I 2011 mistede jeg min fætter. Min bedste ven og hans bror mistede deres lillebror, lille Anna mistede sin storebror, og Magnus’ forældre mistede deres barn. Den 3. december 2011 ændredes verden drastisk for min familie, da Magnus blev fundet død ved jernbanesporene i Odense to måneder før, han ville være fyldt 18 år. Aftenen før havde han været til en gymnasiefest, hvor han havde fået for meget at drikke. Han havde danset, sunget og haft en dejlig aften, men på vejen hjem fór han vild i kulden. Han faldt over togskinnerne og blev ramt af et forbipasserende tog, og med ét var hele verden forandret.
Jeg har mistet min fætter. Selvom det som sådan ikke påvirker min hverdag, påvirker det mig hver evigt eneste dag. Jeg tænker på ham og på den fremtid, han kunne have haft og på alle de mange stunder, vi ikke længere har mulighed for at få.
Magnus var med sit store smil og glade væsen helt fantastisk med børn, og min kusine, der kun lige var fyldt 3 år, da Magnus døde, taler stadig om ham. I begyndelsen spurgte hun, hvornår han kom tilbage. Det var så hjerteskærende at høre hende stille det spørgsmål, jeg selv ikke kunne finde ud af at svare på. Engang imellem tænker jeg, at jeg en dag kommer til at sidde og tale med ham om alt det her. Det er uendeligt svært at begribe, at han blev taget fra os i en alder af kun 17 år, og at han aldrig kommer tilbage. Min sorg er efterhånden til at bære. Jeg savner ham, og jeg kan stadig græde over, hvor urimeligt det er, men mit liv og min hverdag går videre. Sådan er det, og selvom jeg engang imellem får dårlig samvittighed over det, så er det også sådan, det skal være for mig.
Magnus er Joans søn. Selvom vi ikke længere kan tale om ham i nutid, vil han altid være hendes søn, ligesom hun altid vil være hans mor. Det stopper ikke, fordi han ikke er her mere. Hver eneste dag sidder sorgen og savnet i hende, for hun elsker ham ligeså højt nu, som hun altid har gjort. Den store kærlighed, hun bærer rundt på til ham, er nu blevet hjemløs, og det skal hun leve med resten af sit liv. Hun har stadig tre børn at være mor for, men ingen kan undværes.
Da jeg var teenager drak jeg Jack Daniel’s af flasken, og til gymnasiefesterne delte min bedste veninde og jeg ofte 750 mL whiskey. Der var flere episoder, hvor jeg eller min veninde drak så meget, at det kunne have været gået rigtig galt, hvis ikke vi havde været der for hinanden. Når jeg skriver “være der for hinanden” mener jeg ikke bare, at man skal holde hinandens hår. Jeg mener ikke, at man bare skal bede hinanden om at gå hjem, hvis man har fået en tår over tørsten. Jeg mener ikke, at man skal gøre noget som helst andet, end at følge sin ven eller veninde hele vejen hjem, eller (hvis det første synes umuligt) sørge for, at deres forældre kommer og henter dem. Da jeg var 16 år, ringede min veninde til min mor, der kom og hentede mig. Det var ekstremt pinligt, og jeg havde dårlig samvittighed over, at min mor var blevet forstyrret, men det var nødvendigt.
Hensynet til forældrene er ikke et hensyn, man skal tage, hvis man på nogen måde er i tvivl. Hvis du ikke er 100% sikker på, at din ven eller veninde er i stand til at komme sikkert hjem, bliver du simpelthen nødt til at gøre noget. Alle forældre vil hellere vækkes 1000 gange for meget, end én gang for lidt. Også selvom de brokker sig lidt.
Joan blev vækket én gang for lidt.
Umiddelbart efter Magnus’ død, stiftede hans mor og brødre Magnusfonden, der har til formål at hjælpe unge mennesker til bedre at være i stand til at håndtere deres fulde ven eller veninde og få dem sikkert hjem. I samarbejde med RUSK i Svendborg er der blevet lavet en video, hvor I blandt andet kan høre Joan fortælle om savnet af Magnus.
Jeg håber, I vil se den korte video og dele budskabet med jeres venner og bekendte, så vi kan forebygge tilfælde som Magnus’, hvor tragedien kunne have været undgået.
Musikken i videoen er skrevet af Magnus’ storebror Jonathan, der spillede sangen Smilebror til Magnus’ begravelse. Du kan høre hele nummeret her.
Ps. Jeg beklager, at jeg ikke kunne få selve videoen til at virke herinde på bloggen, men hvis I klikker på billedet, kommer I hen til den på Youtube. Jeg håber, I vil bruge halvandet minut af jeres tid. Og pas nu på hinanden!
En tændstik slår jeg an
Med en tone, der tænder et lys for dig.
Husker alt hvad du sagde
Uden ord, men med dit smil min ven
Verden, du er et dejligt sted.
Jeg lover dig, Smilebror,
At lyset skal brænde i al evighed,
Og måske en dag kan vi se
Dit smil på mennesker, vi går forbi
Åh, Magnus min Magnus
Jeg hører, hvad du siger,
Magnus min Magnus
Kom nu smil ned til os
Så vi kan sige:
Verden, du er et dejligt sted.
Selvom månen står på halvt
Vil jeg bruge den til ting, jeg ikke fik fortalt
Ansigt til ansigt kan man nu
Fortælle dig ting, man lige synes, du skal vide
Magnus, jeg elsker dig.
Åh, Magnus min Magnus
Jeg hører, hvad du siger,
Magnus min Magnus
Kom nu smil ned til os
Så vi kan sige:
Magnus, vi elsker dig.
– Jonathan Kjærhus Christensen
English: This is a Danish video about teenagers and alcohol. Two years ago I lost my cousin, because he got too drunk and could not find his way home. Instead he ended up tripping and getting hit by a train. We need to help each other and make sure that our friends get home safely after a night out – and if it is necessary to call the parents of your drunk friend, then do it! Better safe than sorry.
6 comments
Det gør mig virkelig ondt. Det må have været en helt ubeskriveligt svær tid for hele familien.
Puha altså! Kan godt huske den sag og at det påvirkede mig rigtig meget. Det er simpelthen så tragisk.
Det var det, og det er det stadig – især for den tætteste familie.
Det var en ulykke, der kunne være undgået, og nu arbejder familien og Magnusfonden på, at andre familier ikke kommer til at stå i samme ulykkelige situation. Tak fordi du læste med!
Hvor blev jeg trist over at læse om Magnus og hans sidste aften i byen! Jeg forstår godt at han er i jeres tanker hele tiden. Jeg har selv to små drenge og selv om jeg ved at jeg bliver sådan en mor der vil sidde, helt sørgelig hele natten, og stirre ud ad vinduet og vente på at de kommer hjem, når de engang vil til at gå ud, så hjælper det intet hvis dem lige omkring dem ikke er med til at passe på hinanden. Det er et virkelig godt initiativ at have oprettet Magnusfonden! Det sker alt for ofte at der er en der ikke kommer hjem fra en bytur og det er SÅ unødvendigt og så forfærdeligt hver eneste gang.
Jeg tror, min kommentar til dig er forsvundet. Øv. Jeg prøver lige igen:
Ja, jeg tror også, jeg bliver en meget bekymret forælder, hvis jeg engang får børn. Så må man håbe, at de har nogle venner, der kan hjælpe dem, hvis de har brug for det, og man må sørge for at opdrage dem på en sådan måde, at man ved, de ville gøre det samme. Det er vigtigt at lære unge mennesker, at den fulde, der siger, at han/hun sagtens kan komme hjem, ikke nødvendigvis har ret. Det kan være mere bekvemt at tro dem, når de forsikrer en om, at det nok skal gå, i stedet for at forlade festen for at følge dem hjem, når de endda beder en om at lade være. Det duer ikke at lade folk gå hjem selv, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er forsvarligt. Af samme grund endte jeg forleden med at følge en plakatfuld ung mand hjem. Jeg var på vej hjem fra byen, da jeg fandt ham og hans cykel liggende på vejen, og da jeg stoppede for at hjælpe ham op, var der heldigvis to andre, der også stoppede. Han snøvlede, at han ikke ville have hjælp, men vi fik ham op og væk fra vejen og endte med at gå en meter bag ved ham, indtil han nåede sit bestemmelsessted. Jeg blev rigtig glad for at se, at der var så mange, der stoppede og var klar til at hjælpe ham. Forhåbentlig kan Magnusfonden få endnu flere til at tænke en ekstra gang :)
Smuk og meget stærkt indlæg!
Tusind tak, Søs!