende at høre hende fortælle om sine oplevelser – ikke fordi jeg går ret meget op i det, hun arbejder med, men fordi der er så meget god energi omkring hende, når hun brænder for noget og lykkes med det.
Jeg var ikke et dårligt menneske, da jeg var yngre. Jeg havde bare ikke levet længe nok til at finde ud af, at verdens ikke er et nulssumsspil, hvor enhver vinder medfører en taber. Når jeg i dag ser nogen, der udlever min drøm, bliver jeg ikke ked af, at det ikke er mig, nej, jeg bliver opsat på, at det også skal være mig. Når jeg ser Celia rejse verden rundt og arbejde fra sin computer, får jeg troen på, at det samme kan lade sig gøre for mig, hvis jeg begynder at arbejde hen imod det, og når jeg ser Regina hive 16.000 dollars hjem om måneden, giver det mig en tro på, at der godt kan være en fremtid for mig på det internet, jeg holder så meget af. Der er endda nogle seje kvinder, der er villige til at hjælpe os andre på vej ved at dele ud af deres guldkorn.
Mit liv er blevet meget rigere, efter at det gik op for mig, at andres succes kan bruges som inspiration og som et skridt på vej imod den succes, jeg drømmer om for mig selv. Hvis nogen lever min drøm, betyder det jo bare, at den er blevet til virkelighed, og det er da skønt at tænke på. Både for dem, men også for mig.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
6 comments
KLoge ord, Anne-Li! Jeg tænker ofte på sætningen “Comparison is the thief of joy”. Det har jeg i hvert fald været god til tidligere. Nu er jeg mere voksen, som du også selv nævner, og det er som om ordet inspiration og hele fidusen med det er vokset på mig. Celia og Jonas er virkelig inspirerende at følge! Jeg er ikke sikker på at det er sådan min drøm er, men det at nogle udlever og følger deres drøm, inspirerer mig til at gøre det samme bare med min egen drøm.
Tak, Laura. Det er også en god sætning!
Dejligt ræsonnement! Det giver stof til eftertanke.
Tak skal du have, Louise :)
Hvor er du bare sød. Det er sjovt, jeg har det på samme måde med dig – glæder mig over din succes. Det er altid øjnene der ser! Og hvor er det rart, at øjnene er blevet mindre selvkritiske og stressede :) Du ser forresten virkelig godt ud på billederne – så smuk!
Det er sgu nok derfor, du er min bestie. Det er vist det nye udtryk, der har overtaget efter BFF. Selvom vi er gamle, må vi lige prøve på at følge med tiden, du ved!