15 ting jeg har lært af at leve på budget

I januar bestilte Mathias og jeg to sæt flybilletter til USA. Det var en drøm, jeg længe havde haft, men af flere forskellige årsager var den bare aldrig blevet til noget. Jeg havde været i USA tre gange før, men alle gangene var mens, jeg boede hjemme, så de ture havde for mig været ganske gratis. Det vidste jeg godt, at et roadtrip gennem sydstaterne i en Jeep ikke ville blive. Fordi vi i december sidste år fik nogle penge tilbage fra det depositum, vi havde indbetalt til vores gamle lejlighed, stod der pludselig lidt over titusinde kroner ekstra på vores fælleskonto. Dem kunne vi sådan set sagtens have brugt på spisebordsstole og lamper (jeg havde egentlig lovet mig selv at putte min halvdel direkte tilbage på min tomme børneopsparing), men vi så det som en gylden mulighed for endelig at få vores drøm til at gå i opfyldelse, og så smed vi ellers de nitusinde efter flybilletter. Det gjorde vi den 9. januar. Billeje kostede omtrent 3500 kroner, og det kunne vi også lige knibe ud af vores fælleskonto, men så var der heller ikke mere at tage af. Vi havde altså ret præcist syv måneder til at få sparet resten sammen, og på en SU plus det løse lignede det en ret uoverskuelig udfordring, men som I kan se på billedet, lykkedes det os altså, og således stod vi en dag i august og så ud over Smoky Mountains. Det var det hele værd.

Jeg har aldrig været økonomisk uansvarlig. Jeg har aldrig brugt penge, jeg ikke har haft (altså lige med undtagelse af de penge, jeg lånte til min gamle lejlighed…), og jeg kunne ikke drømme om at tage forbrugslån af nogen art, men jeg har været utroligt dygtig til at bruge hver en krone, jeg havde stående på min konto. Jeg havde vist en frygt for, at jorden ville gå under, hvis jeg gik ind i en ny måned med et overskud fra den sidste. Den indstilling skulle jeg altså lige have fikset, og det gik heldigvis langt nemmere, end jeg havde troet, og da jeg kom hjem fra USA, så jeg faktisk ingen årsag til ikke at blive ved med de gode vaner.

Her er 10 ting, jeg har lært siden januar:

• Billigt tøj er en dyr hobby! Jeg havde en meget dårlig vane med at gå forbi H&M et par gange om ugen og lige købe noget til 80 eller 129 kroner. Det er sjældent, jeg har fået ret megen glæde af nogle af de indkøb, og i løbet af en måned røg der alt for mange penge på dem.
• Målbevidst genbrugsshopping kan (næsten) træde i stedet for almindelig shopping, hvis man gør sig lidt umage. Jeg er mødt op til næsten hvert eneste Mega Kup og hver eneste Secondhand Bazar i løbet af det sidste år, men i modsætning til tidligere er jeg målrettet gået efter gode basisting i neutrale farver. Jeg havde en forfærdelig masse farverigt og mønstret tøj, men min basisgarderobe var helt i bund. Ved at fokusere på den, mindskede jeg behovet for “nyt” tøj, og fordi jeg alligevel tilførte lidt nyt hver måned, blev jeg ikke træt af min garderobe. Jeg har fået mange lækre sweatre til mellem 20 og 40 kroner.
• Det er dyrt at gå i byen. Det sidste års tid har jeg så godt som slettet alkohol og byture fra mit liv, og selvom jeg før det altid var en meget budgetorienteret bygænger, der normalt maksimalt smed en tyver efter en øl på et værtshus, har det gjort et kæmpestor økonomisk forskel. Det var trods alt sjældent, at en bytur kunne koste mindre end 150 kroner. Jeg skar desuden ikke alkohol væk på grund af min sparemission, men fordi jeg ikke længere havde lyst til at drikke.
• Jeg kan cykle hurtigere end bussen! Flere gange ugentligt kører jeg om kap med 5A op ad Ringgaden – og vinder!  Når der er modvind taber jeg, men det behøver vi ikke tale mere om. Pointen er, at det for det meste bedst kan betale sig at spare penge på bussen og komme ligeså hurtigt frem (i hvert fald når man bor i byen). Hvis man skal fra Skagen til Frederikshavn hver dag, foreslår jeg, man ser bort fra det her punkt.
• Selleribøffer smager meget bedre, end de lyder, og så koster de nærmest ingenting at lave. Derudover er man lidt god ved miljøet, når man skifter kødet ud og tænker i lidt alternative madbaner.
• Hav altid en flaske vand i tasken! Vand er den mest dødssyge ting at bruge penge på, og selvom det kun er en 10’er to gange om ugen i kantinen, er det altså næsten 1000 kroner på et år. På flaskevand.
• Der er ingen grund til at købe mad nede i byen, lige før man skal hjem. I det sidste års tid har jeg godt nok ofte været sulten på cykelturen hjem, men det er 10 minutter, og det er den sparede sandwich værd.
• Takeaway har djævlen skabt. Det er som oftest alt for dyrt og alt for dårligt, og de få gange vi har bestilt mad udefra i løbet af det sidste år, er vi endt med at fortryde det og ønske, vi bare havde lavet noget selv.
• Det er meget nemmere at spare op, når man har noget konkret at spare op til! Hvis jeg sparer op bare for at have lidt ekstra, kommer jeg nemt til at trække fra opsparingen, hvis der lige er noget, jeg synes, jeg mangler – for hvem siger, at det ikke lige præcis var det, jeg sparede op til?
• Vi er ikke blevet fattigere af at spare. Tværtimod har vi lige pludselig langt bedre økonomi – også selvom vi sparer en del op hver måned.
• Der er ingen andre end os selv, der kan vurdere, hvordan vi har det. Jeg kan godt høre, at der er nogle, der synes, vi må have et utroligt kedeligt liv, fordi vi ikke køber en sandwich i kantinen eller drikker drinks ved åen, men vi er blevet utroligt meget gladere af ikke at skulle bekymre os om penge den sidste halvdel af måneden, og vi bruger altså ikke dagligt energi på at tænke på at spare. Det er en livsstil, der lige skulle køres ind over et par måneder, og nu tænker vi ikke over det mere.
• Mit julegavebudget ligger på omtrent 2000 kroner, og normalt ville jeg have sparet omtrent halvdelen op i min lille gris i løbet af året. I år havde jeg pengene før december, og for en gangs skyld har økonomi ikke været en julestressfaktor. Det har været SÅ vidunderligt at kunne køre kortet igennem uden at være bange for at kigge på kontoen bagefter.
• Det har så kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg på forhånd havde lagt et julegavebudget, som jeg (næsten) har fulgt til punkt og prikke. Gaven til Mathias overskred det lidt, men det var lidt et “luksusvalg” jeg traf, fordi jeg i denne måned havde et fint overskud fra november. Luksusvalg er smurt ind i gåseøjne, fordi vi for lang tid siden besluttede os for, at vi hellere ville give hinanden mindre gaver, og så slippe for at stresse over økonomien. Det giver lidt mere livskvalitet for os.
• Der findes noget, der hedder Orangebilletter. Det er jeg nok den sidste i Danmark til at benytte mig af, men på den måde har vi fået turen hjem fra Bornholm i januar til 149 kroner per person. Det er dæleme billigt.
• Der findes desuden også noget, der hedder Grønbillet! Det havde jeg end ikke hørt om før. Med en Grønbillet koster det 50 kroner at køre Århus-KBH (via Storebælt), og det tilbud behøver man (ligesom med Orangebillet) ikke engang være studerende for at benytte. Fordi vi var lidt sent ude, kom vores tur til Bornholm til at koste 350 kroner per person (der var kun orangebillet KBH-Rønne på vej derover, så vi købte Grønbillet for resten), men man kan altså få nogle tosset billige ture mellem Århus og København. Turen startede med at koste cirka 800 per person (med wildcard), men efter at have brugt en times tid på at undersøge forskellige afgange og billettyper, kom det altså til at se meget bedre ud.

Selvfølgelig glæder jeg mig til den dag, hvor jeg (forhåbentlig) tjener noget, der minder om en voksenløn og kan købe 3 avokadoer for 25 kroner uden at blinke og kan være lidt mere rejsespontan, men vi har det faktisk rigtig godt, som vi har det nu. I januar skal vi både en tur til Bornholm og en tur til London, og vi synes absolut ikke, vi mangler noget som helst.

Hvad prioriterer I i jeres økonomi? Er det rejser, god mad, pæne møbler, kæledyr, lækre støvler? Jeg er nysgerrig – og altid på jagt efter tips og tricks!

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)