Sig mig, mener Klaus Riskær helt alvorligt, at kvinden tager manden som gidsel, hvis hun fravælger en abort, selvom han ikke ønsker at få et barn?
I Aftenshowet fortæller Klaus Riskær, at han mener, mænd skal kunne få en såkaldt “juridisk abort”, hvor de frakender sig alt ansvar, slipper for at betale børnepenge og frasiger sig retten til at se barnet. Jeg var faktisk ved at skrive et helt andet indlæg, men da Aftenshowet lige pludselig begyndte at diskutere mandens ret til abort, kunne jeg ikke tie stille længere.
Argumentet er, at det er urimeligt, at det kun er kvinden, der har mulighed for at vælge, og at manden bør have lige rettigheder. I en tid hvor alt skal skæres ud i kvindekvoter og lige store stykker af kagen, er det egentlig ikke overraskende, at mændene nu kommer (jeg ved godt, det langt fra er alle mænd..) og kræver deres ret (især hvis de, som Riskær, gør piger gravide til højre og venstre). Og måske er det også kun rimeligt. Ifølge Klaus Riskær bliver mange mænd snydt og bondefanget af kvinder, der med løfter om p-piller, sterilitet eller dit og dat foregiver ikke at kunne blive gravide og bevidst udnytter manden og det faktum, at han ikke har nogen som helst mulighed for at løbe fra ansvaret. Det er jeg sikker på, han har ret i, at der er nogen der gør (og jeg synes slet ikke, det er i orden!!), men helt ærligt – det er sgu da ikke nogen hemmelighed, at der ved sex er mulighed/risiko for graviditet. Det var vist den oprindelige pointe med forehavendet. Hvis manden er bange, må han beskytte sig selv, for hvis man gør det muligt for mænd at få juridiske aborter, risikerer man at sætte mange kvinder i en møgsituation. Det kommer desværre til at fremstå som om, kvinden bare kan trykke annuller på en graviditet, og det lader ikke til, at der er nogen forståelse for, hvor alvorligt et indgreb en abort egentlig er. Selvfølgelig skal det i sidste ende være kvindens valg, hvorvidt barnet skal til verden – det er jo kun hende, der skal leve med konsekvenserne af en eventuel abort (det stiller Klaus Riskær egentlig heller ikke spørgsmålstegn ved), men skal mænd ligeledes kunne få en abort, og går grænsen i så fald også ved den tolvte uge?
46% af seerne er enige med Klaus Riskær – 54% er imod. Det lader til, at der ikke er noget soleklart rigtigt og forkert, men jeg synes altså ikke, Riskærs argumentation holder vand.
Hvad synes I? Skal det være muligt for mænd at få en juridisk abort?
Jeg vil forresten på det kraftigste fraråde jer at søge på “abort” og kigge på billedresultatet. Det gjorde jeg i håb om at finde et billede til indlægget, men i stedet for bannere og forsider, endte jeg med at se billeder at fostre, hvor krop og hoved var adskilt. Det er absolut dagens absolutte øv-oplevelse.
14 comments
Juridisk abort? Amen altså. Barnet er der jo stadig, og ansvaret fjernes vel ikke, bare fordi det står i et dokument.
Det er også lige præcis sådan, jeg ser det :)
med Juridisk abort mener han at manden ikke skal betale eller passe barnet og ja jeg giver manden ret at det burde være muligt at sige nej til et barn …
ingen skal tvinges til at være far eller mor til noget de ikke ønsker …
Jeg citerede bare :)
Fedt med et andet perspektiv!
Jeg tror ikke på, man kan tvinge nogen til at være forældre, men jeg synes, det er meget rimeligt, at den ene part skal betale børnebidrag, hvis de ønsker at overlade ansvaret til den anden. De har trods alt været med til at sætte barnet i verden. Det ville selvfølgelig være mere sort/hvidt, hvis vi boede i et land, hvor abort ikke var en mulighed (hvilket vi heldigvis ikke gør).
Jeg synes det er et rigitig spændende spørgsmål du stiller! Jeg er fuldstændigt enig med dig i at der på nuværende tidspunkt ikke findes en bedre løsning. Samtidigt må jeg sige, at det er et problem at mænd på mange områder stilles dårligere end kvinder, dette gælder bestemt i forhold til børn og familie. At der ligefrem går sport i det med kvindekvoter og kønsneutrale legetøj gør mig ondt at se.
Ud over det wow hun har en godt nok en høj pande!:)
Godt indlæg:)
Jeg har også længe syntes, det var uretfærdigt, at mænd i så høj grad forfordeles juridisk i forhold til deres børn, men jeg tror simpelthen ikke, dette er måden at genoprette en balance på. Det er det forkerte, man tager fat i – synes jeg.
Kvindekvoter og den ekstreme politiske korrekthed kan gøre mig træt. Meget træt.
Og tak :)
NEJ!
Jeg ved godt, at nogen kvinder kan finde på de mest nederdrægtige ting og bilde mænd alverdens ting ind, hvis de gerne vil have børn (kvinderne altså), men det burde ikke afholde mændene fra at tænke selv. Mænd har altså op til flere muligheder for at beskytte sig mod at gøre kvinder gravide, og dem skal de benytte sig af. Gør de ikke det, skal de ikke begynde at pive og fralægge sig ansvar, hvis kvinden viser sig at være blevet gravid. Det er altså ikke kun kvindens ansvar!
De kvinder kan vi altså ikke lide! Men nej, de findes desværre, og det ved vi allesammen.
Jeg er helt enig. Hvis det er et uheld er de jo lige gode om det.
Tak for input! :)
Jeg kunne ikke være mere enig. Claus Riskjær er verdens ældste curlingbarn. Forkælet og egoistisk. Ufatteligt, iøvrigt, der stadig findes unge kvinder, der forblændes af ham.
Ja, måske er det egentlig der, spørgsmålet ligger? Hvornår lærer kvinder at holde sig fra Klaus? Og hvor svært kan det egentlig være?
Jeg forstår ikke, hvorfor den virile Claus ikke bare får klippet tuberne.. Der har vi hans abort.. :P
Det lyder som lige netop den effektive prævention, han har brug for.. Men det er måske nemmere at underskrive et dokument.
Jeg finder personligt denne debat meget svær.
Personligt synes jeg, at mænd skal have ret til at “fravælge barnet” i samme grad som kvinder har ret til at få en abort – selvom der er risiko ved samleje må man også anerkende, at mange mænd nok ikke ved, at p-piller/mini piller/prævention som kvinden “sørger for” ikke er 100% sikre. Det giver ikke en undskyldning for uvidenhed, men desværre er det meget ofte tilfældet og måske bør man gøre noget ved dette først. Derudover vil jeg sige, at man altid bør sikre sig mod uønsket graviditet, ligegyldigt hvilket køn man er.
Debatten går jo blandt andet på, at selv hvis manden ville have barnet ville det i sidste ende være kvinden der står med beslutningen, da det er hendes krop (og sådan skal det forblive!). Jeg synes, at når det er den modsatte vej kan man i det mindste give manden muligheden for en juridisk abort, i samme tidsrum som en egentlig legal abort. Selvom der er en risiko hver gang man dyrker sex, så betvivler man jo ikke hvis en kvinde ikke har været fuldstændig forsigtig og ikke er klar til at få børn – hvorfor bør man så ikke gøre det samme for manden?
Jeg er godt klar over, at det har store psykologiske mén på en kvinde (for ikke at tale om fysiske) men dét at være en mor eller far er et meget stort ansvar og en kæmpe omvæltning som de fleste bare ikke er klar til. Hvis man ønsker at beholde barnet og faderen ikke vil, så er det da bedre, at faderen kan fravælge sine rettigheder og moderen kan derefter forhåbentlig finde en anden mand (eller kvinde – eller alene), der kan “step up to the plate” og elske barnet, så det får en lykkelig opvækst. Det er da langt at foretrække fremfor, at barnet får en dårlig fader, der egentlig ikke ønskede at have barnet og ikke gider at betale børnepenge og forældrene skændes etc. etc.
Jeg tror alligevel ikke, at de fleste mænd ville fravælge barnet – faktisk kender jeg mange mænd, der har oplevet uønskede graviditeter og mange er blevet de bedste fædre man overhovedet kan forestille sig, imens dem, hvor kvinderne valgte at få en abort, var forstående og er blevet meget mere hensynsfulde og ansvarlige.
Selvom Klaus Riskær er et råddent æble, betyder det ikke, at alle mænd er det og derfor synes jeg, at de skal have ligeså mange rettigheder til at vælge eller fravælge en familie, som kvinder har.
Først og fremmest: Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive en så gennemtænkt kommentar!
Jeg kan sagtens forstå, hvad du mener, og en lille del af mig vil også meget gerne være enig, men selvom jeg godt kan se, at manden helt objektivt forfordeles, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke på, hvor nemt det lige pludselig bliver at lade være med at tage ansvar. For ja – som du siger – ansvaret bør jo tages FØR og ikke bare efter.
Der er tydeligvis ikke noget åbenlyst hverken rigtigt eller forkert i denne sag, men jeg har bare på fornemmelsen, at det ikke er den bedste løsning. Desværre må jeg melde fisk og ærligt indrømme, at det ikke er mig, der ligger inde med den gode løsning :)