Jeg har besluttet mig for at lave nogle flere lister. Ikke i hverdagen på den organiserede måde, men på bloggen på den.. overspringshandlende måde. Vi begynder med en liste over mine 10 største teenage-kendiscrush – opstillet fra 10-1 alt efter graden af min teenagebesættelse. Jeg har aldrig været sådan en, der kyssede idolplakaten over sengen, men idolplakaterne var der, og jeg drømte i en periode om at hedde “Pagels” til efternavn. Hvorfor kan du se, hvis du læser videre.
Teenagecrush #10: Michael Jackson
Jeg kan fornemme, at jeg allerede nu bør forsvare mit valg. Jeg tror, mit crush udsprang af min dybe kærlighed til musikken, men den kærlighed var til gengæld så dyb, at den med tiden fik mig til at synes, at Michael da så helt godt ud. Jeg var nok omkring 10 år gammel, da besættelsen var på sit højeste (10 er ikke teenager, med mindre man snyder (ti-nager), men det er jeg ligeglad med).
Teenagecrush #9: Slash
Igen må jeg henvise til min dybe beundring af de musikalske evner, der gemmer sig bag det.. øh.. ydre. Jeg var 16 år – midt i min gotiske fase og dybt begejstret for Slash. Men hvem kan egentlig også stå for en rigtig fin høj hat?
Teenagecrush #8: Aaron Carter
“Crazy little party girl – how I love her! Partying around the world, I want to dance!”
Need I say more? Hvilket lillepigehjerte smeltede ikke ved lyden af Aaron Carters fine drengestemme og synet af hans snorlige grydefrisure? Mit hjerte smeltede i hvert fald. Storebroderen har jeg dog aldrig villet vide noget af. 8 år var jeg, og det var en smuk tid.
Teenagecrush #7: Daniel Cleaver (Hugh Grant)
Efter at have set Bridget Jones’ Dagbog faldt jeg pladask for Hugh Grant i rollen som Daniel Cleaver. Han mindede mig lidt om en ældre udgave af mit real-life-crush, og drengerøvsattituden kombineret med et brunt og fyldigt hår og et skævt smil – det var en cocktail, der passede den 11-årige version af mig. Jeg synes stadig, han er pæn på billedet, men det overrasker mig lidt, at jeg som 11-årig blev lidt vild med en “gammel” mand. Jeg tror, jeg blev opslugt i filmens univers.
Teenagecrush #6: Jon
Hvem husker ikke Jon Gade Nørgaard? Popstarsdrengen man enten elskede eller hadede. Gæt selv, hvilket hold jeg var på. Ja, jeg elskede ham og hans stemme, og jeg kan nu med glæde konkludere, at min mor tog fejl, da hun sagde: “Lad nu være med at købe hans cd – du bliver træt af den om 2 uger!”
Jeg er stadig ikke træt af den (måske fordi jeg kun hører den én gang hver andet år og hovedsageligt glædes over andre folks irritation), og det var et glimrende køb. Jon til gengæld? Ham voksede jeg hurtigt fra.
Teenagecrush #5: Stefan Pagels Andersen
På min blå mandag købte jeg, 13 år gammel, en af de “nye” Min Søsters Børn-film, og i stedet for at tage til sodavandsdiskotek, tog min daværende bedste veninde og jeg hjem til mig og så på Stefan. Vi så den mange gange, og en dag hvor jeg lå hjemme med influenza lykkedes det mig at se Min Søsters Børn i Sneen 7 gange! Needless to say, at jeg stadig kan hele molevitten udenad. Vi diskuterede længe, hvem af os, der havde ret til at gifte os med Stefan, men vi endte aldrig med at blive enige om, hvem der skulle hedde Pagels til efternavn. Derfor er ingen af os blevet gift med ham.
Teenagecrush #4: Jesus (Sebastian Aagaard Williams)
Jeg fulgte religiøst (haha) med i Jesus og Josefine, da den blev sendt som julekalender i 2003. Jeg var næsten 14 år og ved at være ovre Stefan Pagels Andersen, og som et lyn slog Sebastion sig ned i mit hjerte. Hold nu kæft, hvor var han sød og dejlig i rollen som Jesus. Endnu et nørdet teenagecrush, men det var smukt og intenst, og jeg ville have skidt hul på verdensfreden og -historien, hvis bare Jesus kunne være blevet hos Josefine (og mig).
Teenagecrush #3: Danny Zuko (John Travolta)
Efter dette stunt har jeg haft svært ved at se John Travolta i min ungdoms smukke lys, men da min mor viste mig Grease, var jeg med det samme solgt til stanglakrids. Han kan synge, han kan danse, og han kunne charmere mit unge hjerte. Jeg tror, jeg var omkring 8 år, da jeg første gang så filmen, men jeg kan stadig mærke min barndoms betagelse, når jeg ser den. I’ve got chiiiiiiiiiiills!
Teenagecrush #2: Nathan Scott (James Lafferty)
Jeg var og er vild med One Tree Hill! Det er i min optik den perfekte teenagedramaserie, og det er ikke et år siden, jeg sidst så alle sæsonerne. Som 17-årig blev jeg straks bidt af bad-boy Nathan Scott, og den dag i dag indtager han stadig en af top-positionerne på min mandeliste.
Teenagecrush #1: Heath Ledger!!!
Jeg græd, da dette vidunder døde. Jeg blev vild med ham i 10 Things I Hate About You, og jeg synes stadig, han er en af verdens smukkeste mænd. Desværre skal han nu omtales i datid, og det er simpelten for sørgeligt! Hans smil er et af dem, man kan gemme og glemme sig i, og hans øjne udsender så meget vidunderlighed, at man skulle tro, han var en lille smule guddommelig. Måske var han det. Måske skulle han hjem. Eftersom han aldrig bliver gammel og slatten, får han sandsynligvis lov til at blive på min liste fra evighed og til evighed.
Og NU er det jeres tur! Hvem var jeres største teenagecrush?
Husk forresten, at du kan deltage i min konkurrence om en gaveæske fra Maybelline.
20 comments
Åh, en skøn, skøn liste! :D Hvor er det godt :)
Selv studsede jeg ærligt talt mest over ham Aaron, men ok, jeg er jo så også ca. 10 år ældre ;)
Det er svært at opstille en liste, men de to allerstørste teen-crushes må være Dylan McKay (Luke Perry), som jeg med lidt skam i stemmen må indrømme jeg stadig synes er lidt fræk i dag selvom Dylan jo er top-overspillet og irriterende :)
Den anden (de står altså lige på listen) var Pacey fra Dawson’s Creek (Joshua Jackson) – åh, hvor jeg har swoonet over ham! Og jeg synes stadig han er ret dejlig i “Fringe” :)
(Og helt ærligt, så kan jeg stadig godt få lidt teencrush på nogle af yndlings-bad boys fra f.eks. Buffy eller True Blood :))
Tusind tak, Camilla :D
Hvis du har været 18, da Aaron hittede, tror jeg, det er et sundhedstegn, at du ikke forstår barneforelskelsen!!!
Dylan – en klassiker, som jeg dog har været lidt for ung til. Pacey ser da også meget sød ud. Han er ikke et af de værste/pinligste crushes!
Jeg tror også, jeg bliver ved med at kunne teen-crushe på fiktionelle Edward Cullens, til jeg bliver 91 og glemmer, hvordan man læser. Det er sundt nok at føle sig ung med de (meget) unge!
Jeg fik præcis det samme crush på Hugh i Bridget Jones dagbog! Så weird, for jeg var heller ikke særlig gammel :D Nu synes jeg han er sådan lidt slesk og irriterende (altså Hugh, i stort set alle roller).
Jeg er heller ikke vild med ham nu, men jeg er lidt lettet over at høre, at jeg ikke var den eneste elleveårige med hang til ældre mænd..
Han er en lille smule.. øh.. gammelvammel nu. Slesk er måske et godt ord :)
Spændende liste – og som altid fantastisk læsning. Ser frem til at se endnu flere lister :)
God weekend
http://www.fit-mom.bloggersdelight.dk
En personlig blog om at være mor, komme i form efter fødslen og træning.
Tusind tak :)
Jeg modtager listeidéer med kyshånd!
Haha, nej, hvor skægt :D ikke en af de mænd, har jeg fundet tiltrækkende nogensinde – Hugh Grant kan være charmerende nok pga. dialekten, men stadig lidt en spinkel, langhåret tøs, hvis man spørger mig ;) Godt der er noget til alle.
Mine preteen/teen-crushes må tælle Reese fra Malcom in the Middle, Kevin fra Backstreet Boys, MC Clemens (i sine unge dage før han blev trænet og kasketbærende), Luke Perry i rollen som Dylan, Rupert Grint og Pede B.
– Anne
Ikke engang Heath Ledger? Hvordan NOGEN kan stå for ham, overgår min forstand!
Reese vidste jeg slet ikke, hvem var, men det ser ud til, han har de karakteristiske afblegede halvfemser-spidser, så jeg godkender ham :p
Kevin fra Backstreet Boys var jeg også lidt vild med. Han var lidt rå.
Rupert Grint var også sød som lille – desværre voksede han ikke op og blev kønnere (i mine øjne).
Fantastisk liste og genialt indlæg! Åh, ren nostalgi :’D Jeg var også dybt forelsket i Aaron Carter – og Hugh Grant for den sags skyld. Nathan Scott er jeg stadig lidt vild med faktisk – hahaha!
Jeg kan desuden huske, jeg var ellevild med Chad Michael, da jeg så ‘A Cinderella Story’ for første gang – men ikke så meget i One Tree Hill, faktisk :b
Tusind tak! Åh Rikke, skal vi nu op at toppes om, hvem der skal giftes med Nathan Scott? Jeg kan også stadig blive lidt blød i knæene over ham. Han er sørme også pæn og sød.
Min veninde var på team Chad, men selvom han da ser sød ud, kunne jeg aldrig helt forlige mig med hans mystiske næse og bekymrede udtryk. I Cinderella Story var han godt nok lige ved at hapse mit hjerte, men der var han også den eneste helt, så hvem skulle egentlig ellers gøre det? :D
LOVE IT! :-D
Jeg elsker, at du og din veninde ikke er blevet fru Pagels FORDI I ikke kunne blive enige om, hvem af jer, der fortjente ham mest.
Håber han læser indlægget og kontakter dig med et ægteskabstilbud. ;-)
Tak!
Det ville jo ikke fungere, selvom han kontaktede mig på frierfødder. Vi er stadig ikke enige (selvom jeg måske godt kunne finde på at give ham til hende, hvis hun spurgte), og jeg har efterhånden forliget mig med, at Pagels må blive en anden piges efternavn. Han var desuden sødere som lille. Må man overhovedet sige sådan noget, eller er det lidt ledt? Jeg faldt for hans charme som Jan i Min Søsters Børn, og med mindre han har tænkt sig at spille Jan for evigt, må han finde en anden. Så bliver jeg hos min kæreste og sender ham videre til min veninde :D
Du glemmer da Krumme. Men det er måske kun hans sange, du har et crush på?;) Kram fra “Yrsa”
Det var nok netop mest Krummes sange. Dem er jeg til gengæld stadig forelsket i, som du jo ved :D
Kys til “Yrsa” fra “Krumme”
Jeg føler vi er lige gamle.
hold nu op jeg var fuldstændig væk i både Jon, heath, James, Sebastian og Stefan….. hahahahhaha, go griner! ;-)
//Camilla Christine ♥ ♥ ♥
http://www.fitspoblog.com/
Ja, det kan da godt være :)
Der er godt nok mange overlapninger på vores liste! Jeg er især overrasket over Stefan! Jeg troede kun, det var mig, der ville hedde Pagels!
Heath og James er bare vidunderlige!
Tak for dit input – nu føler jeg mig jo næsten helt normal :)
Hahaha Jeg var fuldstændig forelsket i både ham, og ham med det blå hår i filmen Mirakel! :-D Total sjovt haha!
Og Jon <33333
Ja, Jon var også et hit! Der er mange ting, der har ændret sig siden dengang :D
Jeg er HELT med på Danny Zuko og Nathan Scott. DAMN!!!
Jeg var selv helt vild med Jc Chasez fra Nsync, modsat alle andre der savlede efter Justin. Haha. Keanu Reeves og David Boreanaz var også top!
De holder altså også! Man skal bare ikke forurene billedet af den unge Travolta med billeder med (og værre: musikvideoer af) den ældre :D
Det er sjovt med de Nsync-drenge, som mange var vilde med. Jeg kan slet ikke huske at have set dem dengang, men musikken kunne jeg godt lide. Jeg er glad for, du ikke var på Justin-bølgen. Han så altså underlig ud dengang :)