Jeans: Topshop / Trøje: Arvestykke / Taske: Primark / Smykker: H&M / Frakke: Vintage
På facebook, midt mellem endnu et indlæg om Apples investering i Viborg og et intenst, sort/hvidt profilbillede med Tyra Banks-inspirerede smizing-øjne, dukkede en opdatering op fra Humans of New York. Den side er altså noget af det bedste ved Facebook. Billedet var af en smilende mand med beanie, runde briller og busket overskæg (jeg kunne ikke lade være med at instagramme det i går, hvis I vil se for jer selv), og den ledsagende tekst fik mit ansigt til at krakelere i et kæmpe smil.
“I’ve got a small, self-operated gold mine on the middle fork of the Feather River in California.”
“How’d you get into gold mining?”
“One day I quit my job, and said: ‘Fuck it, I’m going gold mining.'”
Lige for tiden er der ærligt talt ikke ret meget, jeg har mere lyst til end bare at sige røv til studie og de forventninger, jeg ikke kan slippe væk fra (fordi det viser sig, at de ikke bare tilhører andre, men desværre mest mig selv) og købe en enkeltbillet over Atlanten og leve af et eller andet, jeg kan lave på min computer. Det mærkelige er, at jeg egentlig har det meget godt. Jeg er glad næsten hver eneste dag. Selvom jeg studerer og arbejder, har jeg tid til min blog, til at udnytte mit Netflixabonnement og endda til at påbegynde et projekt, jeg længe har gået og tænkt på, men et eller andet sted ved jeg bare, at det liv jeg har nu – det er ikke det, jeg drømmer om.
Der er ikke noget galt. Jeg står bare på et ben på den ene side af en kløft mellem studie og fremtid, mens mit andet ben tester luften imellem og ser, om den kan holde. Jeg er SÅ klar til at tage springet, at jeg ikke helt kan finde ud af at være til stede i det, der faktisk er mit liv.
Nu er der bare gået nok år med det studie – og nej, så fedt er det altså heller ikke. Hvis jeg havde lyttet til mig selv, havde jeg nok trukket vejret dybt og skippet kandidaten, men nu kører toget, og jeg synes alligevel, jeg skylder mig selv at tage med hele vejen, når jeg nu kan. Lige for tiden har jeg dog mest af alt lyst til bare at råbe “FUCK IT! I’m going gold mining!”
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
10 comments
Guldminemanden er sej. Det er du også selvom du stadig tager tilløb. Jeg spekulerer stadig på hvordan jeg når herfra og hen til noget der gør mig glad hver eneste dag :)
Dét er han! Og tak – jeg føler mig nu lidt mere som en kujon :D
Nu må du endelig ikke forstå det som om, jeg er glad hele dagen hver dag. Det er jeg slet ikke, men der er gode øjeblikke hver dag, og de fylder heldigvis en del. Selvom der går langt mellem besøgene fra den sprudlende glæde.
Jeg fandt for et godt stykke tid siden ud af, at jeg har det bedst, når jeg har tid uden planer. Det betyder ikke, at jeg ikke laver noget i den tid, men det, jeg laver, er det, jeg har lyst til i netop det øjeblik, og det hjælper rigtig meget. Selvom det er fristende at booke de blanke huller i kalenderen med venindeaftaler, crossfit (okay – ikke så aktuelt for mig) og andre gode ting, så fungerer det slet ikke for mig. Hvis min kalender er proppet, føler jeg først, jeg har fri, når jeg er færdig med alt det, der står i den, og så bliver ellers gode ting til pligter. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg fabler løs – det er jo så forskelligt, hvad der virker for os hver især, men det har i hvert fald hjulpet mig at skrue lidt ned :)
Jeg kan SÅ godt følge dig! Det er præcis sådan jeg har det for tiden. Nu hvor jeg er i gang med kandidaten burde jeg egentlig afslutte den og få den overstået – for ja, det ville være mest for at få den overstået, at jeg ville forsætte og gøre den færdig i et stræk. Men jeg er altså også svært fristet af at tage orlov og gøre det jeg har allermest lyst til. Som lige nu i hvert fald ikke er at færdiggøre studierne. Heldigvis har min kæreste det på samme måde, og jeg håber vi kan finde en løsning, der ikke er for meget hovedet-under-armen-agtigt, men stadig fornuftig, hvor vi samtidig kan følge vores drømme.
Følger du i øvrigt også HONY på Instagram? Det var der jeg fik øjnene op for ham for nogle år siden, og selvom det er samme billeder som på Facebook, er jeg nu stadig mest til Instagram :)
Vores situationer minder også en hel del om hinanden! Jeg krydser fingre for, at I finder på noget godt! Og så kan det være, jeg efteraber :D
Nej, det gør jeg faktisk ikke. Dumt nok, men jeg havde slet ikke tænkt på, de også var der. #tekniskudfordredemenneskererogsåmennesker
Hvis jeg ikke tager meget fejl, så tror jeg faktisk at han startede det hele på Instagram og egentlig bare brugte sin iPhone til at tage billeder af newyorkere, som han mødte på sin vej, da han i en periode manglede noget at lave – man må sige han har fået noget at lave sidenda ;)
Det var det, vi skulle have gjort! Jeg går på jagt efter den næste gode idé :D
Jeg ved ikke, hvorfor jeg først nu har fundet din blog, men hold nu op, hvor er du god.
Du skriver utrolig godt, du smiler på billeder (tak!) og er helt vildt inspirerende på alle leder og kanter.
Bliv ved, for jeg bliver her!
Tak, Laura! Du har lige gjort min dag meget bedre :D
Du er hjerteligt velkommen, kan du tro!
Jump, honey, JUMP!
Er det så nu, hvor jeg bare skal spørge: “Hvor højt?”