3 serieuniverser at forsvinde i

Jeg er på tiendedagen af min sygdom nu. Det er en led omgang bakterier, der indtil videre har været forbi både bronkier (der er de sådan set stadig), ører, hals, bihuler, øjne, humør.. Alt har været inficeret på skift, og jeg er stadig langt fra at være up and running. Alligevel tog jeg på uni i dag – knowledge waits for no one.. you know. Ej. Jeg dukkede kun op, fordi jeg ikke har lyst til at få mere fravær og risikere en gigantisk eksamen. Jeg vil spare jer for billeder af mig, og jeg vil spare mig for at få blitz (seriously – hvor ER lyset henne i disse dage?) i mine megt røde øjne, og så vil jeg i stedet dykke ned i et af de områder, der for tiden beslaglægger min ekspertise. Underholdning. Nærmere bestemt TV-serier, man virkelig kan fordybe sig i. Når man ligger vandret så mange dage i træk, er det en glimrende idé at forsvinde ind i en TV-serie og begynde at tro på, at man lever i Stars Hollow eller en form for dystopisk fremtid i stedet for på sofaen omgivet af kleenex. For at jeg for alvor skal kunne komme ind i et serieunivers, kræver det blandt andet, at afsnittene har en vis længde. Disse tre serier har alle 40-minutters afsnit, hvilket er helt perfekt! De kan også allesammen streames fra det amerikanske Netflix.

The 100

Jeg havde absolut intet hørt om denne serie, før den forleden dukkede op på forsiden af den amerikanske Netflix. Jeg skyndte mig ind på IMDB for at læse om den, og da jeg så, hvad den handlede om, var jeg stensikker på, at jeg måtte give den en chance. Den foregår et godt stykke tid ude i fremtiden – nærmere bestemt 97 år efter, at en atomkrig ødelagde alt liv på jorden. De eneste overlevende er efterkommere af de mennesker, der dengang befandt sig på en af 12 rumstationer, der senere slog sig sammen og dannede et samfund af overlevere. Det er et samfund, hvor den mindste forseelse straffes hårdt, og da samfundet begynder at blive presset af antallet af mennesker, sender de 100 unge “kriminelle” ned til jorden for at se, om den er blevet beboelig igen. Det er endnu en dystopi i en lang række af dystopier, men jeg elsker sgu den slags, og jeg synes, denne serie bidrager med en ny og spændende idé.
Jeg begyndte at se den torsdag morgen, og jeg nåede torsdag at se de første 12 afsnit af første sæson – det vil altså sige, at jeg kun mangler finaleafsnittet. Anden sæson er lige gået i gang på amerikansk TV, så jeg løber desværre snart tør for nye afsnit, men så er der endnu en serie at glæde sig til hver uge.
Serien er vurderet til 7,6 ud af 10 på IMDB. Det er ikke et decideret mesterværk, og nogle af skuespillerpræstationerne er en smule vaklende. Et par af effekterne er lidt hovsa-agtige, og det hele bliver engang imellem lidt for “pænt” udført. Alligevel slugte jeg 12 afsnit i træk, og det gjorde jeg, fordi det er en god historie. Der er et par kvindelige hovedroller og en håndfuld mandlige, og selvom ingen af de mandlige hovedroller for alvor rocker min båd, er der sandsynligvis mange, der vil savle over dem. Det er ikke en dystopi, jeg virkelig tror på, men det er en underholdende historie og et sjovt tankeeksperiment, og jeg vil hele tiden vide, hvad der sker i næste afsnit.
Se den hvis du kan lide: The Hunger Games (men forvent ikke The Hunger Games!)

Gilmore Girls

Det ville nok være at stramme den en smule at kalde Gilmore Girls for en nyhed. Serien sluttede i 2007, men den landede først i begyndelsen af oktober på det amerikanske Netflix. Det var jo en glimrende anledning til at få genset den, så det brugte jeg oktober og begyndelsen af november på. Serien handler om Lorelai og Rory – en mor og datter med kun 16 års alderforskel. Der er voldsomt meget dialog, og det går stærkt, når de taler. Den er proppet med hyggesarkasme, litterære referencer, henvisninger til film, man bør have set, men som jeg ikke kender og en masse skøre karakterer, man enten kan hade, elske eller vælge at tolerere, fordi Lorelai og Rorys historielinje gør det det hele værd. Jeg er på den sidste mulighed, men jeg hader Kirk. Jeg kan simpelthen ikke have ham. Serien er vurderet til 8 ud af 10 på IMDB.
Jeg vil ikke beskrive serien mere, for hvis du af en eller anden underlig grund ikke kender den i forvejen, er en handlingssynopsis alligevel fuldstændig unødvendig – du skal bare se den!
Se den hvis du kan lide: At hygge dig!

The Walking Dead

Jeg elsker denne serie så meget, at jeg næsten hver eneste dag bliver skuffet, når det går op for mig, at jeg allerede har set ugens afsnit. True story. Den er efterhånden blevet allemandseje, selvom zombier normalt ikke lige er alles kop te. Serien handler om sheriffen Rick Grimes, hans familie og en lille gruppe mennesker, de overlever sammen med. Det er en dystopi, der foregår i en form for parallelunivers, hvor en infektion får de døde til at rejse sig igen – som lede menneskespisende røvhuller. De er over det hele, og verden, som vi kender den, findes ikke mere. Kun som scene. Der er ingen offentlige instanser, ingen elektricitet, no nothing – kun små grupper af overlevere, der forsøger at gøre netop det: Overleve.
Serien er vurderet til 8,7 på IMDB, men jeg ville give den en klar 10’er. Ikke nok med at den er så spændende, at jeg alvorligt har overvejet at begynde at bide negle, så sætter den også en masse tanker i gang: Hvad ville jeg gøre? Hvordan ville jeg og min familie overleve, og hvem ville jeg være, hvis verden på den måde gik under? Svaret er, at jeg sandsynligvis ville være kreperet i begyndelsen, men det er uvæsentligt. Hvor The 100 er en soleklar teenagedystopi, spænder The Walking Dead mere bredt – blandt andet fordi den beskæftiger sig med mennesker i alle aldre, men også i høj grad fordi kvaliteten simpelthen er sublim. Derfor bliver den, til trods for sin noget “out there” præmis, troværdig og sindssygt spændende. Femte sæson gik i gang for en måned siden, og den er skidegod!
Se den, hvis du kan lide: Dystopier og spænding. Prøv den også, selvom du er en af dem, der brokker sig over, at Harry Potter er urealistisk.

Har I forslag til andre serieuniverser, jeg kan besøge, mens jeg venter på at blive sygdomsfri?

---

PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)