Nederdel: Monki, Top: Vila, Stiletter: Asos (her), Ur: Ebay
Jeg er 178 centimeter høj og består mestendels af flagrende arme og ben. For 10 kilo siden så det ret kluntet ud, og min lillebror anvendte i en periode det lident flatterende kælenavn: Stankel. Eftersom jeg er hunderæd for ALT edderkoppelignende – især stankelben – nød jeg ikke navnet, men.. I see where he’s coming from.
Selvfølgelig er der fordele ved at være høj. Jeg kan selv fiske mit mågestel ud fra topskabet, og jeg er god til at finde folk – og til at blive fundet. Det er altsammen meget værdifulde evner, men jeg har alligevel ofte drømt om at tabe mig 5 centimeter og være lidt mere “petit” og yndig og ikke rage op over hovedparten af byens hankønsvæsener, så snart jeg trækker i et par stiletter.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har fået kommentaren: “Du har jo modelhøjde!” og ja, det er da superfedt at have modelhøjde, hvis man har noget at bruge den til (hvis man eksempelvis er model), men eftersom min modelkarriere stoppede, dengang jeg var 5 og fortalte min mor, at jeg egentlig ikke brød mig om at få taget billeder, og eftersom mine hofter én gang for alle har sørget for, at jeg ikke lige pludselig ender på en catwalk i en størrelse 34, så er det argument altså ikke gyldigt.
I folkeskolen fandt jeg en besynderlig stolthed i, at jeg altid stod på bageste række på klassebillederne, og jeg morer mig også ofte over at både min bror og jeg er så meget højere end min mor, at det ligner, vi har adopteret hende, men hele mit liv har min højde haft en bivirkning, jeg bare ikke har kunnet slippe af med. Og det er mine fødder.
Jeg er indehaver af to fødder i en solid størrelse 41. Det er ikke fordi, de er specielt store – de er bare lange. Rigtig lange. Mine fødder nåede deres fulde størrelse (dear God, I hope so) for mange år siden, da min krop endnu ikke var i nærheden af at have nået sin fulde højde. Jeg lignede Fedtmule. Derfor lærte min mor mig også, at sorte sko var vejen frem for mig, og at hvide sko var noget, der ikke var mig forundt, med mindre jeg gik efter “se-lige-de-kanoer-jeg-har-på”-looket. Hvilket jeg sjovt nok ikke gjorde.
Min mor har gemt nogle af de hjemmesko, jeg havde, da jeg var barn. Da hun viste mig dem, havde jeg forventet at se noget nuser, men i stedet dukkede der bare to røde læderkæmper op, der lignede noget, der havde tilhørt en lille mand ved navn Henning. Ikke nuser.
Hvert efterår går det op for mig, at jeg aldrig kommer til at være et støvlemenneske – simpelthen fordi samtlige verdens skoproducenter går ud fra, at folk med lange fødder, nødvendigvis må have fede, eller i det mindste muskuløse, lægge (jeg bryder mig ikke om flertalsformen på skrift.. den ser underlig ud). Så hvis jeg endelig finder et par støvler, der ikke ligner noget, man kan finde i Guiness Rekordbog, kan jeg være stensikker på, at jeg kan få hele min hånd, en lommeregner og en paraply ned i skaftet.
I løbet af de sidste par år er jeg dog begyndt at fjerne nogle af alle de begrænsninger, jeg tidligere har sat op for mig selv. Farvede sko er ikke længere et no-go, og sidste år købte jeg mit første par sneakers/løbesko nogensinde. Tidligere har jeg som sagt smadret mig selv med horribelt upassende fodtøj, men da jeg i sommer prøvede mine Nikebabyer, gik det op for mig, at jeg vist efterhånden var vokset nogenlunde til mine fødder. Det var en glædens dag, siger jeg jer!
Mine fødder er stadig store, men det er heldigvis ved at gå op for mig, at der faktisk ikke rigtig er nogen, der bruger tid på at vurdere andre menneskers skostørrelser, og at det derfor udelukkende er mig selv, der har tænkt grimt om mine selvgroede planker i alle disse år. Derfor har jeg skrevet endnu et par par sneakers på USA-indkøbslisten, og for et par uger siden tilføjede jeg for første gang siden 2007 (hvor jeg købte disse) et par farvede stiletter til min samling, og så er jeg ligeglad med at lyse farver får fødderne til at se større ud, og at jeg i stiletter kan kigge ned på de fleste mænds måner, for når jeg har mine Panorama-stiletter på (ja, det hedder de), så er jeg altså nærmest flyvende. I de første ti minutter. Derefter lettere vaklende.
PS. Husker du at følge med på Instagram? Du kan også følge bloggen via Bloglovin eller på bloggens Facebookside, som jeg opdaterer dagligt! Du kan også skrive en kommentar til dette indlæg – jeg svarer ALTID tilbage! :)
12 comments
Åh, jeg knuselsker mine sko sneakers! Har praktisk talt ikke andet end Nike herhjemme, for de er bare altid behagelige og de skal aldrig gås til. Jeg er kæmpe fan. :D
Desuden har jeg nu aldrig lagt mærke til at lyse sko skulle gøre fødderne større. Men generelt kigger jeg heller ikke på folks fødder, måske det er derfor. :P
De er SÅ skønne at gå i! Jeg ville ønske, jeg havde opdaget det noget før :D
Det andet billede er virkelig, virkelig smukt! Du er simpelthen så flot :)
og – JA! Jeg er 176 cm. høj, og det er både en glæde og en forbandelse. Jeg bruger også str. 41 i sko, og har decideret minder hvor jeg er 13 år og græder, fordi jeg ikke kunne få pæne søde konfirmations-sandaler som alle de andre. De lavede dem simpelthen ikke i min størrelse. Æv.
Det er dog blevet lettere, men stadig ikke helt. Sommetider bilder jeg mig selv, jeg sagtens kan bruge en str. 40, og køber et par fine tilbudssko med hjem. Men helt ærligt, hvem tror man, man narrer? Det klemmer simpelthen for meget til at fungere :b
Tusind tak, Rikke! Hvor er du sød!
Og der kan man bare se! Det er svært at bedømme højde ud fra internettet :)
Jeg kan også tydeligt huske alle mine skoproblemer dengang. Det var sgu ikke sjovt!
Det er heldigvis meget lettere, og nu findes de fleste sko i størrelse 41, men de er ofte ret klodsede at se på, når de når den størrelse, synes jeg. Jeg har godt nok også presset mig ned i mange sko i størrelse 40 – og det er jo hæsligt. Jeg lover mig selv, at jeg aldrig gøre det igen!
Hej søde Anne-Li :-)
Jeg tænkte på, hvilke produkter du planlægger at købe i USA? Du virker til at have ret godt styr på beauty, og det har jeg IKKE, ha ha! :)
Knus Emma
Hej søde Emma!
Uha, min liste er lang :)
Hvis du er interesseret, kan jeg prøve at lave et indlæg med de vigtigste?
Knus
For det første – du ser hammer godt ud på de her billeder!
Og dernæst – jeg bruger selv 40/41 i sko, og det har aldrig været sjovt. Slet ikke, fordi jeg som dig, også har en forholdsvis smal fod, der bare er lang. Det var et helvede at finde sko, da jeg skulle konfirmeres dengang tilbage i 7. klasse. Heldigvis er jeg begyndt at lære at leve med mine lange fødder. Nej, jeg kan ikke passe børnestørrelser og derved spare nogle hundrede kroner på sneakers, men jeg står til gengæld godt fast – og det er en ret så vigtig ting hvad angår mig, for jeg er simpelthen så klodset, at jeg kan snuble over et sandkorn.
Men hallo – i det mindste har du højden til at komplementere din skostørrelse. Jeg er kun 163 cm.
For det første: Tusind tak!
Åh jeg har ofte drømt om at kunne passe en 39 og bare være helt “almindelig” – også til min konfirmation, hvor det var helt umuligt at finde sko, der lignede de andres.
Jeg er også utroligt klodset, så det er nok slet ikke så dumt at have nogle solide balanceplader under mig :D
Og ja – højden hjælper afgjort på det. I forhold til min krop ser de faktisk helt normale ud. Det er nok derfor, det mest bare er mig selv, der lægger mærke til dem. En af mine veninder er heller ikke ret høj og bruger størrelse 40, men hendes fødder har jeg aldrig tænkt over – før hun fortalte det. Jeg tror bare, at jeg går ud fra, at andres fødder passer til dem :D
Jeg har faktisk små fødder (37) trods mine ca. 175, så det er ikke noget problem. Men tilgengæld synes jeg, at det at være høj ofte bidrager til andre problemer – fx nederdele. Nøj, de laves nogle gange så korte hvis de skal passe i livet, at jeg ikke tør bøje mig i dem, og så må de blive på bøjlen.
Og den du har på, er noget så fin, men har (af uforklarlige grunde) troet du var en af de små piger i 165-området :D
SÅ! nu hvor du også har et par ekstra cm i højden, vil jeg gerne høre om den er ny, og måske stadig forhandles? Du ligner ikke en der er i fare for at flashe baller i den nemlig ;-)
– Anne
Efter min mening passer de der fødder perfekt til dig. De ser hverken for store eller for små ud – heller ikke selvom skoene er lyse. :)
TAK! Tak for at “blotte” dine tanker om de store fødder. Du har nævnt dem før, og jeg har spurgt til din størrelse. Du svarede, og jeg fik altså håbet lidt tilbage.
Jeg var lykkelig dengang bukser med vidde i benene var IN, fordi der kunne jeg skjule mine store fødder (40/41). Da skinny jeans var det nye hit, var det knap så sjovt. Det hed Converse og “gårsangersko”, for at få dem til at se så små ud som muligt. Hvor mange veninder har du, som du deler skostørrelse med? Jeg har ikke nogen :)
Høje støvler? No – præcis som du skriver, er skaftet altid latterligt bredt (vidt?), og støvletter kæmper jeg stadig med.
Jeg elsker mine Nike Free, men synes stadig at de ser store ud fra siden – ovenfra er lidt bedre. Det’ fandme svært.
Jeg kigger altid dine billeder for at se hvordan du sammensætter skotyper med tøjt – for at få inspiration. Man synes altid at éns fødder ser latterligt store ud, selvom andre synes at det er noget vrøvl.
Er selv 176 cm høj, og er en gang blevet droppet af en gut fordi jeg var for stor. Dengang lå jeg på de 50kg, hvilket er 10 kg siden. Dét var noget af et hak i selvtilliden at blive bekræftet i at man er høj og “stor”.
Min kæreste kalder mig “Hest” og “Big Bitch” for sjov, når jeg har hæle på, fordi vi har samme højde, men det kan jeg leve med.
Men hey, nogen siger at vi står bedre fast i blæsevejr, end folk med små fødder. OG der er som regel sko tilbage i vores størrelse når der er udsalg.
Selv tak!
Det er virkelig rart at høre, der er andre, der render rundt med fødder i størrelse lang! For nej, jeg har heller ingen veninder, jeg passer sko med. Overhovedet. De bruger nærmest alle sammen størrelse 37, og en enkelt sniger sig op i en 40, men hun er også på min højde.
Jeg havde også en lang periode, hvor Converse var det eneste, jeg gik i. Og dem købte jeg endda konsekvent en størrelse for små, så de ikke så så store ud, og efter et halvt års tid gjorde de næste ikke ondt at gå i mere. Hm. Dum idé.
EJ hvor usselt af ham! Det er sgu da ikke noget, man siger til nogen! Han var nok selv for lille, så. Det bryder mænd sig ikke om at høre :D
Jeg kender alt til at føle mig stor og klodset, og selv for 10 kilo siden følte jeg mig som en ordentlig matrone. Det gør jeg også stadig ofte, når jeg går sammen med mine “små” veninder og min bette mor.
Men! Intet er jo så galt, at det ikke er godt for noget, og jeg ELSKER ELSKER ELSKER skoudsalg, hvor størrelse 36 og 41 nærmest altid er tilbage!
Du er desuden altid mere end velkommen til at skrive tips og tricks, hvis du finder nogle ordentlige støvler eller noget i den dur :D
Og tusind tak for din kommentar – den gjorde min dag lidt bedre :)